S_Punch_1880

230

Ren Ovation.

En Sandhed, som ikke er Siden, Dog findes i G r u n d t v i g s Ord, At Danmark i Nyt-Åars-Tiden Er Hjærte-Folket i Nord! Naar Kjødets Lyster dig smerte Paa Slagterbodernes Plads, En Hytte vil der med et Hjerte Være dig ret til Pas. Forlængst som Reformationens Minde var Taarnet erkjendt; Nu staar det som Renovationens Hædrede Monument, Der vidner om Sædernes Renhed Og laser et stort Problem: Op gaar i højere Enhed Dets Kugle- og Tøndesystem. iS-'V

Det hviler som Fugl i Rede I Slagterbodernes Favn;

N i k o l a i monne det hedde, St. N i k o l a i er dets Navn. I Taarnets Indre sig rerer Et sælsomt, underfuldt Liv; Rispen og Sylen ferer De Brandfolk til Tidsfordriv. Hvor fordum fra Alteret fløj de Stærke bevingede Ord, Der klinger nu «Skomager løjdi!» Og lignende Hymner i Kor. Hvor fordum Hans Tavsen med Vælde Mod Paven og Munkeløgn stred, Snart rejser sig mangen en Celle For klosterlig Ensomhed. Hvor han slog helt mangen Latiner Med Danskhed i Tale og Skrift, Med nationade Latriner . Freder man om hans Bedrift.

Ax e l s t a d et mægtigt Redmalet KÉrketaarn staar, Dekoreret helt prægtigt Med Kjødet af Oxer og Faar.

taget let begejstrede. Dette kaldes da «en Mani« og er en smitsom, meget hidsig, men heldigvis kortvarig Feber, der angriber næsten Alle uden Undtagelse. Hverdagsfolks Døtre faar altid Musikundervisning af Neupert, lærer des­ uden at tegne og synge samt at gaa i Butikker. Sennerne bliver i Reglen Studenter. HVerdagsfolks Moral bestaar i at gjøre Alt, hvad . der anses for «fint» og undlade Alt, hvad der kaldes «simpelt*. De deler Meneskene i fine Folk og simple Folk. Fine Folk kaldes de, der følger Moden, spekulerer paa Børsen og giver Middagsselskaber. Simple Folk er de, der kan sy deres Tøj selv, lave Mad og ikke er bange for at gaa i Parterret. Hverdagsfolk er meget religiøse. De tilbeder Aristokratiet og gaar flittig til Bryllupper og Begravelser. Om Vinteren gaar de paa Bazarer, for at vise deres kristelige Sindelag (Se herom nærmere Afsnittet: Sæder og Skikke). H v e r d a g s f o l k i Provinserne er Negationen af alle mulige Egenskaber. De er ikke virksomme, ikke dovne, ikke moralske, ikke umoralske, ikke forlystelsessyge, ikke puritanske, ikke onde, ikke gode, ikke kjønne, ikke grimme, ikke kloge, ikke dumme, ikke — kort sagt de er Alt, hvad der begynder med «ikke«. Den eneste positive Egen­ skab, der kan tillægges dem, er en dyb Beundring og Veneration for «Hovedstaden«, hvilken de maskere under en tilsyneladende bundløs Foragt for «Kjøbenhavn og Kj ©benhavnerne*. D e n s e m i t i s k e Ra c e eller « Vo r e s e s Folk» stammer fra Orienten, og har derfra medbragt en ganske ualmindelig Orienteringsevne, der gjor den megen Nytte. De forstaar saaledes altid at anbringe sig selv paa de bedste Pladser og har derfor ogsaa for længe siden bemæg­ tiget sig den smukkeste Del af Nordsjælland. Ligesom deres Forfædre udvalgte sig det frugtbare Land Gosen, udvalgte deres Efterkommere sig det skjønne Land Klam- penborg. Her opslog de deres Telte og indviede sig et Tempel, den saakaldte Koncertsal. Det er et livligt Folke­ færd med sydlandsk Temperament og østerlandsk Dialekt. Deres Døtre ynde de livlige, spraglede og straalende Farver samt opkrammede Hatte, bøje Hæle og Halvhandsker, og deres Sønner skulle have Næsen allevegne, hvilket under­ tiden medfører Fald af Papirer og Fald af Lysekroner. De sætter stor Pris paa Titler og Ordener. Naar en Mand

Statistisk-topografisk Beskrivelse af K j o n g e r i g e t D a n m a r k i 1 8 8 0 . Befolkningen. Jfortsat) « Væ l g e r f o l k e t » og • Hj e r t e - Fol k« lever paa

Landet og ernærer sig af store Ord, fedt Flæsk og Kaffepunsch, De bor i et Slags store Huse, der kaldes Kroer, hvor de til­ bringer Tiden med at ryge Tobak, sove og skraale Hurra. De gaar i Almindelighed klædte i Vadmel og transpirere bindes dem saa meget paa Ærmet

gfcærkt

især om Sommeren, naar Rigsdagen holder Ferie. Om Vin­ teren ligger de i Dvale, undtagen naar der holdes Valg. Ma n d f o l k og K v i n d f o l k kalde ogsaa «begge Kjen«, uagtet de sjelden er videre kjonne. De inddeles ogsaa i • Hv e r d a g s f o l k « og «Andr e Folk«. Hv e r d a g s f o l k er ikke saa almindelige, som man skulde tro, da Racen sjelden er ublandet. Det hænder saaledes endogsaa, at Hverdagsfolk faa Sendagsbørn, og dette kaldes da ulykkelige Familieforhold. De k j e b e n h a v n s k e Hverdagsfolk bor helst indenfor Voldene, i hvert Fald ikke paa andre Broer end Vesterbro. Hver Søndag tager Familien i Skoven med Klampenborgtoget, med mindre de selv har Villa paa Strandvejen. I Jordbærtiden spiser de Jordbær. I The- atertiden gaar de i Theatret. Naar der er Væddeløb, tager de til Væddeløb. I Tivoli gaar de op og ned udenfor Concertsalen. De sværmer for Emil Poulsen, Abrahams, Balduin Dahl og Vett & Wessel. De finder Herman Bang aandrig. Holbergs Komedier gider de ikke se, fordi de ikke er realistiske nok. Nationaltidenden er deres Ynd­ lingslekture. Om Vinteren har de i Reglen fem Middags­ selskaber og et uundgaaeligt Bal. Til daglig lever de derimod ofte af Smorrebrød og Kafle. De var meget be­ gejstrede, den Gang Vega var her; navnlig over Lieutenant liovgaard. Hverdagsfolk i Kjebenhavn bliver i det Hele