S_Punch_1891

10

Klinket og sammenbrændt.

— Men, der er et gammelt Sagn, der fortæller Om alle de Bukke, som T h o r begik, Da L o k e ham fulgte til U t g a a r d s Kjælder, Hvor han sig en Voksnæse paasat fik. En Gang har alt B e r g fortrudt sit Bestik, Da han og H ø r u p blev Forbundsfæller, Og nu gaar han dog uden Spor af Kritik Paany hen og gjør i de samme Nælder! Revision. A f de i Funcli’s Sprit-Beholdning opbevarede Personer, som det nu forløbne Aar bar afleveret til sin Efterfølger i mer eller mindre havareret Tilstand, nævnes her følgende: A f Aristokratiet: H in L e d r e , Greve af Blæsenborg, pludselig an­ greben af St. Schweizdans, dog ikke ganske uhelbrede­ lig paa Grund af spirende Tilbøjeligheder til at danse af i Høire-Taburetning. — Sortebroder G eo rg, Over­ menneske, heftig lidende af en Statsunderstøttelse, der kom forkert i Halsen, og foreløbig henlagt til Observa­ tion i „Berliner Tageblatt“s Vandkuranstalt for Fattige og Forladte. — H en rik Ib sen , Adelsmenneske, be- gaaet et Ud-Skuds Drama med Knald i og med Haab om en snarlig, stille Gjenganger-Virksomhed i det Kgl. Theaters Arkiv. A f Diplomatiet: En Mand med Slesvig i Lommen, undlivet i Fød­ selen som skræmmende Exempel paa, hvorlunde man bliver til Aal, naar en B jø rn begaar en Buk. — Hr. B o j sen, stærkt besat af røde, kartelianske Dj ævle, under en diplomatisk Rundrejse fra Møen til Rømers- A f Politikere: D’hrr. C h re sten og B en th e im , henvisnede som Følge af Alderdomsforsørgeligheder. At en Luskepeter ser sig henvist til at skrabe sine Strimer med et Rumlepotteskaar, har for det frie Vælgerfolk været Aarets tungeste Jobspost. Følgende Kunstnere: Digter D rachm ann , tilskadekommen ved en For­ skrivelse. Det siges, at „Kisten“ allerede holdes i Beredskab, da en paatænkt Variethévands Kur maa anses for haabløs. — Digter So. S ch an d o rp h s lite­ rære Helbredstilstand har ligeledes taget en skæbne­ svanger Tournée, trods omhyggelig Behandling af Patienten i Punch’s Menageri for komiske Personer. — Hr. F a lle s e n , alvorlig beskadiget under et Forsøg paa at kjøbe Midas-Guld for dyrt; ved kjærlig Pleje af smaa Sortekunstnere „i Provinsen“ vil han kunne gjøre sig Haab om at blive erklæret uhelbredelig. —- Kunstner B a n g lider stadig af Ligfald og Rimfrost i Versføddeme. Af Skuespillerstanden: En h e rvæ ren d e O v erk om ik e r synes atter at være i Bedring inderst inde, efter at have lidt under tuberkuløse Anfægtelser i sit kunstneriske Kraveben. — Hr. W ieh e s Undwiehelsforsøg fra „Dagmar“ har derimod antaget en akut Form efter i længere Tid at have været i Anmarx. I Musikverdenen: Lille Ove findes vedblivende henliggende i hof­ musikalsk Umulighedstilstand. A f Læger: En R e s e r v e k ir u r g har ved en nygiftig Tilbøje­ lighed til at forsluge sig paa en Oberstsabel udbredt en epidemisk Smitte, der navnlig ytrede sig med

Oppositionens Myretue Det v a r mellem H ø r u p og B e r g saa koldt, A t Evropæeren E e d v a r d fik Snue, Hver Gang han sin Næse mellem dem holdt. B e r g stempled H ø r u p som den, der har voldt Udslukkelse af de smaa Arners Lue, Og H ø r u p følte sig alt fo r stolt Til at være hos B e r g i samme Stue. Des Aarsag hittede hver sin egen Stue, den Gang i Lovens Navn Den ene aged til Blegdamsvejen, Den anden jolled til Christianshavn. Mens »Enhed smæ rke t« afhjalp sit Savn Med Syltetøj og Besøg a f N e i je n - d a m , fik V i g g o B e n t h e im til Fastelavn En »stille Trøster« for Kuren og Plejen. Men Tiden, som læger alle Skavanker, Endogsaa de gabende Hjertesaar, Som Svovlsyre-Aktier og Folkebanker 1 blødende Folkehjerter slaar, Har endelig gjort, hvad den formaar Med Hensyn til at faa fjernet de Skranker, Som adskilt har i de senere Aar To Sjæle, der dog har de samme Tanker. De har — foreløbig — hørt op at ruske Hinanden i Haaret med Gevalt Og raabe med »R um lep o tte r« og »L u sk e - p e te re « eller » F o r ræ d e r « og »P jalt«. De slutted horlig paa Humle og Malt; Og mangen Folkeven udbryder: »Gud ske Lov for, at B e r g i Et og A lt Har saa gebommerlig svært ved at huske!« For Told paa Saften fra Vindruens Klaser Og for en forhøjet Aldersro Slog sammen paa ny de deres Laser Og følges nu kjønt fra Kro til Kro. Der vanker til B o js e n , kan I tro; Thi, ligesom Valhals løsslupne Aser, Mod Moderationen fnyser de to, Saa længe som Vind-Tid og Øl-Tid raser.