S_Punch_1880

163

Forfattere. Af disse skjænkede han H o l g e r D r a c h * m a n n til Havneraadet, for at opstilles paa den nye «Landdannelse» som Symbol paa Vandgang, Doktor S c h a n d o r p h derimod blev henstillet ved Gammelstrand, med Næsen mod Loppetorvet og den modsatte Side mod P l o u g s Vinduer. Statuen var, som alle S t e i n s Værker, et mageløst Kunstværk, og Folk, der havde været udenlands, forsikrede, at den mindede levende om det bekjendte florentinske «Metalsvin». Ot t o B o r c h - s e n i u s blev stillet op i Integade og E r i k S k r a m ved Langelinie pegende ud mod de militære Badehuse. Punch havde ogsaa bestilt en Statue af H e r m a n Ba n g , men S t e i n kom aldeles fortvivlet rendende og paastod, at den Opgave laa over hans Kræfter, eftersom Herman Bang aldeles ikke lod sig plastisk fremstille i hel Figur. Punch befalede strax at skære Hovedet af ham, da dette Yar ganske godt, hvorimod Resten rigtignok var temmelig miserabel. Det blev derefter, som Buste, anbragt over Hovedindgangen til «Dukke­ hjemmet» paa østergade. Og derefter kom Turen til Kunstnerne. Punch grundede længe; thi at sætte en Statue op af nogen nulevende Kunstner vilde være en altfor stor Aner- kjendelse af den danske Kunsts Betydning overhovedet. S t e i n lod et beskedent Vink falde om, at i Mangel af bedre, t rode han nok, han kunde hugge sig selv. Men den Tanke forekom dog Punch for humoristisk, hvorfor han bestilte «Melddhl »>. I en Geschwindighed stod han fix og færdig. «Til Kasino med ham!» kommanderede Punch, og Mel da hl forsvandt. Men et Øjeblik efter traadte et Bybud ind ad Døren og meldte, «at her var de med ham igjen». «Med hvem?» spurgte Punch forbavset. «Ih natyrligvis med Etatsraaden. Og saa skulde jeg hilse og sige, at vi havde ikke Brug for ham der Steds, og om Herren vilde være saa venlig at give Kvittering?» «Hal» udbrød Punch , «utaknemlige Fædreland, utaknemlige Valgkreds! Men han skal alligevel derud; T i e t g e n tager ham nok tii Marmorkirken!» I det samme lød tunge Trin udenfor, Doren sprang op, og paa Tærskelen viste gamle M a d v i g sig. «Stands formastelige!» begyndte han — •Ja undskyld Deres Excellence, jeg skal strax være til Tjeneste, men jeg skulde bare have expederet et Dusin Statuer endnu — » « Silentium!• tordnede Ma d v i g og kastede sin store latinske Grammatik lige i Hovedet paa Punch. Bevidstheden forlod ham; Stjerner og Sole dansede en lystig St. Vejts-Dans for hans Øjne, som om det kunde have været Pinfsedagsmorgen. En voldsom Smerte kaldte ham til Live igjen. Punch vaagnede. Han stod paa Hovedet midt imellem en hel Del Tulipaner og Hyazinther, Hængekøjens Tov var bristet ved Hoved­ enden. Vandspringet pladskede, Fuglene sang, men Kruset med Carlsberg-øllet laa knust ved hans Side. «S ic transit gloria mundil» udbrød Punch og gik ind for at faa Blyvandsomslag paa Blyhatten.

Punch drømmer. 4 ^ i É 7 ^ r f å ^ ^ ^ z K aiitanietræ ernø G e n fo r P u n c h '8 Havestue, gramsede med deres (jh^La saftige grønne Fingre begjærlig ud i den klare Luft efter a SB k .Æ wåføMi næsv^se Solstraaler, der

søgte at trykke deres gio- dende Kys paa Punch s hvæl- vede Pande. Punch var nemlig den Dag flyttet ud paa sit Land-

J rø /#

sted, havde faaet sin Hængekøje hejset op og laa nu med en duftende Havannacigar i den ene Haand og et Krus iskølet Carlsberg-øi i den anden, behagelig henstrakt, medens hans halvlukkede Blik fulgte euSommerfugl paa dens Flugt mellem Blomsterbedene. Var det den ensformig piadskende Lyd fra Spring­ vandet, var det Spurvenes Kvidren i Trætoppene, eller var det det skummende Øl i Kruset? Vist er det, at Søvnen sagte, ganske sagte, lagde en Flig af sin mut- tumsforede Kappe over hans øjne, medens Morfevs samtidig aabnede sin store Billedbog for hans indre Syn. Punch drømte, at han var Brygger J a c o b s e n junior , og at han stod i en stor Sal fuld af Statuer af Nationens mere eller mindre bekjendte Mænd, Alle­ sammen huggede af S t e i n . Punch bryggede paa, hvilke offenlige Pladser han vilde resolvere, at Borger- representasionen skulde samtykke i, at Statuerne skulde pryde, og hver Gang der faldt en Resolution, greb usynlige Hænder Statuen og førte den gjennem Luften hen paa den anviste Plads, medens S i n e Mø l l e r stod ved Siden og klappede i sine smaa Hænder af lutter Glæde og Beundring. Først kom Politikerne. H o l s t e i n L e d r e b o r g i overnaturlig Størrelse blev, paa Grund af sine Fortjenester af Søværnet, anbragt i Nyboder, Hjørnet af Krokodillegade. Det var en meget smuk Statue, støbt af kasseret Assens- Pladejern. T a u b e r blev sat i Proviantgaarden, S c h e l d e paa Hjørnet af Vingaardsstræde. Til Z a h l e fandt man en smuk Plads i den anden Ende af Rahbeks Allé, hvorimod man havde meget Hovedbrud med An­ bringelsen af Statuetten af B a j e r , da han ikke passede i nogen som helst Gruppe, og var for Jille til at staa alene. Han blev derfor foreløbig hensat paa en Kakkel­ ovn i kvindelig Læseforening. Alle de øvrige Venstre- mænd var fremstillede i tre store Grupper, der egenlig skulde pryde Frontespicerne paa det nye Parlamentshus, vi trænger saa haardt til. A l b e r t i s Gruppe kom imidlertid til at smykke den gamle Trommesal, hvorimod H ø g s b r o s blev benyttet til Pryd for det nye Kvæg­ torv. Med Hensyn til B e r g s Gruppe var Punch meget i Beraad med sig selv, hvor den egenlig hørte hjemme; men han fik pludselig en lys Ide og lod den bringe op til Krigsminister K a u f f m a n n . Budet skulde bare hilse og sige «Værs’go'!» Efter saaledes at have faaet Politikerne fra Halsen, lod Punch i en Hast S t e i n hugge nogle Digtere og