S_Punch_1880

34

Fostbroderskab.

Han fom P e l i d e n for til blodigt Stevne Mod Udenrigsminiftrens Legion Og fvang fin glatte Tunge for at hævne En forulykket Interpellation. Men ikøndt for falig B a g g e r s Statsmandsevne Og Kløgt han indeftod med fin «Pe r f on» , Blev Nutids-Iliadens Venikab atter Til Gjenitand for en fand homeriik Latter. A f iligt et Venfkab bli’er man ej bedaaret, Men ler det ud; den Medfart er ej blid. Og det er tydeligt, man ej forilaar’et, Dertil for realiftiik er vor Tid. Som et romantiik Aandsprodukt man flaar’et Og levner det af Hæder knap en Hvid. Ja, det er haardt, at flig Konfekt ikal vanke For tvende Sjæle, der har famme Tanke. D o g kan I trygt paa én T ing jer forlade: Der kommer et Oprejsnings-Øjeblik. Naar Parlamentarismens I l i a d e Bli’er gravet op af Jorden fom antik, Naar P'olketidender og Morgenblade Bii’er Køkkenmødding fra den Tid, fom gik, Da ikal I graves op af Markens Furer Som Vandgangs-Politikens D i o s k u r e r .

^¡ad andre kun berømme højt i Sky Den Venfkabspagt, fom af Home r fremftilles Midt i Trojanerkrigens Vaabengny Hos Vennerne P a t r o k l e s og A k i l l e s i — Vi har i Nord et Vennelag, hvis Ry A f Avindfygen aldrig fkal forfpildes; Nej. felv naar det mod Verdens Ende lakker, Befynges ik al h in L e d r e o g hans B a g g e r . Hvad var hint Grækervenikab m o d de tvendes? Kun Røg og Skygge, det er aabenbart. Naar Tingets Lemmer ivrig ilaas og ikæ nd es, Saa Striden k u n ved K r a b b e s Klokke endes, Da itraaler deres Venfkab rent og klart Til Trods for fammes helt «private» Art: S om en A k i l i e s fes HIN L e d r e flamme, Mens BAGGER gjør P a t r o k l e s helt til Skamme. D en vrede HOLSTEIN i fit Telt man faa B ag H ø GSBROS; v elb ek jend te Barrikader: I Kampen lod han fin P a t r o k l e s gaa Og tage Del i Venitres ny Ballader; Sin egen Ruftning lod han Vennen faa A f ægte, hjemmegjorte Asfens-Plader, A f drevent Arbejd, kuniiforftandig dannet. — Ak i fom P a t r o k l e s B a g g e r gik i Vandet. Og hans A k i l i e s baaded’ det kun lidt, A t H ø GSBRO kafted' Runer over Spange; Men «Vennens» Fald, der fpurgtes vidt og bredt, En fvær Oprejsning fyntes at forlange. O g H o l s t e in , fom er dyppet mange Gange, Om ej i S t y x , faa dog i eget Fidt, Gik løs med klasfiik Vennefind i Sjælen, Men glemte til fin Sorg Akilleshælen.

Fra Byraadsmødet i x - t a o r g - , x i v ,

I Byraadets Gaarsmede be­ handledes Sagen om den i Kommunen stærkt tiltagende Drikfældighed. Borgemest&rcn vilde nødig )modsige Nogen ; men da Ingen endnu havde sagt noget, vilde helleringen kunne fole sig stødt, naar han sagde, at det, hau maatte modsige, var den Opi­ nion. der hos Mange var den dominerende, nemlig at Drik­

fældigheden ikke var i Tiltagende. At dette ikke desto mindre var Tilfældet, vilde han bestemt urgere saåvel for hele Landets, som særlig for Kommunens Vedkommende. Det var en sergeiig Sandhed, som han med sand Sorg maatte meddele, at Brændevin var Kilden tij den over- haandtagende Drukkenskab (Bevægelse) Og han skulde konstatere dette ved nogle statistiske Nota om Brændevins­ forbraget her i Landet: Dette udgjorde 32 Millioner Potter om Aaret (stærk Bevægelse), og det paa en Befolkning hvis Antal af f u l d v c x n e Mandfolk næppe kunde sættes højere end til 630,000, aitsaa *h Pægl daglig til enhver (meget stærk Bevægelse). I Kjobstadkommissiones havde man endog anslaaet det gjennemsnitiige Forbrug til 3U Pægl pr.Individ. Ogpaa det sidste Kjøbstadmøde var det oplyst, at der forEx. i X—borg fandtes 61 Udskænk- ningssteder, hvilket var 1 for hver 12te eller 13de vosen Mand i Byen. Ja, saaledes var Faktum, som han skulde henstille til Forsamlingens nærmere Overvejelse. Materialist Svedskelsen fandt at der maatte gjores Noget, for det var jo skrækkeligt, at hver 12te Mand var