S_Punch_1880

206

Saa faar man, kort sagt, det Spørgsmaal bort, Hvoraf Freden i Syd generes. Des værre man kommer vist ogsaa til kort, Naar Sagen skal realiseres. St or t yrken er nemlig ej den Person, Som tage man kan med det gode, Og sender derned man en Kommission, Saa kommer den hjem uden Ho’ede. Og naar der skal gribes til Magten, ja Saa ta’er Gl ads t one det nok med Koldblodighed Og siger ligesom Be a c o n s f i e l d sa’e Til Grækerne: «Børn, hav Taalmodighed!* Dog Grækenlands Haab kan ej bjerges i Land Blot ved en britisk Vens Raad, Det trænger mer til en Handlingens Mand End til en Hr. Konferensraad. Men da man i London saa vel som Berlin «Moralske» Tryk vil anvende, Saa bli’er Konferensen dog nok en Rosin I Fredsværkets Pølseende. C lp tp n t SSlims u n b c tjo rM |k S t i f t . (Srit efter § o 1 - 8 er g.) Støbct $ obiicl. Hn l ømf t t i l © l o l e f a g e n . ^ e t ferfte, Jeg ftl ©ie paa, ba {eg bar nogenlunbe fommen til nttg felb tgien, bar en ftot Sllængbe ©ræer, ber til min gorunbring lom gaaenbe ben imob mig. 3 eg antog berfor ftraj, at ieg bar lommen til be ^o t u a ne r e S Stige, og for at faa S3i8beb t ©agen, gab jeg mig til at ubfporge en ¡Del af Dræerne om bereS Stabn og ^jemftabtt. Gt af ©tæ­ erne fbarebe ba, at bet $eb £iette-©ræet, et anbet, at bet $eb Sib 8 -©ræet, et trebie golfe-Dræet, et fierbe Runbjlab 8 -©tæet og et femte Øfriljeb 8 «©ræei o. f. b. ¡De fagbe aflefammen, at be bør« bientme t en ftor ©lob, fom jeg bog ilfe lunbe fe for bare ©tæer. 91« begreb jeg, at bet bar ©loleubbalget, jeg bat lommen neb i , og at ©ræetne altfaa maatte bære ©a n g $ baabefulbe ^obet og Aflæggere.

Tysklands Roma, da stolte Be rlin! Dit Navn Alverden maa kjende. En Perle da er, ja da est en Rosin I Historiens Pelseende. Foraden dig gik al Ting af Led Og vor Samtid var net leveret, Thi her bli’er den evropæiske Fred Til billigste Pris fabrikeret Til Uvejr og Ufred det nys trak op I He l l a s «derovre fra Grænsen»; Hertil i Berlin skal der na siges: «Stop!» Yed Beslutninger af Konferensen. Nu samler sig der om det grønne Bord Saa mangen en snild Excellense, At ordne ved Hjælp af blotte Ord Grækenlands nye Grænse. De arbejde flittig fra Dag til Dag — Paa Iver det ikke har skortet, — Og afgjør den hele besværlige Sag Ved at drage en Grænse — paa Kortet.

Rodby — men jeg havde maaske havt Lov til at h a a b e det. Det var, naar man overværede Op­ førelsen af »Ambrosius • i R ød by, umu­ ligt ikke ved hveranden Replik at snuble over Sammenligningen med Ambrosius i Kjøbenhavn, som ikke altid faldt ud til Fordel for os. Jeg taler ikke ber om Hr. Mo r t e n s e n , til hvem jeg — da man naturligvis ikke kan tale om ham og Hr. Em i l P o u l s e n i samme Aandedrag — skal komme tilbage, eller Fru N o k k e b y , der spillede Bodil paa samme Vis — lidt hundehvalpeagtig klodset — paa hvilken Fru F an ny D a l l giver sine noget forcerede Kam­ merpiger; heller ikke om Frøken J e n - s i n e P i p p e r u p , der v a r F r uE c k a r t langt overlegen. Hvad der her er Talen

om, er den hele Maner, Maaden, hvorpaa man spiller « Ambrosius » paa Redbys ferste Teater. I Redby synger man ikke, man deklamerer. Hvor Hr. M o r t e n s e n foredrager •Den lyedsom Vinter gik sin Gang», bruger han for Exempel ikke den traditionelle Melodi, men han frem­ siger Linierne stedvis, pointerer Rimet stærkt og angiver samtidig Takten ved en let Bevægelse af den venstre Fod imod et af Sætstykkerne. Lad os se, hvilket Billede Freken P i p p e r u p gav. Hun var fortrinlig i ferste Akt. Hun var pikant, aandrig, affejende. Hvor Ambrosius ferste Gang nærmer sig hende, rækker hun ferst Tunge ad ham, gjer derefter lang Næse og ender

Vexlende Variationer. H. »AMBROSIUS* i MøåJby. Det er aldrig behageligt at sidde alene i en fremmed Teatersalon — i alt Fald ikke de forste Gange. Man ser kun fremmede Ansigter. Der er Ingen, der kjender En, Ingen, der lægger Mærke til En. Man borer ikke bag ved sig en Hvisken, sit eget Navn nævne og derefter en betydningsfuld Pavse. Man kan stille sit alleraandrigste Ansigt op og placere sig i sin allermest inter­ essante Stilling. Det hjælper ikke. Jeg var ganske vist ikke berettiget til at v e n t e , at jeg skulde være kjendt i