S_Punch_1879

342

Vi begyndte taed østers, og der var En, der sa’e, At den Ret var just noget, som vi barde ia*e os a \ Og dertil fik vi Rhinskvin, som vi drak ud til Bands, Og saa fik vi Fisk og Soppe, det var Mad for Mons. Sikken en Beværtning! jo den var fin Og sikken Mængde Retter og sikken Masse Vin! Jo, det kan nok sig hænde, at i Kjøbenhaffen kan Man Diæter nyde li’sorø i Slaraffenland. Og saa blev der holdtTaler, mens Desserten blev smagt, Men jeg hnsker ikke rigtig, hvad det var, der blev sagt Det er noget, som naturligvis den bedste kan hænd’s, Jeg skal sige, jeg og Sc he 1d e vi drak Brorskaal imens. Dog husker jeg, at Kr abbe forvolded’ Ba j e r Kval Og var udi sin Tale saa rørende loyal, At han vistnok bar i sin Tid været skjeratende, Da han stemte mod „ S y s t em e t af f em t e n d e “. Kjære Venner og Vælgere, mærker mit Ord, I skal vide, jeg er foret i Dag ved Kongens Bord, At man ved Hove meget godt kan spise sig uiæt I, hvad jeg nu vi! kalde, min moralske Ret. Maden smagte herligt, det var let at forstaa, Og ingen slog af Hovedet, den „Hat“, jeg havde paa. Ja, det Hofliv har fortryllet mig især, da jeg ser, At man ej har nødig der at faa Alting ind med Skeer. Cigarkassemager F ilip s e n forsikrede Madamen, at det samme havde ban tænkt, og han vilde foreslaa, at Fore­ ningen afkjebte ham et større Parti Cigarkasser, som man saa kande stationere som Redningsfartøjer paa de mest udsatte Steder. Han skulde være villig til, for Sagene Skyld, at afhænde dem to Procent under Nutidens billigste Priser (Hør!). Flyttemand Ja k o b sen vilde først tolke Forsamlingens Taknemlighed lige over for Madam Mortensen. «Kvinden var altid Smaadyrenes Ven«, som der stod i Sangbogen, thi Kvinden var varmere end Manden, som i Almindelighed var en kold en, og han vilde bruge et Billede, at Livet var ligesom en Toddy, hvori Manden var Snapsen, der gav Styrke, men Kvinden det varme Vand, der smeltede Suk­ keret og gjorde det hele behaveligt, især i denne Hunde­ kulde, og han gav Madam Mortensen Ret i et og alt øg han gav ogsaa Filipsen Ret, og kjebtø Foreningen hans Kasser, var den jo sikret mod Kassemangel, men han trode rigtignok ikke, Filipsen havde personligt Kjendskab til Lopper, og det vilde han nu 6 ige, uden at det skuide være til mindste Forklejnelse for Vedkommende, men han havde flyttet saa mange Lopper i sin Tid og baade i Sol­ skin og Regn og i Storm og Stille og kunde fortælle, at hvad Fugtighed angik saa var Lopperne lige saa gode til at salvere sig som nogen Kattekilling, for de satte saamæn ikke Poterne uden paa de terre Steder, men derimod trode han, at mange Lopper gik til Grunde paa Flyttedagen formedelst Sult og Kulde, og han vilde lige ud spørge Formanden, og det var slet ikke Meningen, at han sknlde tage det fornærmeligt op, hvad Foreningen havde tænkt at gjere i den Anledning. F o rm a n d en takkede de ærede Talere for deres Inter­ esse for Sagen. Han sknlde med Glæde tage mod Filip- sens Tilbud om Kasserne. Hvad Jakobsens Forespørgsel angik, havde denne Sag allerede været paa Bane i Besty­ relsens sidste Møde, og man havde der ferst tænkt paa

Telegram til Vedby.

Kjære Venner og Vælgere, dersom I vil Høre Nyt Ira jeres Talsmand, saa læg Ørene til. I kan tro, at jeres Rigsdagsmand er gruelig glad. For jeg har jo væ’t hos Kongen til Middagsmad. Jeg havde iført mig det bedste Lintøj, jeg bar, Som La r s e n havde vadsket og rallet med saag&r, Og saa havde jeg mig vadsket, for at I derhjemme ret Ku* ha*e Glæde og Fornøjelse af jeres Stemmeret

Foreniugen til Smaadyrenes Beskyttelse

afholdt i Mandags Aftes et extraordlnært Møde. F o rm a n d e n , Kammerjæger O lsen oplyste, at Medet var sammenkaldt paa indstændig Anmodning af Kvindeforenin­ gens BestyrelsesforkviDde, Enkemadam Mortensen, der onskede at rette en indtræn­ gende Opfordring til Med­

lemmerne. Han bod Madam Mortensen Velkommen og opfordrede de Tilstedeværende til at bringe denne ntrætte- lige Forkæmperinde for Smaadyresagen deres Hyldest ved at rejse sig. (Hurra! Op med Madamen! Hun leve!) Madam M orten sen vilde rent ad sige, at hnn syntes Tilværelsen var en meget mærkelig Institution, hvad kunde det for Eksempel hjælpe, at Livet og Fremtiden laa for ens menneskelige Blikke som en nyvasket, stivet og strøget Manchetskjorte paa et Strygebrædt i Solskinsvejr. Saa man nejere til, vilde man dog altid opdage et eller andet lille sort Punkt, en lille mørk Prik, som erindrede en om, at Verden var alligevel en Jammerdal, og dette sorte Punkt i Fremtiden og paa Manchetskjorten var Loppen, fordi det var Flyttedag iraorgen, og i Dag var det godt Vejr, men imorgen kunde det være Syndflod, og alle Lop­ perne, de stakkels Kræ, vilde drukne og svømme om som Kommen i Koldskaal, hvis vi ikke byggede en Ark. Og det var en stor Skam af Borgermesteme og af Rigsdagen og Regeringen og Politiet med, kunde hun gjerne sige, det var Umenneskelighed af en aalmindelig hej Grad, og na vilde han sperge, om Foreningen vilde sidde stille til Lopperne og lade dem gaa i Vasken uden saa meget som at række et Halmstraa ud for at frelse dem.