S_Punch_1891
135
Da det er kommet mig fOr Øre, at jeg er Forfatter til I R a v n ek ro g en , vil jeg bestemt benægte nogensinde at have gjort mig skyldig i noget saadant. Jeg skal betro Dem en Hemmelighed, men De maa ikke lade den gaa videre; jeg troer, at det er Kammerherren selv, der har skrevet det — ikke Kammerherre Bille, men vores egen rigtige Kammerherre. Jeg troer det af følgende Grunde: X) Ellers vilde det ikke være bleven antaget. Der findes nemlig i Stykket ingen uægte Børn og forførte Kvinder, hvad det kgl. Thcater ellers plejer at forlange af moderne Forfattere, og desuden er der Handling i det, noget, som Kammerherren ellers ikke plejer at lade sig byde. 2 ) Det blev opført paa den Dag, da det var blevet ansat til Opførelse, hvilket jeg aldrig før har oplevet ved et nyt Stykke i mit Theaterliv. 3 ) Kammerherren har ikke dementeret, at det var ham. 4 ) For at skrive saadan et Stykke maa man være Kam merherre. Alting er gjort saa nydelig, saadan at kgl. Skue- spilerinde Fru Oda Ni e isen netop kommer tilpas til at redde kgl. Skuespiller Z ang enberg fra at begaa Kasse svig. R e um e rt kan naturligvis ikke faa Fru Nielsen, fordi han ikke har kongelig Udnævnelse, derimod er det jo et vanskeligt Etikettespørgsmaal, om Zangenberg skal elske Fru Oda N ielsen , der er kgl. Skuespillerinde, eller Fru Bl o c h, der ikke er kongelig men til Gjengjæld gift med Sceneinstruktøren og som saaledes falder ind under den Regel, at Rangspersoners Fruer rangerer efter deres Mænds Rang. Kun en Kammerheire kunde løse Spørgsmaalet saa ledes, som det er løst. Hr. Zangenberg har nemlig været forlovet med Fru Nielsen og er gift med fru Bloch, han elsker Fru Bloch i I. og 4 . Akt og Fru Nielsen i 2 . og 3 . Altsaa kan ingeu af Damerne beklage sig. O laf er Skurk og skulde egentlig paa Vand og Brød, men da han er R. af D. p. p., lader Fru Nielsen ham slippe, og det Hele ender med gjensidige Komplimenter. Se saadan noget kan kun en Kammerherre finde paa, og det kan en gammel Theaterkat som jeg godt lide. Der for vil jeg ogsaa oprette et Rejsestipendium for skrivende Kammerherrer. Hvis mit Publikum selv vil betale For nøjelsen, kan de faa Lov til selv at bestemme, hvem af deres Yndlingskammerherrer der skal have Lov at rejse i Sommer. Vær saa artig — ogsaa Provinskammerherrerne kan komme i Betragtning, saa de, der holder mest af ham i Holbæk, kan frit stemme paa ham. Men vores egen paa Kongens Nytorv bliver nu valgt alligevel.
