S_Punch_1879

34

Til Tings.

En Trøft dog ftraaler lys og klar: Han fer tilfreds , A t Højre endnu ikke har Naaet de halvtreds. Men Snapstingsværten ensom ftaar, Hans Sorg er tu n g ; «Ak T a u b e r ser jeg ej i Aar ! O, ve min Pung!» Han gaar i ftum Beklagelfe Til D iik og Skab, Men — lægger Sag mod Slagelfe For Næringstab!

1 il Tings! til T ings! det Budfkab gaar T il B e r g o g D a h l : I Morgen Klokken E t I ftaar I Tingets Sal. Da tager flux iit Mundlær frem Hin Bogødrot Og prøver det med Fynd og Klem; Det bider godt. Men Venftre ikurer Skjoldet ret For Pletter fri Og rødmer, naar fit Billed det Faar fet deri. Saa famles Landets Grundlovsværn Til Tings igjen. Held ed er, I er rene Jern, I Venftremænd! Tbi Landets Ære faar iit Knæk Ved eders R ø ft, I Freden er I Landets Skræk, I Strid dets Brøft. Snart høres Vrøvl og Vaas paany I Tingets Sal Hvor ingen Moderat vil fky En Radikal. Vemodig H ø g s b r o tænker paa Den Ti d, der fvandt, Da h e l e Venftre kom og faa (Men ikke vandt) •

forDecember Maaned. (Sluttet.) Foruden de nævnte Sygdomme blandt de store Husdyr, har der ogsaa vist sig mer eller mindre farlige Tilfælde blandt de smaa Dyr, der findes i enhver Hasstand, og som vi derfor denne Gang und­ tagelsesvis ville medtage. F a a r e k y l l i n g e r n e bleve paa nogle Steder i Fyn og især i det vestlige Sjælland angrebne af k roniske Halsbetændelser, der ledsagedes af en højst g onerende Hæshed. Flere Privat-Koncerter i Landets mindre Kjøbstæder have af den Grund maattet ind­ stilles. Yed længere Tids Ro og Ophold i Bager­ ovne og andre mildt tempererede Steder hævedes Sygdommen dog hurtig for de Flestes Vedkommende, og man liar al Grund til at haabe, at Aarets Tillæg af Faarekyllinger henad Foraaret maa vise sig at være lige saa kraftig som i Fjor. L o p p e r n e ere de Husdyr, der forholdsvis have lidt uiest. Baade disse og det med dem i hele Le- vemaaden stærkt beslægtede Væg g e t ø j har maattet nndgjælde for det mærkelige Fænomen, at de røde Blodlegemers Ta l , inaaske begrundet i hele den økonomiske Misere, har været stærkt aftagende i Forhold til de hvide (se Sørensens Analyse) og da disse Smaadyr saa at sige udelukkende ere henviste til de af Professor Panum i sin Tid for den mindre bemidlede Klasse anbefalede Blodretter, har Følgen deraf været en overhaandtagende Anæmi især hos L o p p e r n e , der i Reglen leve fra Haanden og i Munden. Hos flere Lopper har Hjertebanken, Susen for Ørerne, Svimmelhed og især en generende Hoste været meget almindelig. Loppebestanden her i Lan­ det maa i det Hele siges at være i jævn Aftagen, og

*

i----------------------------------------------------------------------------- — —