S_Punch_1879

286

En Rost fra Jægersborg Allé. (Frit efter Povl Møller).

lig t, at der i Løbet af de sidste to Aarhandreder havde dannet sig en Ansamling af Jord om Kirken paa flere Fods H øjde; man havde undret sig over, at de nederste Vinduer sad saa paafaldende lavt ved Jorden, men efter at have gjennemgravet Jordlaget, saa man, at d e t var Grunden. Man vilde altsaa først faa Kirken tilbage i sin egenlige Skikkelse, naar man fuldstændig afgravede Pladsen om Kirken. Og hvad vilde ikke Torvet vinde ved en eaadan Afgravning af Kirken, hvorved det imposante ar­ kitektoniske Mindesmærke blev fremtrædende i sin fulde Glans og Storhed. Materialist Svedskelsen kunde paa ingen Maade gaa ind paa den Afgravning, da hans Butik, der nu er i Stue­ etagen i hans Ejendom paa Hjørnet af Torvet og Pladsen ved Kirken, vilde komme til at ligge paa Jste Sal (Latter). Ja, det vilde den; i hvert Fald vilde der fra Jorden blive over 3 Alen op til Indgangen, saa Kjælderen vilde i Grunden blive Stueetage, og derfor vilde han ikke lade sig afgrave. — Kjøbmand Sørensen fandt, at Byens For- skjennelse gik over A lt, og det var beklageligt, at der i Byraadets Midte fandtes Mænd, der nærede saa m a leria ~ lisliske Anskuelser, som den foregaaende Taler; Afgrav­ ningen burde fremmes, om ogsaa et eller andet gammelt Hus gik med i Kjebet. — Svedskelsen mente, at Sørensen neppe vilde foreslaa dette, hvis det var hans Ejendom, der ,var Tale om. Og det var dog ubilligt, at Kirken, naar den skulde forskjennes, skulde gjøres det paa den Maade, at den blev saadan forskjønnet, at det blev en enkelt Mand, som ‘maatte betale dens Forskjønnelse, naar den blev forskjønnet. Hans Ejendom vilde jo ved en saadan Behandling synke i alle Folks Øjne. — Vinhandler L u n g mente, at hans Ejendom snarere maatte s t i g e i Folks Øjne, naar den blev højere end hidtil. — Skomager K ru se havde en Gang, da han bode i Nykjøbing paa Lolland (Latter), da havde han hat staaendes i sin Have et gammelt Æbletræ, der bar Tønder (Latter), men efter- haanden tabte sig saadan, at det kun bar Skæpper og til sidst neppe et Fjerdingkar, — og det var dejlige Vinter- kaviller, der vare saa rode som Saffian, men det kom nu ikke Sagen ved. Og saa havde han henvendt sig til en Gartner Buxbom, der gjorde i Køkkenhaver, men ogsaa kastede sig over Træfrugt og hang sig i Træer, naar han kunde finde nogen, — men det kom nu ikke Sagen ved. Og han havde raadet til, da der stod nogle gamle, mos- grode Pæretrær, som trak Safterne fra Æbletræet til sig og dog ikke blev federe derfor, saa skulde han hugge Pærerne om og lade grave om Æbletræet; og det havde han ogsaa gjort, og saa bar Æbletræet Tønder igjen. Og derfor mente han ogsaa, at man ikke skulde tage Hensyn til nogle gamle Huse overfor saadan en Kirke som Byens Kirke, for den Kirke var meget smukkere end Kirken i Nykjøbing, hvor han tidligere havde hat sit Værksted, — men det kom nn ikke Sagen ved. — Glarmester S ven d sen mente, at man dog maatte sige, at naar man undergravede Svedskeisens Hus, kuncle man maaske bidrage til, at man undergravede hans Helbred ved Fugtighed og Ærgrelser, som man paadrog ham. — Prokurator Ju stesen fandt, at det var en ren Geviret for Materialisten, naar hans Kjælder blev Stu e, Stuen til 1ste Sal, 1ste Sal til 2den, og 2den Sal til 3die. For saa havde han jo endda extra tjent sig en Kjælder, som han kunde anlægge, naar han vilde. For øvrigt mente h an, at Sagen rettest henvistes til Bro­ lægningsudvalget, hvilket ogsaa skete. — Modet hævet Kl. 8 'lu. < r \ A

Gjennem Pøle og bnndløst Morads vi gaa Med dejlige vandtætte Støvler paa Af Kalveskind. Som i det yderste Mørke vi gaa, Fra vor Magistrat vi bare faa Dens Maaneskin. Jo, det er des værre bedrøveligt fat Med os, der skal vandre til Ordrup Krat I Maaneskin. Gangstien bruges til Rendesten; Vi kan ikke sige: «Naa, den er jo ren!» Vi arme Skind. Hisset synker en god Kammerat, Som mærkelig nok var slet ikke plakat, Det stakkels Skind. Han drukner i Mudder og mister sit Vejr, Slig Skæbne kan ramme den bedste her I Maaneskin. Som Kæmper hilser i sorten Nat Os Dynger af Snavs, man paa Vejen har sat I Vind og Vejr. Ak wai mir, en Gang paa Vejens Bund Man sikkert vil tinde som Mosefund Mig arme Skind. Fra Byraadsmødet borg. XI I.

I ByraadetsGaarsmede behand ledes følgende Sager: 1 . Fra K irkevtergtrn e var der til Approbation fremlagt en H a n til A fg ra v n in g af Pladsen ved den østlige Side af Kirken. B orgem esteren var ingenlunde blind, hverken for Manglerne eller Fortrinene ved Afgravnings­ planen, men maatte dog sige, at de sidste vare meget iøjne­ faldende. Thi det var jo vitter­