S_Punch_1891

182

T id s ta v le fo r M a j 189 1. Den 1 . Normalarbejdsdag i Thal i a. De fyrige »Revo- utionære« slaar et Slag for en otte Timers Fyraften. — G eorg B ran d es koger i »Politiken« en ny Kraft­ suppe paa en af de gamle Pelsepinde, hvoraf hans Mar­ tyrglorie bestaar. og faar den senere selv i den forkerte Hals, efterat »Berl. Tid.«, »Avisen« o. s. v. har sat de nedvendige Boller paa Suppen. Den 3 . Ottetalmajestæten holder Danehof paa Fælle­ den og bebuder Indførelsen af en Arbejdsordning, hvorved der ikke kan strikes mere end. 8 Timer om Dagen. Den 7 de. T iv o li aabnes. I denne høitidelige Anled­ ning afholdes Gudstjeneste i alle Landets Kirker i Følge den nye Helligdagslov, der ogsaa har bestemt, at Grund­ lovsdagen nu skal være Helligdag. Den 10 de. Møde i H avd rup . Clavs B e rn tse n giver H ø rup døde Torsk paa Tallerkenen, men bliver til Straf gjort til Aal i »Poliliken« — Dagen efter. Den II. Redaktør Rex gaar i Vaudet i en Ørbæk, og dømmes i den Anledning til 3 Maaneders Ophold paa det Tørre og en Skadeserstatning paa SOOO Kr. Rexmønt, en Sum, der er ganske anselig for en Malefikant, der i for­ dums Tider var sluppen med at bøde 2 Rex-Orter eller en gammel Tremark. Den 12 . Højesteret føjer et nyt Blad til O eta vi us H a n se n s Lavrbærkrans, denne Gang dog et W iin b la d . — 2 den Ophængning paa den frie Udstilling. Em il H annov er gaar bagover og taber ganske Mælet af Begejstring over W i 11um se ns anden Kone — NB. hende fra Bretagne. Den l3de. R am busch gaar op med Montebello trods G odards Indsigelser og fører et overbevisende, skjønt temmelig svævende A rgnm entum a d hominem for, at »de Sagkyndiges« Mening ogsaa gjælder *itts B laue h in e in «. Den 14 . »Berl. Tidendes« Morgennumer bringer den glædelige Nyhed fra Stokholm, at den svenske Rigsdag har vedtaget et Forbud mod Salg ved Nattetid af mindreaarige Personer- Om Salg ved Dagens Lys af disse ulykkelige Skabninger endnu er tilladt, og hvor meget Sælgerne faar for Snesen, er desværre ikke bleven oplyst. Den 15 . Gymnastikfest i Stokholm. De Danske hævder med Glans Sandheden af det gamle Ord, at man kan lige saa godt springe i det som krybe i det. Den 19 . W iin b la d trækker sig tilbage fra Verden for at henleve 3 Maaneder af sit Liv som Barføddermunk i en Celle paa Christianshavn. — Ved Afsløringer i forskjellige Blade viser det sig, at Red. R ex ikke staar paa nogen ren Fod med Pastor B arfod og dog kommer i Hullet med W iin b la d i Haarene paa sig. Den 22 . H arald Holm bryder i en ny Pjece Staven over Venstres gamle Synder. Samtidig hermed indkaldes de »unge Syndere« til at stille hos Cammermeyer inden I. Juli. Den 24 . Skjønt Bestyrelsen for den »liberale Vælger­ forening« opfører sig som »dannede Mennesker*, det vil sige, skilles ad og gaar fra hinanden, bebrejder »Morgenbladet» Foreningen dog den Raahed, der har grasseret ved dens Møder. Den 25 . »Københavns« ubetimelige »Nysen« vurderes af Hof- og Stadsretten til en Pris af 50 Kroner foruden Snus i Form af Sagsomkostninger. — Borgermester Borup har spillet »Schafskopf« (vulgo •Sjavs») med Jernbanevæsenet paa »Kjødkontrollen«; Bor­ gerrepræsentationen betaler naturligvis Béten uden et sige saa meget som »Mæh!« dertil. Den 26 . A lm in d e lig H o sp ita l skal sælges. Man begynder at ane, hvorfor T ie tg e n interesserede sig saa stærkt for at faa Ja c o b i valgt til Borgermester.

D et nordre B irk e r is .

N u skal vi være dydige! Hvor Sundets Bølger bruse, Staar Politiet strængt paa Vagt Ved alle Badehuse. Desinficeres skal det Sand, Som Badefrøk’ner træær paa. Og Kavalererne maa kun ' I Vandet gaa med Klæ’er paa! ^Her gik vi nu fra Arilds Tid ; var saa svært uskyldige; JVi pjasked om i bar Figur. jDe magre blandt de fyldige. f Øresund var en Salon, Og hævdede det gamle Ord: At Klæderne gjør Manden. De vide Buxer loved’ Alt; Men saa man bare En i Naturens Dragt, — saa saa man strax, ;;At der var ingen Ben i! H>Det er forbi! — For stedse svandt De blide Uskylds-Tider, Sundet røber aldrig mer ¡_Grosscher’nes svage Sider! Tu bliver der gjort kort Proces, Naar man gaar over Stregen, ;Og man faar Mulkt, naar bare man Gaar ned ad Badevejen. Og B u sch og W a tt maa deres Vand- [Og Pjaske- Dykke-Piger jKlæ’e paa i Dynevaar. om saa De piber eller skriger. [Men værst det -Poliliken« gaar: Dens Gadedør skal prydes Med en Plakat, hvorpaa der staar: Al V an d g a n g s tr æ n g t fo rb y d e s ! Som hver Grosscher var Vært i: Den nøgne Sandhed gik for Alt - den var ubarmhjertig. Certosa-klædte Dandy’er Gik fejende ved Stranden

N)i

\

n n