S_Punch_1879

282

Nut idsbil leder u d e o g h j e m m e f r a .

De brand- og vandlidte Venftremænd Maa klage: Ak, kommer den gode Tid ej igjen Tilbage? Den Tid, da man ej, om hvad nu er iket, Var drømmende; Da B r a n d k a s f e n ikke blev efterfet I Sømmene. Da B ajer endnu raiibnere man faa Om Mandfolk, Og «Morgenbladet»s de forte fmaa Var Brandfolk. Da B erg endnu ikke fik T exten læft For Valenhed, Og Morgenbladet gav HOLSTEIN A tteft For Veltalenhed. — Forfvunden er Brandpolitikens Glans Og Glorie. En Brandplet bliver den i vort Lands Hiitorie. Hvert brændende Haab er for Venftres Mænd Gaaet fløjten. Kun A iken og Vandet har de igjen Og — « S p r ø j t e n » . Udlandet i Sommeren 1879. Or i e n t e r e n d e Ov e r s i g t . Evropas Fysiognomi har turde vist nok for en Del skyldes det usædvanlige Maadehold, hvormed den svejtsiske Regering optraadte lige over for Serbien,hvorved et i sine Følger muligvis skæbnesvangert Sammenstød mellem disse to Magters Krigsfiaader blev undgaaet. Som man vil erindre, opstod Uenigheden nærmest ved en af en serbisk Undersaat til Regeringen indsendt Reklamation angaaende et Parti Svejtserost og et Oksehoved Svejtserbitter, der af det græske Toldvæsen var blevet beslaglagt paa den i Athen værende Svejtserkafé, hvis Ejer, som en Følge af, at han var født Rumænier og altsaa havde staaet i Yasalforhold til Tyrkiet, gjennem den derværende ægyptiske "Gesandt,, Mokka Pa c h a , gjorde Erstatningskrav gjældende høs Porten, som atter ved en Cirkulæruote til Stormagterne henledede Opmærksomheden paa det sørgelige Faktum, at en tyrkisk Kukkenhager i Rumelien var blevet tvungen til at drikke Dus i Skedevand med den hos bam i Garnison liggende russiske Korporal Knutski, hvilken oprørende Adfærd straks gav Anledning til, tt Lordr H a r t i n g t o n i Parlamentet opfordrede Regjeringen i de sidste Maaneder ikke forandret sig synderlig, og 'MMjllfU Landkortfabrikanterne have, som en Følge heraf, kunnet udhvile sig efter de sidste Aars uhørte Anstrængelser. Dette uventet gunstige Resultat

Imellem «der Gr e i f e * og Russernes C zar, Er det brændende Spørgsmaal for Tiden. Den Venikabsflamme har været i Stand D et halve Evropa at fætte i Brand, Saa det vaander endnu fig i Kviden. Og Venikabspagten imellem de to Er flet ikke ny; man maa blot ikke tro, A t der er noget nyt under Solen. Snart har den beftaaet i hundrede Aar Og ftod i den fejrefte Ungdoms Vaar, Da «Venfkabet» delte Polen. Men hvad er Venikab paa denne Planet? D e varigile Venikaber har man set A f Tiderne fvækkes og fløves. Med ,Fyrftevenfkab ej bedre det gaar, Og hvis man vil vide, hvad dette formaar, Som Guld det i I l d e n maa prøves. Derfor har de t y f k e i Czarens Land E t frivilligt Brandkorps faaet i Stand, Som med Preusferdresfuren pranger. Det volder Moikoviterne Harm. Tænk, de maa nære ved deres Barm Saa fnedige Sprøjteflanger! E t brændende Venikab kan volde Befvær; Og ikøndt der kan være Spørgsmaal her, Om man ganike kan ftole paa Kilden, Saa itaar det dog flkkert for B is m a r c k klart, A t under en Ildløs det altid er rart, A t Herre man er over liden. O g ikøndt i B e r l i n man for Brvftet fig ilaar Og valker fig ren, faa godt man formaar, Saa kan derpaa man trøftig vædde, A t over alt vil man let finde Spor A f B lS M A R C K fom førile Brandmajor, Hvor der bare er noget at «redde».

y i . Mens B r a n d p o l i t i k e n i Czarernes Land Florerer, Vor egen for Tiden af bare Vand Kreperer. Med Brandpolitiken det førgelig gaar Her hjemme, D e daarlige Tider til Gavns den faar F ornemme.