I led ige T im e r . Næppe havde F red. Bajer offentliggjort sine statisti ske Betragtninger over, hvor vidt det gik i Længden med de 6 Millioner Kroner, som findes paa Provisoriet til extra- ordinære Militærudgifter, før Punch, opmuntret af det givne Exempel ogsaa gav sig til at anstille statistiske Beregninger over et eller andet og kom derved til følgende mærkelige Resultater: 1. P'olkethingsmand F. B ajer har i sin offentlige Virk somhed holdt et saa stort Antal Taler for Kvindesagen, Voldgift, Nevtralitet og Forholdstalsvalg, at, hvis man hældte Indholdet af dem ud i en 100 Meter bred Kanal, vilde det forenede Dampskibsselskabs Flaade behøve en hel Uge til at sejle igjennem det, selv om F'yrbøderne imod Forventning skulde undlade at gjøre Skrue. 2 . Hvis man samlede alle de Taler, H ø rup har holdt mod Militarisme, Befæstningsgalskab o. s. v. og læssede dem af langs med Kjøge Landevej, vilde en normal Dansker med normale Vandstøvler akkurat behøve lige saa lang Tid, som H ørup plejer at sidde paa Christians havn, for at vade igjennem det alt sammen, og en Bergianer vilde bruge 101 Læs Halm, hvis han paa hele Marschen skulde have ren Halm i Støvlerne. 3 . Samler man alle de Taler sammen, som Berg har holdt mod Provisoriet, viser det sig, at de udgjør en saa kolossal Masse, at, hvis man sendte hele Ladningen til Kina, vilde det himmelske Riges ganske Befolkning have Vrøvl nok til Theen i en hel Menneskealder. 4 . Beregner man derimod de positive Resultater af de 3 Herrers oratoriske og stilistiske Udgydelser, viser det sig, at dette kan anskueliggjøres med et rundt Tal, nemlig: Q Dette Tal er ganske vist ikke større, end at det mage lig kan overdækkes med en tynd Toøre; men ikke desmindre kan der ved dettes Hjælp fremkomme svimlende Størrelser. Tænker vi os f. Ex., at alle de Diæter, Forfatterhonorarer, Sylteglassportler o. s. v., som disse tre Mænd i de sidste 20 Aar har oppebaaret for deres ovenfor anførte Virksom hed, var vexlede i Toørestykker, vilde man ved at stable disse ovenpaa det anførte runde Tal kunne naa en Højde, der i enhver Henseende kunde maale sig med Babelstaarnet og som vilde rage helt op til de af Trekløveret opførte Luftkasteller.
Saa maa Aktørerne gi’e Klakørerne Mod pæn Betaling og mod, at Ørerne De holder stive og pænt gaar hen Og kalder Jo h a n deres »smukke Ven*! Selvfølgelig har ogsaa P unch en Pligt At opfylde overfor Trængende. VortFormaalersmukt; vi har nemligtænkt At ta’e os af Gadedrengene! Hvad om Umyndige vi gjorde yndige? Og lod forsømte smaa Sorte faa fyndige Rejsepas lidt ud af Bylivets Bur — Bare til F la k k e b je rg , Tur og Retur? Saafremt Du, Hr. Læser, vil ofre en Skærv Til Formaalets snarlige Fremmelse, Skal gratis De faa Deres Navn i Punch Og frelses fra jordisk Forglemmelse. Vil De det ikke, kan rolig vi stikke Haanden i Lommen og undgaa at tigge: Smaafyrene faar nok en Gang det Held At komme derud alligevel!
Ifald Du med Sværte, med Blæk og Pen Har sikret dig Plads blandt »Negerne«, Kan frit du ta’e til de Sortes Land ¿^Og hilse lidt paa Kollegerne, Har Du beskuet dem, interviewet dem Og paa dine »Sprøjters« Vegne su’et dem, Saa expederes med Brask og Bram Du hjem paa et R itz a u ’sk Telegram. Og har Du, som Georg, forgæves søgt Ved Hjælp ef Intrigers Benyttelse Hos go’e Men’sker en lille Skærv Til fremtidig Understøttelse, Saa trøst dig bare, for dine rare Smaa Venner sagtens kan Sagen klare: Selv om de dig ingen Fakkeltog ga’, —• Saa fik Du dog Røgen at leve a’! NaarOvesSlagsBlad —hvadjoletkan ske Ved Sommerkvartalets Begyndelse, — Har set Abonnenterne svinde ind Formedelst Organets Fortyndelse,
sV e lg j ørenhedLP
i lever i Humanitetens Tid Med alt saadan dertil hørende; Og derfor kappes Alverden om At vise sig som velgjerende. Ja, som Magnater og MæCenater Man gi’er Stipendier og Legater Og ta’er Patent som en ædel Sjæl Til Gavn for Andre — og for sig sel\ ib‘
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.
Made with FlippingBook