S_Punch_1879

90

Utti(l«s åmbrojtabc.

Sidj, fee, Ij&or fpepte^fiar og glat ©tg £ ø g 8bro Ijar i Saoe fat, Uagtet man SSel toioie !an Om ©tat$*S?eoifor*$oft |an faaer 3 -Siar. øpt Ipber § ør up 8 oiibe ©tam en oøer S3uff og t jær og O am; ¿Dog §oiten8 £ib ©r rar og blib: ©nart bp8fe8 alt oeb 33 al) er 8 2Jhtnb 3 33iunb.

Ole Lukøje.

S)c £errer 33ojfen, 8 er g og £ang ^ornøpcr fig ©aa lempelig: £ ii bered gamie £&ift te ttje ^aa npe. £)en ftaffeld % au ber hjemme gaaer, |)ait ingen fleer diæter faaer; 9lu maa Ijan gaae 2it j!ue paa 4?øor fmuft f)au8 SBalgfrebs fig beteer Og teer. Sid), fee f)øor ¿epre=©ræøen gaaer ■Uieb f)eigen=©iorien om £aar. t ~an8 oarme ©anb8 or 2ine=£)anb8 3 Si S fen 8 øanbi fit bøje Sine S3aa npe. ©ee æenfirc^ænb i $iof?e*£ai £>e fanbt i ffolfe^STbingeid ©ai 3 o ijøer og een ©in grønne ©reen. £>cr fiøOer be nu £aar og ©traae ©aa fmaae. Sid), fee et meget pni>igt ©r,n SJad goifeiSSanfen f)ift i ftpeu; Sif ©ugelbrup ¿Den flæbed op, SJien fierber af be i8onbe*2ftænb Sgjen. Atft gaaer ben iiben ©lab oeb fit ©pii £an Iptler til, £øcr fmuft i)am ^ifd)er foare røaae ¿Derpåc. øf i ngf t eb* ©l f a t b Og Oenter paa fit ^ræfte^alb;

(Fortsat.) Onsdag.

Nej, bvor Regnen skyllede ned uden for! Eh l er s kunde høre det i Søvne, og da Ole Lnkø j e lukkede et Vindue op, stod Yandetlige op til Vindueskarmen, og en stor Pram laa op til Huset. „Vil Du sejle med, lille Eh l er s ,“ Sagde Ole L u k ø j e , „saa kan Du i Nat se Dig lidt om i Byen, og i Morgen kan Du sove videre.“ Og saa stod medÉ tEh l e r s midt paa den store Mudderpram, og strax blev Vejret velsignet, og de sejlede ned ad gamle Kongevej og kom saa ud paa den store dejlige Ro sen aa. Oh, hvor der lugtede! Det dejligste, sorte, fede Dynd laa paa Bredden, og op ad Husenes Mure laa den grønne Skimmel og skiniede saa yndigt i Solen. Der kora en Flok Storke flyvende, og Ole L u k ø j e fortalte E h l e r s om Ægypten, hvor Nildyndet dufter saa herlig, og det var ligesom Eh l e r s selv var i de varme Lande, og Ole Lukø j e fortalte ham om Koleraen og om Pest og Kopper, og hvor dejlig magelig Borgemes terne havde det dernede i de varme Lande, hvor der ingen Aviser og ingen Borgerrepræsentanter var. „Jamen vi har dog R o s e n a a e n , “ sagde den lille Eh l e r s , og saa klappede han i sine smaa Hænder.