S_Punch_1879

55

Dagbladet hvad der nok ikke hører saamegettil, som at blive Elev ved Theatret, hvor de selv skal gjøre Alt det, som de i Dagbladet blot behøver at skrive om. Men det er ikke ham, der skrev det om Fa­ milien Forsjangbolt, for saa vidt er han desto værre endnu ikke kommen, og saa er det sandt søde Fru Schrøder, der var en Ting jeg vilde tale med Dem om. Er De ganske sikker paa at Deres Pige er Dem tro? For min Stine, der er hendes Bysbarn fortalte mig forleden Dag, at Deres Pige havde talt ondt om Dem og sagt, at De var saa gjerrig, at De ikke undte hende den Mad hun kunde spise og kun gav hende varm Mad hveranden Dag, og selv om det var sandt, synes jeg dog det er et stærkt Stykke af saadan en Tøs at rende om i Byen og sladre om sit Herskab, og naturligvis er det ikke min Mening at De skal gjøre hende nogen Fortræd derfor, men jeg synes det var min Pligt som Deres Yeninde, og det er jeg ved Gud søde Fru Schrøder, at have mine Øjne med mig og passe paa at Deres Tyende ikke fører Sladder ora sit Herskab, saa i Deres Sted vilde jeg rigtignok sige hende op lige paa Stedet, men det kan De jo gjøre som De selv synes, for det kunde naturligvis aldrig falde mig ind at blande mig i Deres huslige Affærer, det er en Ting som jeg hader, og det sagde jeg ogsaa til Juliane forleden Dag da hun bad mig hjælpe sig at sy Betræk til hendes Dagligstuestole. „Nej, mit Barn, sagde jeg, din Mand skal ikke kunde sige, at hans Svigermoder blander sig i hans Ting og giver sig af med at betrække hans Møbler. Betræk Du dem selv søde Juliane, saa kan jeg ime­ dens sy paa mit Bazartæppe“ — Gud det er sandt jeg skal hen og kjøbe Uldgarn , saa Farvel søde Fru Schrøder og mange Tak for Kaffe..

aa Myttaalaagiens Mysteviummer, fordi Du ellers vilde vide, a V a t nedstammer i lige Langelinie fra en Underkonge i gamle Danmark, som hedte H a r a ld K la k , aa har arvet etter ham none Vasaller, som kaldes Klakører, aa som han forserrer aa gier fri Kaamedie aa saa viser de ham en lille Villihed bagefter begribelivis.» Som jeg ikke rigtig forstod, hvad Petersen mente med, fordi jeg er endnu saa uerfaren og naiv; I de Dele. Men Sivertsens Dottre havde jeg ondt af, især af den yngste; Som hed Helga; Og havde lange Piske; Men førte Dagbog ligesom jeg, hvad Kolling forbød hende og lod hende koge Kartofler i Stedet; Som var grusomt, og jeg kan nok forstaa Kolling ikke kunde blive hos os; Naar han ikke har mere Sans for Konsten og Litterratturen; Som er det Højeste; Hvad der gjorde mig Ondt, fordi han ser saa rar ud; Alligevel. Doktor S ta a l paa K a s in o . Je g havde Malle Knalle- rnp derude for at se, hvordan det gik, og hun kom saa forgrint over Vittighederne; Og Branderne. Og sagde, at det var især morsomt at se Mantzius kurere paa de Andre -, Som de knnde trænge tiL Og saa sagde hun, at skøndt Publikum slet ikke var af Sten, slog Staal dog Gnister af dem hele Tiden. For Malle siger ogsaa Brandere; Men med Maade. Og det morsomste sagde hun var, at det foregik hos Ranch, men man saa ikke Noget til Ubret ; Som var udenfor. Men nu er jeg søvnig og vil gaa i Seng og fremme om Frøken Skovs Sang og at jeg ogsaa maa blive berømt og en Stjerne; Som hun. Men Malle drømmer vist om Sangenberg. S ø n d a g d. 9 d e F e b r u a r . S jannettes B ro lo p ■„ Det har været en slem Uge at komme igjennem, begrundet i mange rede Plakater og ingen red Legte. Og der er gaaet en Mængde Klister med der til, men er jo al Tid fornøjeligt, at se paa Gadehjernerne, formedelst- Afvexlin- gen; I Farverne. Men det vår en urolig Tid; Med Sgæn- ding og Malle; Der er Digterinde lavede følgende Vers: Vor gamle Sjæf han lioldt en Støj «Ja gu blæste han,» sa’e Petersen; Der kom ind i det Samme, «Aa han blæste helt væk, saa det er ikke værdt a gjere Blæst dera, formedelst nu er Skram osse daarli. Hvorfor vimaatto give Solglimt aa Vaarluft. Uag­ tet »der var Vinter i vor Hjerte»; Som Malle citerede; Efter Holst. Men til Lykke holdt Komandanten ué fordi han havde Mands Mod og i Aften stod Breloppet med fnldt Orchester, og hvori Freken Skov overvandt Olafs Betænkeligheder. Og Publikums med. Og dersom Brøl- oppet kommer til at gaa fem og tyve Gange, skal det hedde Sjannettes Sølvbrølop; Fordi det giver Selv; 1 Kassen. Hvad det neppe gier. Paa Grund af denne Krife, A f CiSTTl fik vi «Lamperøg» Og mangled’ ogfaa P r ic e ! En «Poftillon* i Frakke rød — Paa hvid Plakat han var faa fø d ; Han blæfte, Han blælte —

Overlampepudserens Dagbog

fortsat af hans Latter. K anariefuglen og Sivertsens Døttre paa F o l k e t e a t r e t Som jeg godt forstod, at Kanariefuglen var Fru Borchse- nius, som var i lysegul Kjole og Fru Beriing var den anden F ugl; Og en Dompap. Og dersom jeg ikke havde vidst, at hun ligesom Berlingske er kongelig priviligeret Skuespillerinde, vilde jeg ikke have kunnet forstaa, hvorfor de klappede ad hende; F ra de Bagerste Bænke. Som j Petersen bagefter forklarede m ig; sigende; «Det kommer | a, Severine, a Du ikke har lagt tilborli Vægt aa Eftertr'øk- j kelihed paa & sidde Dig ind i E istaarien aa Generalogiens