S_Punch_1891

110

Die Raiiber. (F rit e fte r S c h i l l e r ) .

En moralsk Legende. f ^

(V or B erlinerkorrespondent har sendt os nedenstaaende, som vi anbefale Studentersam fundets « f r i e T h e a t e r * at opføre med følgende R ollebesæ tning): D e n g a m l e M o o r H r. C. P . B e r g . C a r l M o o r ..................................... - H ø r u p . E n S kow . W e n s tre s g am le v e rfa ld n e B u n d t m ag erlo ft i M id ten. (C arl M oor ta g e r e t B re c k e je rn og a a b n e r P o rte n . Op a f G ru n d e n s tig e r en G am m el, u d m a rv e t som e t G erib b en ). D e n G a m le . F o rb a rm e lse m ed en E le n d e ! F o r­ b a rm e lse ! M o o r, (s p iin g é r e rsk re c k e t tilb ag e). D as e r m in V a d e rs S tem m e! D e n G a m le . H a v e S ta n k fü r D an k , oh W ä lg e r- v o lk ! U d lø sn in g e n s S tu n d e r k om m et. M o o r. G ejst a f d e t g am le W e n s tre ! w a d h a r b e- u ro lig e t D ig i D it B e g ra b e lse su d v a lg ? H a r d u en S iind p a a D in S am w ittig h e d , som s p e rre r D ig P fo rte n til P a rla m e n ta rism e n s P a ra d ie s ? J e g v il la d e H e n n i n g J e n s e n lä se M a sser a f M esser, for a t sen d e D in w ild - fa rn e G e jst til s it H jem . H a r D u n e d g ra b e t fa ttig e V olks L o v fe rsc h la g u n d e r Jo rd e n , som h ü le n d e d riw e r D ig om p a a A g ita tio n s re js e r til d en n e m id te rn a tlig e S tu n d ? J e g w ill riw e d en u n d e rird is c h e O elsk at u d a f U d w a lg sd ra g e n s K lø er, se lv om d e n te g n e r tu s in d rø d e S trim e r p a a m in R iig. S n a k b a re v æ k ! J e g e r ik k e b a n g e . D e n G a m le . J e g e r in g e n G eist, h a r a ld rig v æ re t f eistv o ll. T a s t m ig an, je g le b e r , oh e t elen d ig t, fo r­ a rm e lig t L eb en . M o o r. W a s ? D u e r ik k e w o rd e n b e g ra b e t? D e n G a m le . J e g e r w o rd e n b e g ra b e t — d as w ill sig e : en d ød T o rsk lig g e r i m in e V äd re s G rö ft; og je g — m a n g e M a a n e d e r sm ä g te r je g i d e n n e u n d e rjo rd isk e K a s e rn e , a f in g e n V o lk e g a b en s S tra a le b e sk in n e t, a f in te t S y lte tø jsg la sse s w a rm e L u ftn in g an w ifte t, a f in g en W e n b esø g t, h v o r w ild e R a v n e k rä c h s e r o g V e rh a n d - lin g e n s m id te m a tlig e U h u e r h iiler. M o o r. H im m e l og J o rd til H u sm ä n n e r! H v em h a r g jo rt d as? D e n G a m le . F e rb a n d h a m ej! — D as h a r m in S øn F r e d e g jo rt. M o o r . F re d e ? F re d e ? O h ew ig e K ao s! D e n G a m le . H v is D u e r e t M e n n esch e og h a r e t m e n n e s c h e lig t H je rte , U d lø ser, som je g ik k e k je n d e r, oh, s a a h ø r en V ad ers Jam m e r, som h a n s S ø n n er h a r b e re d t h am . M o o r. D en n e O p fo rd rin g k u n d e frem k ald e de w ild e ste B e s tie r fra R øm e rsg a d e a f d ere s H u lle r. D e n G a m le . J e g la g d e n iilig p a a S iig esen g en , h a v d e k n a p fa n g e t an a t sam le m in e A a n d se v n e r og S a n d s e r sam m en fra en s v a r K ra n k h e d , sa a fø rte m a n en M a n d til m ig. som v o reg ab , m in F ø rste fø d te B e n t­ heim v a r død. og a t m in V e rb a n d e lse h a v d e ja g e t h am i D ød og d en v e rb a n d e d e S elvo pg iv else. M o o r (b o rtv e n d t fra h am ). D en e r jo tb d elig nok. D e n G a m le . H ø r w e ite r! J e g b lev a fm äg tig v e d d e t B u d sk aft. D a je g k om til m ig selv ig jen. sto d m in S øn F re d e fo r m ig. W a s? ra a b te h a n m ed fo rfård elig S tem m e, w ill D u d a ew ig le b e og n iid e A ld erd om s- v e rso rg e lse ? — og s tra x fløj U d w a lg e ts K is te la a g til. M o o r. D e t e r ik k e m u lig t, ik k e m u lig t! I m a a w ä re w ild p a a K a re th e n . D e n G a m le . J e g k a n w ä re g ru lig w ild p a a K a ­ re th e n . H ø r w e ite r! E n M an d b ra g te m ig sä d v a n lig F a n g e k o s t, saaled es b lev je g k u m m e rfu ld t e rn ä re t d en n e la n g e T id . A len je g lid e r re tfæ rd ig — m in B en th eim ! m in B en th eim ! — og h a n h a v d e e u d n u in g e n g r a a H a a r.

