S_Punch_1880

227

han syntes man skulde ogsaa have hørt lidt af den anden Part, øg var kjed af, at Redaktør Larsen, som jo selv har siddet, ikke var der oppe for at belyse Sagen fra sit Synspunkt, og det giver jeg Sørensen Ret i, for det er ligesom med Dyrene i zoo­ logisk Have, at man maa dog ogsaa tage Hensyn til om dø synes om at være i Burene, og de har jo da ogsaa den Udvej, at naar de ikke konvenerer dem, saa gaar de hen og kreperer, og det er jo til Tab for Selskabet skøndt de jo altid kan sælge Skindet til Bundtmageren, men det gjør slet ikke Staten Noget, om Fangerne gaar hen og dør, uagtet Bundtmagerne ikke giver noget for deres Skind og Frits Grønbæk var ogsaa med den første Dag, men saa snakkede de saa meget om Celler frem og tilbage, saa han syntes det blev til bare Cellevæv og løste Udgangsbillet til Foredra gene, saa han Yar kun med til Gilderne. Og Gud søde Fru Schrøder, De skulde da vel ikke vide, hvor Sørensen skulde kunne faa en tredie Prioritet i sin Ejendom, for han tabte jo tusind Kroner derude ved at vædde paa Alexander i Lørdags, som drattede, og tror De ikke nok han kunde henvende sig til Brygger Jakobsen for det var jo imod Tyskerne, han væddede, saa det var jo'*i et nationalt Formaal og jeg maa hen til Petersen og Juliane og høre om de ikke skulde vide Nogen. Saa nu Farvel søde Fru Schrøder og Tak for K a f f e . ___________________________ Fra Byraadsmødet i X—borg. XVII. I Byraadets Gaarsmede var medens Omegnens store og smaa Bønder havde tegnet Resten, saa det tegnede til, at Banen vilde gaa af sig selv. Hvis man, ’som omtalt, vilde fere Banen Nord om Byen, da vilde den odelægge hans Have, en af de ældste og smukkeste i Byen; dog, det var ikke egoistiske Hen­ syn, der her bevægede ham, men alene Interesse for Byen, der da mistede sin skjønneste og bedst konserverede Have. Skulde man alligevel være tvungen til at skride til en Expropriation af denne Del af hans Ejendom, da vilde han dog af Kjærlighed til Sagen lade sig neje med et passende Antal Aktier i Jernbanen. Materialist Svedskelsen foreslog at give Laurits Peter­ sen Banen i Entreprise. Han havde hørt hans Tegner rosende omtale, ham var det, der en Gang havde aftegnet ham saa net for Gedalia, at han derved havde banet \ ejen for ham til at blive Gedaiias Banemand- Og den Tegner skulde vel tegne Tegningerne til Banen, hvortil Aktierne var tegnede, og som tegnede til at ville føre Byens Ud­ vikling ind i et nyt Spor, saa denne Bane blev banebry­ dende for Byens materielle og andre aandelige Interesser. Og naar saa Laurits Petersen fik Banen i Anlæg, saa kunde man jo engagere hans Tegner til at kondolere ham (Latter), ja til at holde en Konsol med ham (hør!), ja til at underkaste ham sit Chatol (Bravo) eller hvad det hed. Tanken om Anlæget af en Jern­ bane fra K—borg til Bellerup til foreløbig Forhandling, i Borgmesteren henviste til den voxende Konflux mellem Byen og Bellerup og den heraf resul­ terende Trang til en Jernbane, til hvilken Byen jo havde tegnet sig for et større Beløb i Aktier,

