S_Punch_1880

266

Fra Venstres SommerudHugter. i n .

H ø GSRBO svang sig fra sin skjulte Rede Blandt de Moderates triste Fløj, Sang om B erg med uforsonlig Vrede, Sang om Enigheden, der var sløj. Fatted ’ du den Klang i HøGSBROS Trille? Ekko gi’er den tidt i Tingets Sal; Prægtigt er det intet at bestille! Kjær er B usk og D am og B erg og D a h l ! B erntsen slog saa monotont og ene For en liden F lok paa Strængene. Varmt i Vejret var det, mens han rene Ord gav C hresten B erg for Pengene. Fatted ’ du den Klang i BERNTSENS Klage? B ergs og K auffmanns Pagt paa H o ’edet gav Han, forinden han fik Tid at drage Til S t o c k h o l m ved FISCHERS Støttestav. Naar vor Sang om «Danmark» frem sig svinger* Toner den saa blidt som K rabbes Slag, Mild og glad som Lærkens Stemme klinger, Hver Gang SCHELDE har en romersk Dag. Venstres Sange røre vore Strænge, Derfor slaa vi dem paa samme Vis, Om de pæne Godtfolk sammen hænge, Om de skjændes, eller de forli’es. Brantatilhe ¿StiMtiøncr.

Cfeundt i Landet lød det Rædselsbud: FlSCHER gaar af Kabinettet ud! — Højrepressen stiller i Gevær paa Vagt, Skøndt de for Resten ad ham blæse. Damerne besvime og gjøre Spræl: O Gud! De Afskum slaar harn vist ihjel! Og til Sorg og Harm for «den bevidste Magt» Gaar han fra Pladsen med en «Næse». FlSCHER ud af Kancelliet smidt! Aldrig trode man, det kom saa vidt! Dass-Avisens Jøder klage højt i Kor: Israel! strø Aske om din Pande! Morgenblad, til «Rotterne» du gaar, Og T ang , dit Venskab haarde Prøver faar. R y sen s t en , iklæd de Vandmænd Sørgeflor! F ischer sank i Styrtebadets Vande!

e fte r U ly s s e s c o n I t h a c i a . 2. ?Perfcnerne: lîlt) 6 fe 8 ......... .. Jpt. 58erg. fêlpiflats .................. S e n 2 S3uff. gørere øg SRenige af afle partier.

#erg. §0ret 3 gobe ferrer! fjJrenb ui begqnbe Seletjvingen, er bet bebft at fïiffe $en§ SSufï til Îtrig§= minifteren, rneb en DIie*©ren i §aanben at tiibqbc Ijam 5reb, om i>an cil ooerlecere o§ §ceriot>en! $ufk. % gobe ferrer! jeg rnibe gjerne 0nfte, at en anben maatte cœre SCmbaêfabcur ; ii)i bet fanb ijenbc ftg, at $auffmanb, fom er en Îjafiig Éîanb, funbe flaa Ipouebet neb i 9ftat)en paa mig, faa ftob jeg ber t en Sïïaabe uben §oceb!

WERG i K o l d i n g slog sin klare Trille, T og fra Munden HØRUPS grønne Blad. Venstres Hærlov røg, og det var ilde, Derfor BojSEN fik sin varme Mad. Fatted’ du den Klang i C hrestens Tone? Højt den klang i Diskussionens Kvalm, Sang, saa det gav Gjeniyd, at i Skoene Og i Støvlerne er ren hans Halm.