S_Punch_1880

Folkelig Økonomi.

Des værre er Flothed ikke det Grundtræk, Som er vort Folketing ejendommeligt. Lønningsbetænkningen viser os klart nok, A t Tinget er mildest talt lidt for sparsommeligt, Uagtet det véd, med vor E m b e d s s t a n d s Lønning Er Livet for Tiden fast uoverkommeligt, Er mer eller mindre Betænkningen smittet A f en Politik, der med Grund kaldes fedtet. Men hos et Parti, der har Brandassurancer

■M

{t g k k k

vTWV4|

?f

im s

f f KWSP

Og Svovlsyrekilder og Folkebanker Og Grundlovsværneforeningskasser Til Dækning af finansielle Skavanker, V il daarlige Tider og Pengesorger V ist ikke saa let falde nogen i Tanker;

i -— - J

Saa Venstres Mening for saa vidt er klar nok, A t Embedsmænd ta’er nok, naar ikke de har nok. Og skriver man den Moral paa sin Fane, Om ej just i Rigsdagstidendens Spalter, A t Embedsmanden, som ikke har Raad til A t ofre sig gratis paa Statens Alter, Kan slaa sig igjennem anstændig og redelig Som en Slags Ø k o n o m i f o r v a l t e r , Saa har man dog anbragt vor Frihed omtrent paa D et Standpunkt, A m er ika nu har Patent paa. ger proberendes Samme strax, nemli gamle S t æ r k - oj j e r værendes nok en Ojjer men en staut Karl allie- veller foreslo Medlemmernes Diæter fordobbleje, nemli mæ to Lisppund røjet Skenge og fem Paatter Mjød dagli samt to Extraknuder og en lille Spids om Søn- daen, som ble vedtaen mæ Begejstreng og oversendt tel gammele Od in me Anmojning om sammes kun Gjørelse gjennem Bærlinske som ubrøjeli Grundlov og den Gammele nejede sig osse liestrax og sae «Gujbevares mæ Fornøjelse ». Og alle Ejenherrierne slikkede sig om Mundskægef vennendes Skraaen ve samme Lejlighed. Hvorpaa TJnnertejnede ville gi dem en lille Omgang foredragendes en a Velærværtihedens nyeste « Salmer • af Sammes nye Visebogr men i de Samme kom Mutter F r i g g a brasendes ind a Eykken- døren, værendes saa røj i Gesigtet som en Garder - offiser i Stadsmondering og smigendes Fajébursnøjlen lie i Fasaden paa gamle S t æ r k o j j e r s Kvistetasje erklærendes vos allesammen fo r graajige Stipendie - sluere og forædte Appenasjeedere%nejlæggendes Potte- føljen som Husmor og havendes sagt alle Asynnierne op med samme Begrunnelse. Hoho! Dereses Velær- værtihed! Der sku D i ha set en Ballaje! Den lille JLagbart h, værendes ellers almindeli Piernes Jens og en ordenli Dunjohan liefra Si gne tel Velærværti­ hedens immervæk uforglemmelie Le on arda, gik hen og smiskede ganske gelinde for Madammen men Pyt f Han bekom en Opvækkelse paa Næsebenet a Gujindens

(gpmsider blev Rigsdagen — hvilket Mirakel! — Fra T i l l æ g s b e v i l l i n g s l o v e n befriet: Man offred’ til Slut de femtusinde Kroner T il Fordel for K a l k b r æ n d e r i b a t t e r i e t . En saadan aldeles ufattelig Flothed Man træffer ej hver D ag hos Venstrepartiet, Og end ydermere som Tilgift gav man T il bedste en liden V its om en Havmand. 'Cffenlig ^Brevvexling. Til 'en og Politikeren (g jern stjm e £ jm \zo n , p. t. Chri st i ani a. Ho hot Dereses Velærvær -

tihed! Der har Samme slået et ordentli Slag , og Unnertej- nede spadserendes samme Aft- ning en Maaneskinstur paa den dertil indrettede og med Bakvirk nogenlunde forsynlie B i f r o s t og hørende degamle gemytlige S t o r t h i n g vedtaen-

______ ^ des nix Veto men uden Pro- mul — værendes ~foTsvær en Glose og ikke kunnen­ des knuse samme fortsætter, nemli kom farendes som et Bitsausk Tællegram mod Extrabetaling lie ind i den store Spisesal mæbringendes den glejelie Etterret­ ning. Og alle di gammele Ejenherrier værendes i en lidt overberuset Tilstand og ikke udenfor al Utelrej- nelihej men ellers humane i alle mulie Retninger, ud- støjendes et simprisk Hylenberg a bare Gieje i samme Anlejning og nejsættendes øjenblækkeli sig sæl som Storting i samme Mormænt, diskuterendes om gammele Odin, sittendes oppe i L i d s k j a l f som. en skiggeli gammel Mand men et mejet overflødelit Apperat for Resten , kunne, ha Absélut- Veium i Grurilovsførandrin­