S_Punch_1879

75

til en stor prægtig By med lange Jyse Gader, og høje smukke Hase og store Parkanlæg med de dejligste røde Valmuer og med Jasmralysthuse, hvor man kunne ligge hele Dagen og læse Udvalgs­ betænkninger og ryge Opium. Det var Noget for en Borgemester! det var mageløst! men i det samme begyndte det at jamre sig saa forskrækkelig henne i den store Gade, som Eh l e r s selv havde brolagt, „Hvader nu det!“ sagde Ole Lukø j e og gik hen i Gaden. Der laa Tavlen, hvor Ehlers havde regnet Indkomstskatten ud paa, og det knugede og trykkede i den, for der var kommen et Tal for meget i Regnestykket, saa det var færdigt at falde fra hinanden. Griffelen hoppede og sprang i sit Seglgarnsbaand som en Rodemester efter en Skatte­ yder, men Roderi blev det alligevel. — Og saa var det Ehler’s Brolægning, som det jamrede sig i, o det var ordenlig fælt at børe! Langs ned af hver Gade laa store og smaa Brosten mellem hinanden, som om de var skyllet derhen af en Tandflod og aldrig havde gjort Bekjendtskab med en Brolægger« jomfru. „Se saadan skolde I ligge“, sagde en gammel Jomfru af den Familie, som stod ved Siden af, „Se paa mine Arme! Se saadan ligeud — horisontalt!“ „G, vi ville gjerne,“ sagde E h l e r s ’ s Brostene, „men vi kunne ikke, vi ere saa daarlige“, „Saa skal I dunkes paa Haven!“ sagde Ole Lukøje, „O nej!“ raabte de, og saa laa de saa lige, at det var en Lyst. „Ja nu faar vi ikke fortalt Historier,“ sagde Ole Lu køje, „nu maa jeg exereere dem! En to! En to!“ og saa exercerede han Brostenene, og de iaa saa ordeulig og horisontalt, som nogen Jomfru fra Brolæggerstræde kunde forlange; men da Ole Lukøje var gaaet og Eh l e r s om Morgenen saa til aem, saa var de lige saa elendige som før. Tirsdag. Saasnart E h l e r s havde sat sig ned i Borger­ repræsentationen, rørte Ole Lukø j e ved alle Med­ lemmerne i Salen, og strax begyndte de at snakke, og Allesammen snakkede de om sig selv, undtagen Eommerceraad H e yma n , der sad tavs og ærgrede sig over, at de kunde være saa forfængelige kun at tale em dem selv, kun at tænke paa dem selv og slet ikke have Tanke for ham, der dog sad saa be­ skedent i Krogen, uagtet ban havde gjort saa uen­ delig meget Godt og givet 2000 Kroner til en Nord­ polsespedition. „Har Du Lyst at komme paa en Nordpols- expedition?“ sagde Ole Lukø j e til den lille Eh l e r s . Og saa stod de paa en Gang inde mellem bøje hvide Snebjerge, der iaa som K l i t t e r benåd et stort Torv, og Vinden strøg henover dem og Istapper hang der fra alla Tagene. Kvægsølvet var gaaet ned i Termometret som Industribanbaktier paa Børslisten. Det var rigtignok en kold En! Den lille Eh l e r s saa store Rækker af Vogne komme kjørende, alle sammen fulde af Sne. Og Kudskene væltede Sneen ud paa Torvet.

saa Snebjergene blev endnu højere. Og Solen skin­ nede paa Sneen, saa den skinnede som Diamanterne i Professor Er s le vs Ordener, O, hvor var det dejligt! „Nu bliver det Tøvejr!“ sagde Ole Lukøje. Og saa blev det Tøvejr. Og det rislede og piblede som Bække i Skoven, og de mange Bække sam blev til en stor Aa, og til sidst blev Torvet til en Sø, for det var Søtorvet, men der var ingen Svaner i Søen, for det havde Eh l e r s ikke Raad til, men enBaad laa der og Ole Lukø j e og E h l e r s steg ind i den og sejlede rundt paa Søen, og rundt om Søen laa der store Hose og i Gadedørene stod Hus­ ejerne og strakte Årmene ud imodBaaden og raabte: „Tak skal Du have, lille Eh l e r s , nu faar vi Vand i Bjælderne, saa vi kan holde Storvask hver eneste Dag uden Vandspild !8 Til sidst sejlede E h l e r s ned ad Gaden cg kom Hl det Hus. hvor »Punch* bøde, Punch, der havde holdt saa meget af ham og al Tid holdt ham frem, naar han trængte til det, og Punch nikkede og vinkede og sang det nydelige Vers, haa selv havde digtet om Eh l e r s : Je g tænker paa D ig saa mangen Stund, Min egen E h l e r s — Du Søde! Hvor tidt har hos D ig jeg gjort et Fund A f den dejligste Spaitefede? Je g lytter til hvert af dine Ord; Dit Billed i Sjælen jeg fæster. For m ig , Du er paa Guds grønne Jord Den allerbedste Borgmester. Og alle Repræsentanterne sang med og Raad- mændene stod paa et Ben og Avis-Referenterne nikkede, som om Me l d a h l fortalte dem Historier, (Fortsættes).

Motto: Ja Mutter, hvorledes gik det ikke Arius, da han fatte fig op mod iin Bisp? G e e r t W e s t f a l e r i. Akt 3. Scene, I Staden fad den høje Magistrat I Raadhusfalen hos de vise Kadier Og raadslog om et fælles Internat For dem, der kom «paa kirkegaardfke Stadier*. Saa fik de bragt et Lovforslag i Stand Og gik til Bispen, fom for Statens Kirke {laar, Men glemte rent, at famme Herrens Mand Før havde kæmpet mandelig mod — K i r k e g a a r d . Da derfor Sagen for hans Domftol kom, Han fønderlemmed’ grufomt hver en Stavelfe Og levned’ kun den Trøft, at ved hans Dom Fik Sagen dog en kriftelig Begraveil'e.

.- .1