S_Punch_1891

174

Og de smaa Sorte ved Hermans Ord Til Haab nu atter opflammes: Saalunde piber man nemlig, naar Man føler, at man kan rammes. I afdøde Sjæle! Hvis voresches Folk, Af hvem I saa fromt maa ernære Jer, Bli’er ved li’esom nu, — saa siger kanske Vi Andre en Dag: Maa vi være her? Fe stfo rbe red e lse .

M ed F o r lo v ?

I den herværende Forening af Skindforhandlere er der i disse Dage indtraadt en Spaltning i Anledning af Grundlovsfesten. De loyale Skindforhandlere mente nemlig, at man paa en saadan Festdag helst skulde holde sig ved Jor­ den, medens de radikale dito foreslog, at Foreningen burde realisere sine højtflyvende Planer ved paa Grund­ lovsdagen at leje Ballonen Montebello og holde Grund­ lovsfest i Luften. Da de førstnævnte fastholdt deres lave Hensigt, besluttede de sidste med 9 Stemmer mod 6 at risikere deres gode Skind ved at realisere deres ophøjede Plan og indtræde i Gondolen, hvorpaa de 6 udtraadte. Imidlertid synes der i Følge de nyeste Luftskipper­ efterretninger ogsaa at være opstaaet Uenighed mellem de opadstræbende ni Medlemmer om den for Festen mest passende Højde. Medens et Mindretal, bestaaende af tre Medlemmer, har fastholdt, at de under ingen Omstændigheder vilde gaa højere end til 350 Fod, dels af økonomiske Grunde, dels af Beskedenhed, har et andet Mindretal af samme Størrelse bestemt hævdet, at Festen skulde holdes i en Højde af 700 Fod, fordi man her antager at kunne være i Niveau med Foreningens mange Luftkasteller. Endelig har de tre sidste Medlemmer besluttet, at de for enhver Pris vilde løbe Linen ud og naa de 1000 Fod, for at de ogsaa paa Grundlovsdagen kunde føle sig som »Overmennesker«. Foreningen bar dog den Trøst, at den ikke er den eneste liberale Forening, som vil være slemt i Vinden paa Grundlovsdagen.

D er er et rart lille Børneblad, Som Ingen aabenlyst læser, Og som man kun taler om, naar man Vil gi’e dets Smaafyre Næser. Det er et lavbundet Slags Bassin, Hvor salig H erm an blandt andet En Gang imellem faar Lov at gaa — Med Lig-Klæder paa — i Vandet. En Gang i forrige Uge fik Han Trang til blidt at formilde De strænge Herrer, der mod hans Bog •Ti Aar« har faret saa ilde. Paa sine afdøde Knæ’r han krøb Til Danmarks »oplyste« Ghetto Og trøstede de smaa Sorte dér å fem Øre Linien, Netto. •ForSkræk! peb Herman; Iharvelhørt Hvordan vor Tids Moskoviter Aa — disse Mennesker! — ta’er paaVej Som vilde Anti-Semiter ! De ædle Jøder — for Haan de faar! — I Beg og Tjære bli’er smurte; Men her til Lands — aa, saa glad jeg er — Man veed at skatte smaa Sorte! I kæmpet har i vort usle Land For at faa Mudder i Gaden, Saa literære Geschaftsmænd kan Faa Borgerret her i Staden! Til vore Gudebilleder har I dasket! — Aa, for Bespyttelser! — I danser ej om en Gudkalv mer, Men kun om Statsunderstøttelser! Hvor Dansken trippede forhen om Og var forældet og fæisk, I rensed Luften med Hvidløgsduft Og lærte os Evropæisk! Aa! — Alt, hvad der dør i Norden, vil Jer hylde fuldtud og ganske, Naar Logos og die Gebrüder Cohn Har maset de dumme Danske!« —

F ru Ju lia n e P e te rs e n : God Dag, søde Fru Schrøder — ja mange Tak, en ussel lille Draabe oven i Koppen, for jeg skal sige Dem, jeg drikker ellers aldrig andet end Kolera-Kaffe eller Kola-Kaffe, hvad det nu hedder, og hvis De kunde sige mig, hvadKola er, saa vilde De gjøre mig en stor Tjenesté, forder er Ingen af os hjemme, der ved det, og først troede Petersen, at det var noget, der blev vist frem i Axelhus å ioØre pro Persona og Mode­ ration for Foreninger og sluttede Selskaber, Militære, Børn, Berusede og andre Standspersoner, men saa fandt jeg da ud af, at det snarere var et Middel mod Ligtorne eller en ny Slags Bejsikler paa tre Hjul eller et Sørgespil paa