S_Punch_1880

158

En Linieskriver af en slig Kaliber Har her kun liden Medgang, det er klart * Han tør ej løfte højt, hvad man begriber, Ideens Fane, men kun dens «Standard». Af Æren faar han ikke Løvens Part, Han nøjes maa med Æslets, naar det kniber, Men han er glad ved Lidet, thi han tjener Dog Livets Ophold ved at fede Ænder. Og Dyden bli’er belønnet. Naar ham møder Fra alle Sider Spot, Foragt og Had, Er her i Landets Presse dog et Blad, Som sligt et ulyksaligt Liv forsøder: Af »Upartiskhed» Morgengnavet gløder Og ta’er imod hans Floskler himmeiglad, En Holdning, som dog ingen har forbavset; En Plet jo taber lettest sig i Snavset. Nys har den samme „Gentlemen“ leveret os Af sande Skildringer en ny Portion; Han skriver, at vi har prostitueret os Samt N o rd ø n s k jø id s højt ærede Person — Da Referenten vist har distanceret os I Kjendskab til vort Lands Prostitution, Saa tor man næppe ganske slaa Ideerne I Hartkorn her mod Sladder fra Kafeerne. Dog Lønnen, her han faar, er ikke stor; Vi er for smaa for ham, skøndt nok vi praler. Men i et Land, hvor Pressen staar i Flor Ved Ægteskabs-Processer og Skandaler, Man lytter gjerne til de gyldne Ord, Der komme fra en udenlandsk Bagtaler; Og derfor har han indlagt sig for stedse En stor Fortjeneste af Englands Presse. S ja n g rem a llerier kalies a lle d i Stegger, som er sm aa og vo r der er unge D am er eller M odre me B o rn eller Tjenestepier eller B on ner, og som D am erne sta ar og ser læ nge p a a og terrer T o u rern e a G in en e etter , fo rd ig deres F elelser p a av erges derigennem . K r. 13. A n n e r s e n : E n ong D am e ved et K la v er, og som er kneven fordig bun h ar kuns tænt de ene L ys og hun sitter og ham rer væ g og h ar vist læ rt a N oiperi, fordig hun er da a rli. N r. S å . V askepiger a B l o k . Som er fra den gam le hollanske Sevevaskekæ ller og di m aa orden li slide i det fordig di vasker natu rlivis Lintoiet tel a lle Bloks A ltertavle engle, va der m aa væ re forskræ geligt an stræ n - gendes saa d i sveder og den E n e er v e a gaa i O plosning og blie en Sewtboble. Va den onge Dam e N r. å T , som fo restiller en So m - erd a i O rdrupskrat a f C a r l s e n er igge i F a re for, fo rd ig hun er solid nog og alegorisk , nem li fo rdig h un er la n g , lys og d a ili som en Som erda er osse , d e vel sie, unnertiden. M en værn der verkede stærgest p a a m ai og osse p a a A ron Ja co b sen , som der ska l elers Noet tel, fo rd ig de er i Reglen kuns P r y l , der bidder p a a ban, v a r D a l sg a a r d, fordig de er, va ja i k aier F a rvep ra g t og det er en hel N ovæ lle i tre K a p itler, nem li i de forste ligger hun B illiel i K a ssen tel E unm ich aelsen, a hun vel sæle sin M ands \

S om e t h i n g ro t t en .

¡1 j 1----- ~-=^5GSmW* ' \ 1 Danmark er der ikke godt at være, Det siger da S tan dard , vor gamle Ven; Dets Referent kan her sig daariig nære, Fordi man nærer Fordom mod hans Pen. — Nej gaa til EDgland! Der er Mænd af Ære! Der er de alle sammen Gentlemen Fra D is ra e li, paa Pegasen flyvende, Til Journalisterne og Lommetyvene. Korrespondenter har man der til Pressen Af den Slags Folk, som findes kan i F r o s t Og Slud og Blæst paa deres Nyheds-Post, Kapable til at vække Interessen Selv for Skandaler som „gefundenes F ressen “. En saadan Herre har just Løn og Kost I Ejøbenhavn, det har Standard ham givet; Og dettes «Pund» blev nu hans Lod i Livet. rA ^ 2 ' **$ >•■)

Mg

JForaarsgrent.

K ere B o l!

J a i v e l fe r s i fo rta le dat, horledes det gig m e a spartle fjæ rc K la se, *om ja i skrev om sist, nem li a de gig ikke, fo rd ig di v a r stæ r- m alede os a l fresko i Ansegtet m ed vores eiet Næ sebio alesam en, uden A ron Jacobsen, som sa k an va r ^ere en<* som °* m ulede os og

s7

J-'/r

\

y ii,

vffi f r i

l a J —-I ig g e i Stem ning tel a sias den »¿¿SEaSI,! ivk.-••'T.jPptftaB j) n „g sad bare p a a P la n g e- virget in d tel B averen s og skæ lle ud, vilket h.an gor m ed K unstfæ rdighed, fo rd ig han er \a n t tel det fra A visen og siger han er liesom sin store Stam fa r Sam son, som Blok m alede, og som slo F elistern e me en A senskjæ ft og A sens- kjæften h ar A ron osse, m en slo igge Felistern e a llievel uden da de fig fa t i ham telsedst kjofte sai fr i fo r en fa lsk Fem ore og en K n iv , som kunde igge skæ re, og nu er K rie n ent fo r denne G ang og vi holier F red , fordig v i h ar saam ange D rænge m ed M æ slinger i K lasen, saa vi er fo r svage innu og derfo r vel j a i gore F red en s G er­ ninger, som de heder og skrive om M a llerier. —