S_Punch_1880

398

Først slog han fast de Nagler I sine Bukkes Hov, Saa slog han løs de Skagler, Han syntes det var Sjov. Tog saa i Haand sin Skralde, Bed Hørup fare med; De spruded’ Gift og Galdø, Saa bardt de fo’r af Sted. Da bunde grant man skue Et svart og bistert Syn Det syntes sær at true Med Tordenvejr yaa Fyn= Den hele Karavane Der ovre daled’ ned, Og henad Assens-Bane Saa lystelig den gled. Meldte da Hørup fage Bestandig arg i Hu: «Frygter du ej at age Til Høgsbros Valgkreds nu? Af Venner har han mange, Som 'udi Silden Rogn, Og ej som Anders Tange Ha,n tabt er bag en Vogn.» Da svared’ Be r g forsande 'En Helt foruden Frygt: «Jeg véd, min aabne Pande Kan trodse Høgsbros Kløgt! Til Regnskab tør jeg kalde Den moderate Trold; Ved Lyden af min Skralde Man løber Pokker i Vold!» Saa monne brat de fare Henover Fyens Jord, Der, hvor en opvakt Skare Paa Grnudtvi gs Sang-Værk tror; De tavse sad og triste Bag deres Hjærte-Trær, Ret ligesom de vidste, At Chresten Berg var nær. v 1;. (Fortsættes.)

Den yngste Edda. (Efter N o r d e n s G u d e r . )

Om Es t r ops Taburetter, Om B e r g s og H o l s t e i n s Tvist, Om Jeppe Tangs Idrætter, Om Høgsbroes Argelist, Om Hørup vil jeg sjunge Og Taubers varme Mad. Nu kommer gamle, unge Og lytter til mit Kvad. Saa høres E r s l e v sige: «Et Sted i Danmarks Land, Der findes vel Bogøs Rige, Omgivet af bare Vand.« Med mange bitre Piller E r prydet det høje Slot, Der bor med Skjæg og Briller Den bolde Bogø-Drot. Der troner i sin Vælde Den store C h r e s t e n Be Mod hannem selv er S c h e Id e At regne kun som Dværg. Han sendér Folkedomme •r . ’ Dog* udi Mo r g e n g n a v e t . Han har sin største M agt,: Hvo, som med det bli’er avét, Slet intet skal ha’e s a g t.. Ved alle Venstreballader Saas B o r g med sit Sejer-Værk; Thi kaldes han Sejer-Fader Hin ædle Kæmpe stærk. J. . ' 1 i ’ ■ Vil H ø g s b r o plat fordærve I Vester som i ø st. Han kjører tidt de Bukke Til Vælgermøder hen, Til Vælgerfolkets Hær; I venstre Vestelomme E t Sejer-Værk han bæ r. Den bolde B o g ø-Herre Med Dannevirk5 i Bryst

'

E t Sagn, fold værdi at I Venstres Blade sta a r; Laaner mig eders ø re, Mens jeg det tolke faar. Hvad udi B e rg s Aviser Er sat med sindrig Ha Om sammes Entrepriser, Det vil jeg tolke nu.

høre,

Btvor ingen vover at mukke ijfod jianném og hans Mænd.

værtihej'en sku begi saf uj paa en lille Missionsrejse tel di grinagtie gammele regti røje Engdianere, som Vnnertejnede osse har set to a paa Bakken i gammele Dae, men inte regtie, værendes nemli den ene en Skræ- jersvend fra Krist&ibernekovstræje og den Arnen hanses Bror samme Steis fra men fernisereje majet pænt mæ røj Maling bode fo r og bag , om Velær- værtihejen saa velle være saa årti aa passe got paa saj sæl og paa sine Degterlogger, samme kunnendes nemt blie skalperet a ham, nemli, ves man tænkte saj sittcndes i en rød Høvdings Wigvam ryendes kanskesens Frespiven med Samme og læsendes op fo r hans Skvaicer a Leonarda og gjørendes derigæn»em samme gammele grinagtie Bøbeje sjalu og usékker med Hen-

og Poliiikkeren <§jernstieme §lemson p. t. Amerika. Houdujudu ? Æny Nius from Leonarda ond the General? Gamle Odin værendes svært fo r­ hippet paa at faa Noet a høre om Generalinden, Hævendes desujen amnojet elærværtiJiejen, ves Velær - $ o ko Dereses Velær - værtikej!

Vnnertejnede om, a