S_Punch_1891

191

Tribynen og holler sig ved Jorden, hvad kunne det saa ikke blive til, naar han kom 1000 Fødder i danske Penge eller som O g ta v iu s vilde sige: 1000 Negle op over Jorden? Saa kunne jo Puplikummerne staa nejen- under og daane af Henrykkelse. Men jeg siger nu ligegodt, at nu vil jeg mælde mig ind i Æskekuskenes Ligkasses Sangforening. For jeg vil dog se, om jeg ikke kan drive det til et lille 4-Krones C, hvad der jo nok kan betale sig. Da Taksten til Kjøbenhavn med C ellers kun er en Kr. Saa kanske en eller anden Didriktør opdager mig. Men den Gang jeg kom ud af Tivaali, blev jeg nu ligegodt skrevet af en Opdager. Fordi jeg havde ladet Æsken holle uden Tilsyn. Med megen Aktelse Æskekusk Nr. 1297.

l f . % J f //A , ^ ^

JDen Grundlovsfest, som vi nys har havt, Sig derved særlig bemærked’, At Helligdagsloven traadte i Kraft Og Højtideligheden forstærked’. Da Klokken slog 12, blev enhver Butik Forsynet med Laas og med Skodder, Og næsten i selv samme Øjeblik Begyndte det syndigste Mudder. Højtidelig Stemning blev fremkaldt Ved Trommehvirvler i Staden, Og falsk Harmonimusik lød overalt Til daarlig Korsang paa Gaden. Hvert Værtshus blev til et lunt Asyl For mange lystige Svende, Der under al Slags cimbriske Hyl Holdt Dagen hellig til Ende. Og Processioner paa samme Tid Igjennem Byen marscherte, Imedens den gamle politiske Strid Saa saare yppig florerte. Paa Fælleden som et Tidens Tegn Stod Socialismen i Flammer Til Trods for en skyllende, blødende Regn Over vaade Foreningsmadamer. Paa Wodrofflund var Stemningen høi, Da paa deres Talertribune Hr. C h resten B e rg , baade bred og drøj, Kom hvidt beslipset til Syne. Ja, det var jublende Bifald nok, At Mesteren indkassered’, Den Gang han »Sammensmelternes« Flok Trods Helligdagsloven barbered\ Hr. A lfre d C h risten sen og en cand. Phil-' ip sen med O ctavius H a n se n , De høsted’ saa mangt et taknemmeligt Smil, Den Gang de tren udi Dansen. Men højest dog alle Guderne lo, Da H ørup til Chr es t en kurer — De skilte, men atter forenede to Herostratiske Dioskurer! I Kongens Have stuvende fuldt Man trodsede Regnen foroven, Og Ingen led af Tørst eller Sult Til Trods for Helligdagsloven. Skjønt Forbud mod Handel i Loven er sat Som peremptorisk Befaling, Adskillige fik dog en lille Hat For gode Ord og Betaling.

F o r a a r s g rø n t . D e e r none so rre lie T id e r a leve i f o r en frisen n ip ; aa fr e m - skredden D ren g . Jeg hade hven- .s, tet, at v i skolie ha fa a e t f r i f r a \ Skolien den tredde fn n i, som va K rum prendsens Føsse/sdag,f o r dig han jo m i re g e re r i Steden f o r Kongen, som e r fra væ re n d e med TelladeIse, men den F rih e d be v i 1 snyi f o r , va der lie frem e r et

K e re Bob?

Behvis f o r , a t A ugtoritedterne ve Frihedden telivs, vor d i kan komme avsted med det, aa je holer d e rfo r mæ je re s B jø r n s o n i , at Kongemagten e r egge noen Nydte te. men at Repoblekken e r m e jed hedder, som man osse kan se f o r egsembel i S j i l i , vor d i nok f o r Tiden h a r to Pressedenter aa de ka g ern e være, at der s n a rt kom er en te dernere, saa Skollerne ka- holle F rih e d p a a Pressedentens Føsselsda. tre Gange om A a r et, e lle r i Benes A yros, v o r d i g ø r Røvolision aa h ja g e r Presse­ denten væk, fo r d ig han v a r en fø d t Fjen n e a Frihedden aa ho.lt kons sin Føsselsda hvert fjæ re A a r, naan man skrev den 29 . F e b rtiv a r. M e n a A tigtorritedterne hos vos h a r egge et godt Ø je t il Frihedden, kunne v i osse se p a a Gronlovsdaen, som begonie med , at der be blæst K o ra lle r f r a K ergketornene, va d e r tydder p aa, at nu ska Opskurandtismen osse holde s it Endtog h e r i L annef m e d fu ld Mosek, lisorn hos j e r obbc i N o rre , vor G ab r i e l F i n n e kunne egge komme p a a den rette H y lle hos K a m m e r m e j e r , fo r d ig han skolie hellere h ag a a e t hen og fo rlæ g ke sig hos Vo I f p a a Nøregade, saa hade der dov va a r et en Sjangse fo r , a t O fte d ø l i e r n e hade egge kunned i fin n e noet te l a hænge deres H a d t p aa. M en va d e r va de a lle r værste, var, a Segarhanlerne maadte logge Boteggen, da Kloggen va tol, saa a v i raske f r i - sinnie D ræ nge kunne egge en Gang p aa Frihedsdaen f a a en a f vore vegtigste Livsfornøddenhedder tekøbs, men v i m aadte nøjes med a t sam le d i Siombper ob, Som d i væmelie H ø jre k ra p y le re smed p a a Gaderne onner deres skamløse Fanetov, aa de va ente redt mange, fó r d ig d i K ra fie n g d io ie r nog syndtes , a de va upas­ sene a ry e i et Fanetov, skønt je synes, a de hade vaa re n m ejed passende, a d i velle baade rye aa rejse Fanen i Vold i Siedden f o r a g a a h e r og synke Fanen f o r a n t F re re k den Syvenes Stadtue. D in hengivendes Minar J a r renten. P. S. Æ de sant, a K am m e rm e je r tængker p a a a fo rlæ g k e s it F o rla g te Stokholm f o r d e rfra a tale p a a N o rs k mæ Svenskerne ;

Hermed følger et ill u s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .