S_Punch_1879
407
Overlampepudserens Dagbog (fortfat af hans Datter).
t >elit Embeje for Samme skiftendes Balloner og Ku lører hele Døjnet igænnem og Brage velle jo gærne ha Drakmand herop, men som ikke ka la saj opføre de gifte Gujer værendes sjalu, alle de smaa blaaøjede Asymier læsende hele Daen ikke annet end Iloser og Ranger og om Aftningen sitiendes oppe ve Stjerneskind sluendes hans Fischerhistorier som varme Vedeknopper bliendes dera sæl fra Rosenknopper saa gule som Paaskelillier, saa der er vinget a i den Didregsjon. Liesom Dereses gamle Glaje sitter skrivendes dette komme>\ Skirner ansættendes med Aviserne og Velær- værtihedens Kungjørelse Leonarda vedkommendes, a der er ikke innu sat en ny Enne Velærværtigheden værendes kuns i Begrev nie a spinne en va der jo ikke ka rejnes for de bare Smørrebrø a fabrikere, Leonarda værendes som Velærværtiheden sæl sier en i den germaniske Bevisthed spillevendes Personlihed, og sku Leonarda optræje me denne hersens ny Tur nyre va Valkyrierne ikke er viddere forhippede paa, værendes grunlvigianske og Poulineiéormske i det Slutningskapittel, ku saa Velærværtiheden ikke gaa i Forlielseskommissjon me Professor Molbæk desan- gaaendes, erhollende d Samme fjerde Agt a Faraus- reng, som Professoren allieveller har engen Bru for, eller ves det er strijendes mod Velærværtihedens ho- nette Ambisjon saa en eller anneri Agt a Drakmands Drama, Di ve han sku ha skreven, men har latvære innu, det Objæktive ikke liggendes saa got for hans Sjeni som det blot og bar Prodogtive og Velærværti heden maa ondskxjlle TJnnertejnede men de gamle Asen- Vidar sitter og vænter skullende ha saj et Parti Sjavs og sarnme Vidar værendes rrielangtrist begrunnet i adskillie Vidarværtiheder — hoho! Dereses Velær- værtihed immervæk den gamle Gemytlie! —• vel jeg bare be Dem tænke en Gang imellem i stille Timer paa dereses gamle J Fæ r t ig n a U t* p . t. Valhalla.
F o lk etb ea trefc. Fam ilien Rikkebur og N inisje. Pe tersen har været stedt, fordi Sjæfen har overladt Vat sin Familie, som vi har havt saamegen Ære af i gamle Dagej Men hvorfor? For nu vilde den dog ikke gaa her; Men er god nok til Vat; Som viste sig med fuldt Hus og Kol- ling fremlokkende Smil og Taarer og Fru Holst Beundring og Abrahamsen Medfelelse; Fordi han hentæres af Liden skab men hemmeligt. Saa man ikke kan se det; Til sin Tante Fru Holst, og de bliver indvendig udhulede af Li denskabens Gled, som futter op engang imellem; Hvorfor Abrahamsen bliver sendt til Vestindien for at svale sig til Rolling gaar væk og han kan tage hans Koiier og blive en nyttig Onkel og gift med sin Tante, naar den Tid kommer. — Ninisje var det, som jeg saa hos Ginnerup i Sommer, men forandret. Saa Freken Sjagt er nu bleven Kunstberiderske istedetfor Sangerinde som Fru Key, som hun maaske kunde være bedre til end til at spille Komedie; Som var daarligfc nok. Men Stykket vaa jo moralskere end Rikkebur, fordi For tjenesten her bliver belønnet strax; Af Dorfpetersen ved Uddeling af Ordener ligesom hos os i denne Tid, hvor Etatsraaden er bleven Komandør af 2den Etasje og kom men i Været som han fortjener; Formedelst Farbror og Aingfoihi og den skønne Sainara og Sange til Kongehuset; I en gros Partier og har heller ikke kasseret Helene og skreven Ambrosius og molesteret Bjernson; Men været skikkelig og Malle syntes vi skulde have en Festforestil ling i dén Anledning med Musik af «Korsfarerne» og Ko- mandariten og Komandøreu i Orafavnelsestablo og elektrisk Lys samt Motto af den skjønne Sainara. Tillad: Til Ærens Top man fly v e r fra det Dybe, Til Korset maa man krybe. Som er af Malle; Og ikke af Etatsraaden.
Han havde foruden Bevilling Klattet de Smaapengc væk, Og derfor fik for hver Skilling Han sine behørige Smæk, Man viste ham, hvad der kan skikke Sig mellem pæne Mænd; Men, tænk blot, man tog dog ikke Sine Drikkepenge igjen. Saa lad os da være glade, At Enden dog ikke blev raa; En hæderlig Retirade Fandt jo Forsamlingen paa! Og kast ikke Sten paa et Glashus Som Tivolis Institution, Og glem, at det snart bli'er en Ra s mu s P e t e r s e n s k Spekulation. Men dersom din Status er daa’lig Og du vil spare, saa bær Dig bare ad som en smaalig Tivoli-Aktionær.
Man gi'er kun et Spark til Personen. Som er i ens Øje en Tjørn. Paa Porten bli’er Smidt Direktionen Og det af Entreprenør'n. Her kan sine Kræfter man vise 'f) Paa Tivolis General- v Forsamling og som en R i s e Ta’e Blodhævn for sin Portal. Hurra for Kontrolkommiteen, Gud glæde dens kløgtige Krop; Vi haabe for Resten at se’eri, Naar Pjerrot en Gang holder op. ■Hver eneste Regnskabspostering Den efter i Sømmene saa. Men tænk, den kan ingen Kvittering For Drikkepengene faa. Sligt taaler naturligvis ingen Ædruelig Regnskabssjæl, Og K l i n g e n b e r g gik de paa Klingen! Deres Hensigt var jo riæl.
Og dersom du morer dig daali’ Paa Glatis i fugtigt Vejr, Saa skal du gaa ind i Tivaali, At sige som Aktionær.
Made with FlippingBook