S_Punch_1880

246

Derimod Kongen af Grækenland Er ikke nær saa mægtig en Mand; Til Konferencen maatte han gaa For i lidt Orden sin Grænse at faa. Alle de sagde: Jo, din er Retten! Ingen dog røre? sig derfor af Pletten; Og den bebudede Bistand, han faar, Kun af «moralske Trykt bestaar Derfor bør Grækerne ta’e det med Ro: Bismark og Gladstone, det véd man jo, Har af «Moralt en hel Portion, Tjenlig til Annex- og Desertion; Tysklands Moral gaar, trods Konferencer, Ud over alle (selv Andres) Grænser, Og Britten 8 Mani for at svigte en Ven, Der er jo heller ej Grænser for den.

Fra alíe Lande.

Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark i 1880 . Handel eg Industri. J fortsat). .

idt i hvert eneste Land og hver Stad Sorrig 09 Glæde de gange paa Rad! Om i Frankrig enhver Jesuit Ubarmhjertig paa Døreu bli’er smidt. Derimod glæded’ man nys sig kjendeligt Over Bas tille ns travrige Endeligt; Hensynsløs var den Behandling, den fik: Nedbrudt herover i Graven den gik. Tyskland er ikke i Festhumør, Jevnlig ad Frankrig man snærrer og gøer, Bladene knurre, saa det er en Lyst, Hundeudstillingen gi'er dem ej Trøst. Frankrig faar Kræfter, trods Moltke og Staben, Ser man, «dort liegt der Hund begraben!• Derfor naturligvis godt man forstaar, Tyskernes Morskab i Hundene gaar. Norrige ligner nok snart en Vulkan, Bjørnen er bister, ja grin ikke a’en, Kongen faar Afsked paa graat Papir, Saadant snart Smaating for Stortinget bli’er. — Glædeligt Nyt kan dog Belgien melde: Vel har de nok deres Mas med Schelde, Men for de svundne halvhundrede Aar Kan de med Anstand ta’e sig en Taar, Kejseren af Kinesiens Land Er en umaadelig mægtig Mand, Ja han tør vove sin Trøje saagar Mod Moskovitternes hvide Czar, Trommerne røres, naar Maalet bli'er fuldt, ja Trods sin Pisk gaar han ikke Kuldscha, Men han derinde vil sige maasue Til Russerne: Nu skal I strax faa The!

^ 'H a n d elen kan deles i L and - h a n d e le n og V a n d h a n d e - ^ le n , som ogsaa kaldes H a n d e l og V a n d e l. Det er imidlertid mere tidssvarende at inddele Handelen i 1) den Handel, der betaler sig, og 2) den Vandel, der ikke betaler sig. 1)

D e n

t a le r s ig b e d st, er Handelen med gamle Klæder, Handelen med Frimærker samt Pa- pirshandelen. a) H a n d e le n med g a m le K læ d er var i sin Tid et Mono­ pol og var udelukkende i Hænderne paa enkelte gamle Huse paa Hjørnet af Læderstræde. Med den friere Strømning, dør i Aarene 1848—80 nedbrød saa mange Dæmninger og Bolværker, lulgte ogsaa Opgivelsen af den Slags Monopoler, og Handelen med gamle Klæder blev given aldeles i den frie Konkurrences Vold. Vendte Frakker blev nnder vort politiske Livs Udvik­ ling en meget efterspurgt Artikel, og det synes endnu, som om denne Handelsgren skal udfolde sig til en hidtil nkjendt Blomstring. Af de Handelshuse, der gjør de største Forretninger i denne Branche, skulle vi nævne Etatsraad H. P. H o l s t , der foruden sin lille . :v Detailhandel «For Bomantik og Historie* tillige driver en gros Forretninger ved det kongelige Teater, hvor han omdanner tyndslidte tydske Shakespeare-Oversæt- telser til romantisk Bomuldsfløjl med Fallesensk Rolle­ besætning, hvilken Forretning trods den Richard-Kauf- manske Konkurrence giver godt i Kassen. Vi skulle endvidere omtale Firmaet H o l s t e i n - H ø g s b r o , der fra Onsdag til Løverdag forvandler saavel «Adels- kaaber» som Jesuitkapper til grovt folkeligt Vadmel, samt Hr. H e rma n B a n g s Pariseretablissement til Opfarvning af brugte Maskeradedragter (se herom nærmere: Journalistiken). Af andre merkantile Frem