S_Punch_1879

7 1

m aattet svie til dem, naar de med deres eget Blod opfedte j eg nærede de forkomne Smaaskabninger, vil den sede Kløe ikke udeblive i Form af Præmier til Belønning for deres udstandne Lidelser. Man tillader sig derfor at opfordre D ’Hrr. Ladegaards- Opsynsmænd, Almueskolelærere, Hospitalsforstandere og Andre til velvillig at benlede Bestyrelsens Opmærksomhed paa hæderlige Mænd, Kvinder og Børn, som formenes at j burde tildeles slige Præmier, om muligt inden førstkom­ mende 8de Marts. D ’H rr. R edaktører af Provinsblade bedes godheds- fuldt optage ovenstaaende Meddelelse. O l s e n , Kammerjæger, Form and for Foreningen til Smaadyrenes Beskyttelse.

desuden Rigsdagsmand. Men det var heldigt han kom i L andstinget og ikke i Folketinget, fordi han vist var bleven kasseret der. Ifølge Valgloven. Og Yulf var grinagtig; Som al Tid. S ø n d a g d e n 2 3 de F e b r u a r . Kjobmanden- i Venedig. Som aabnede Butiken Klokken 7 og fik udsolgt. Petersen havde forfærdeligt travlt hele Tiden med at hale Kuliser op og synke dem igjen saa jeg filt ikke ordentlig ta lt med ham og kunde ikke hitte Rede i Stykket men forstod nok, at Wiehe, som er Hofleverandør og kongelig Kjøbmand, havde spekuleret i Petroleum og gaaet fallit, ligesom hos Bjørnson og var kommen i Aagerkarle- kleer hos Em il Poulsen, der havde laant ham af sin Fø, som Ambrosius og var en rigtig Blodsuger af en gammel Jode, Og havde F ra Berling gaaet til os, kunde hun have spillet hans D atter, men Frøken Dehn gjorde det forresten meget kjont, da hun rendte med Kassen, Gg Fru Nyrop gav Prinsessen som de leger Frierleg med. Og først skulde store Jensen til Skrinet. Men gik feil, Og Skram gik ogsaa forkert. Men Adolf Jensen hittede paa det rigtige Skrin. Hvad man ikke skulde have troet, Naar man saa ham, Saa var Fru Nyrop og Fru H ilmer kvindelige Studenter og Fru Nyrop prædikede til Demis. Og fik Em il Poulsen omvendt. Hvad han trængte til. Hvorefter Nyrop bad hende til Middag. Som hun ikke vilde. Hvorefter Jerndorff og Frøken Dehn gik en Maane- skinstour; og der var ingen Ting saa deiligt som den syntes jeg, og saa endte det Hele meget gemytligt med at Wiebes Finanser vå,r bleven bedre. Og han fik sitr ; Bo extraheret. Og aabner Butiken igjen. Paa. Fredag, i — Petersen er m eget vred over hvad jeg har skrevet,, fordi det er af Schækspir. Og jeg har m isforstaaet det. Hvad der jo kan hændes. For Kritiken. Jørnbanetrafiken i Jylland. O ver a r i f t s i n f p ek t ø r e n telegraferer Kl., 9 : Forrygende Sneitorm, Snelæg paa alle Baner, Driverne i Vendfysfel 30 Fod høje. Tog 1 ikke afgaaet, T og 7 ikke ankommet, Tog 9 afgaaet, ikke ankommet, Tog 14 ankommet, men ikke afgaaet. Tog 27 hverken ankommet eller afgaaet, Tog 31 fidder fait i Tog 43, Alle, Sneplougene indefnete. Alt maa kailes. KL ro Vs. Sneitormen vedvarer. Linjerne: Nyborg— Strib, Frederikshavn—Kolding. Skanderborg—Herning, Ran­ ders—Grenaa, Randers—R ingkjøbing, R ingkjøbing—Tarm, Tarm- -Esbjerg og Esbjerg—Kolding nfremkommelige. Reilen. planmæsfig. Heftebanen ved Middelfart ventes ryddet i! Dagens Løb. Kl. 12. Vejret beklager hg*). Der arbejdes med fald Kraft paa Rydningen. Det gaar godt. K l. 3. Tøvejr. Vedholdende Regn. Alle Linjerne planmæsfige. Kl. 7. Atter forrygende Sneftorm fra N , N. Øft. Udfigterne ere slette. Mandshøje Driver. Alle Tog indftillede. Kl. 9. Slet ingen Udfigter. ”) Trykfejl- Bed ager sig

Over lampepudserens Dagbog

T o r s d a g d. 2 0 de F e b r u a r . Forsjangbo hos os ; og H vem er han paa Folketeatret? — Petersen har inter- j veneret baade for Malle og mig angaaende vi maa ikke j se Fam ilien Forsjangbo ; Som ikke er forunge Piger. Paa j Grund af at det er uforstaaeligt; Og fransk; Med Rørelse og Upassenheder. Mellem hinanden. Saa vi blev sendt til Wat; der ikke er fransk, men for detmeste tysk; Og denne Gang original; Mesopotamisk. Mendog med daoske Navne. D et er det dejligste Stykke jeg har set. Og j kjendte jeg Forfatteren vilde je g takke ham; Men! Hvem er han? Handlingen er den, at Abrahams har været i T ugt­ huset og Dorf Petersen ogsaa, og er bievne forbedrede, saa de er overmenneskelig rørende begge to. Og jeg græd over Dorph Petersen, da han gjerne vil sige hvem han er til Fru Borksenius, Som er naiv og uskyldig og uerfaren; Isæ r med Hensyn til Klædedragt. Saa hun gaar i Kanarie­ fuglekjole med kirsebærrød Hat; Hvad jeg var glad ved Madam Petersen ikke var med og saa. Fordi hun ikke vilde have tilgivet det. Og da Malle og jeg kom hjem hængte vi vore Lommetørklæder til Tørring ved Kakkel­ ovnen og gik i Seng med det Ønske at vi m aatte komme i T ugthuset eller i Raps- og Forbedringshuset som Abra- | hams. Fordi man bliver saa umaadelig dydig deraf; Og L ._________________________ ________________