ä - .

n

y z z

da jeg v a r en lille En, Som alle F olk vilde klappe, Og h av d e B ux er p aa begge Ben, Som jeg lod de V oxne k napp e, Da v a r d e r en sto r P ro fesso rm an d , Hvis N av n v a r i A lles M unde; H an viden drog o v er salten V and, — D et h av de n u s a a sine G runde. Saa blev je g sto r og fik P la d s som K a’l Ved B rø dren e B r a n d e s ’s Avling, Fik P en bag Ø ret og blev genial, — F o r jeg blev d en unge C r a v l i n g , P ro fesso ren i h in fjæ rn e Egn Im ens blev nok ør i H æ tten : M an si’er, h a n g ratis fik U dgangstegn, S aa h an m a a tte t a ’e B illetten ! H vor d et v a r m andig og m odig gjort Og h v o r d et er la v t og kom isk At h a a n e noget sa a skjø n t og stort— Og s a a p riv at-o ek on om isk ! B land t dumm e H yklere ry n k e r m an P a a Næ sen fra D ydens S ta d e ; Men U lykkens H elte sted se kan F a a H yldest i In te g a d e ! Vi frie A an d er h a r san d R espekt F o r Alle, som kom til S kade, N a a r ikke b lan d t en fo rd um m et Slæ gt De vilde i F ordom m e v ad e! P a a M aven for en s a a slo r P erso n Jeg k y sse r h a n s lille F inger, Im ens en n ob el A ffektation Min aan dfu ld e P en b ev in ger! Jeg v a n k e r ly risk ved S kovens R and, H vor Jo rd e n a f Væde gødes, N a a r B j o r n s o n og m in P ro fesso rm an d Som mægtige A an d er m ødes. Jeg k ra v le r efter dem , h v o r de g aa r Som ikkun en C ravling k rav ler, Og Jø d eb lad et til R an d en s ta a r F yldt op m ed den Roes, jeg sa v le r N u d rag er h an o v er salten H av •Til nye, skjo n ne B ed rifte r; F arv e l, du M ønster for h v e r en b ra v Og frisind et U ro stifter! Du som en L uftning os drog forbi Og ile r til nye S ejre, — 0 , h ils m ine m odige A andsfæ ller, de Sm aa so rte av stra lsk e N ejere! Ig n o (r a n )tu a .