S_Punch_1879

58

Til beaconsfieldik-bismarkik Kulturkamp han gaar, Og færdig han flux er; A f Heltemod altid hans Hjerte flaar I hans Wellingtonsbuxer. For Tiden han fes fom Kulturmissionær Blandt Hottentotterne, —- Des værre er han dernede i Færd Med at gaa til Rotterne. D e vil ikke ha’e noget med faadan en Slags Kul-Turifter at ikafife, Men figer: «John Bull, nu ikal du ftrax Faa Zulu-Kaffe!» Saa banked’ de ham uden mindfte Refpekt; Og ingen kan nægte, A t Britten fig ftod fom en Thevands-Knægt Mellem Kaffe-Knægte. Den glubende Haleneger, fom bor I Afrikas Stater, Har fagtens aldrig havt fynderlig ftor Refpekt for Traktater. Man figer om ham , at han brød hver Pagt Troløft og uredeligt Og har brugt fin notoriike Overmagt A lt andet end fredeligt. D o g blæfe være med fligt Lapperi’: V i Kulturftater fe, hvor Man ikke er e t Haar bedre heri, End fige — tre Haar!

Civilisation og Barbari. / " > > r 7 r' \\ \ 3 /7

F ra Tyikland, hvor Nutidskulturen har Sit Højdepunkt naaet, V i nylig en ufminket, ren og . klar Beiked har faaet. «D e r G r e j s e » tog Ordet. Medlidende flo g Hans ædle Hjerte. Han Sønderjyderne derved betog U v i s h e d e n s Smerte. Uvisheden knugede Folket til Jord Og Iammed’ dets Kræfter. — Nu har det en Kejfers medlidende Ord A t rette flg efter. O , ftakkels barbariike Smaafolk, fom gaar Omkring i Uvidenhed 1 Nu véd I dog , hvad en Kulturftat forftaar Ved fand Medlidenhed 1 Du « e d l e r G r e j s e » ! følg Hjertets Trang Og bliv faadan kun flittig ved, S aa land er du n o k ho s H a d e s en G ang Med en god S am v ittig h e d . Med din Bevidsthed en Fyrfte kan Gaa trygt i fin Kifte, Og det er umuligt, hans Folk og Land Sin Gudsfrygt kan mifte! — — En «æret Samtidig», Hr. J o h n B u l l , Sig ikke fornægter; A f fin ftore Misfion ér endnu han fuld Som Traktatforfægter. Splinten i Kabul-Emirens Blik Den vogted han nøje paa, Men den p o m m e r f k e Bjælke i Tyikland fik Han flet ikke Øje paa.

ære Puncf)!

Maa jeg henlede din Opmærksomhed paa et inter­ essant Faktum , nemlig et a f Undertegnede opdaget ty ­ deligt Spor til en forestaa- ende Revolution inden for Malerkunstens Omraade. Det kunde vel forudses , at den store Udstilling i Paris ikke

vilde undlade at øve nogen Virkning paa, vor Kunsts Udvikling herhjemme, men Faa have dog vistnok drømt om , at denne Udvikling skulde gaa for sig med saadanne Kæmpeskridt , at vi allerede nu maa siges at være paa Vej til at faa en ganske ny og selvstændig Malerskole her hjemme , hvis Slagord rimeligvis vil blive „F rem ti d m a le r ie t* i Det er nemlig Foreningel, „ F r e m t i d e n *, der maaske i Forbindelse med Redaktionen a f „Da g en s, Ny h e d e r * maa siges at være Bærerne a f denne betydningsfulde Æ ra , hvis fornemste Kjendetegn maa søges i Bestræbelsen for at virke paa Tilsku­ ernes Kunstsans ved Hjælp a f Masserne. Jeg har