Og naar saa Staten lod samme Tegner fore Statstilsynet, havde man faaet en smuk Orden paa det Hele; for der var jo Ingen, der bedre kunde se, om |Tegningernc var tegnede rigtig, end som den Tegner, der selv havde ladet dem tegne; og blev det ogsaa lidt dyrere, saa var det dog det Bedste. For Resten kunde Banen for ham gaa, hvor den vilde, naar den blot ikke gik over håns lille Eng, hvor der var Græs nok til en Ko og hans hele øvrige Fa­ milie. Men skulde han gjøre en Exproprietær af sin Eng, maatte han have Betaling i Jernbaneaxler (Latter). Glarmester Svendsen tænkte, at man vilde blive til­ freds, hvis man anlagde en Sporvej til Bøllerap. ¡Sørensen var bange for, at man ved denne Bane­ historie kom ind paa en Glidebane; Banen til Bellerup burde vist vente noget endnu; men derimod havde han hos sine Medkollegaer i Havneudvalget sporet en stærk Lyst til et Havnespor, og han vilde ønske, at Banen maatte komme til at havne i en Havnebane. Hans væsenligste Indvending mod Bollerup-Banen var den, at man derved med en sørgelig Letsindighed omgikkes med sine Med­ borgeres Liv og Lemmer (Rere). Han skulde ikke lægge videre Vægt paa, at, i Fald Banen gik Syd om Byen, vilde hans og mange Medborgeres Huse blive jævnede med Jor­ den, men, ad hvad Kant den end blev fert, vilde Huse blive nedrevne og Mennesker uddrevne, og gjennem Bern og værgeløse Kvinder, rystende Oldinger og skjælvende Mænd vilde Toget til Bøllenip bruse af Sted (stærkt 4 Røre). Vinhandler Lang maatte i disse alkoholiske Tider fremhæve Laridbefolkningens Trang til billige og gode Vine; og en saadan Jernbane vilde være det bedste Middel til at lette Landbefolkningen Adgangen til Livets bedste Gode: et billigt, velsmagende og renlivet Glas Vin. Hvis Banen gik Ost for Byen, vilde man derved ødelægge hele Villakvarteret; at Talerens Villa i Renaissancestil herved ogsaa fik sit Banesaar, skulde han kun notere som et Fak­ tum, idet han som Erstatning tilbød sig at overtage Restaurationen paa Jernbanestationen. Skomager Kruse vilde sige angaaendc Spor, at han havde de bedste Sporestøvler, inen det kom nu ikke Sagen ved (Justesen; «Ikke Spor!*) For ham kunde Banen gaa, hvor den vilde, naar den biot ikke gik Vest for Byen, for saa gik hans Hus da med, og saadan sporenstregs at faa et nyt Hus igjen, det gik ikke saa let som at krænge en Støvle; men det kom nu ikke Sagen ved. Hvad det angik at sætte En til at passe paa det Hele, saa var det Kon­ trollen, og det var noget Kram.»Men han havde en Gang hat en Svend, der gjorde i Damesko, men kom fra ham for Gjæld, og han var bleven Intrepenør ved en Jernbane og havde tjent saadan, at ban nu levede af det; og derfor vilde han sige, at skulde han gaa fra Huset, saa vilde han lade sig nøje med Profiten, naar han kunde blive In­ trepenør ved Jernbanen, — fordet kundeman leve af, men det kom nu ikke Sagen ved. Prokurator Justesen havde ikke Spor af Tilbøjelighed for et Sporvognsspor; man var jaget saadan af Sted, at Banen næsten var bleven til en Rutschbane. Forhandlin­ gerne var komne ind i galt Spor. og han maatte anmode Medlemmerne om at holde sig borte fra alle Sidespor; men da det nu var for sent at faa Forhandlingerne irette Spor, kunde han ikke forsøge dette Sporskifte,da hanstrax skulde i Skifteretten, der paa Grund af Varmen holdt Mode i Skovpavillonen. Han var ikke tabt bag af en Sporvogn, og trods nogen Sporhund jagede han efter alt, hvad der kunde gavne Byen, men han holdt hverken paa Bane eller Sporvej til Bellerup, og Forsamlingen havde ikke tjent sine Sporer ved denne Forhandling, hvor Alle paa Svendsen nær, havde raabt: «Hus forbi!* Der nedsattes et Udvalg for nærmere at drøfte Sagen. Mødet hævet Kl. 97».