S_Punch_1879

18

Hv a d Kriftoffer Krabbe—Krabbe—Krabbe Egénligen tænker paa, Hvad han ikjuler bag fin Kappe—Kappe—Kappe, Endnu ej man vide maa. Han er blot Kriftoffer Krabbe—Krabbe—Krabbe, Og ad Politikens Trappe—Trappe—Trappe ViJ han en Miniftermappe—måppe—mappe — Eller Portefeuille — naa, Ja ! Derfom han den blot kan faar Han er ingen B a j e r f k Jappe—Jappe—Jappe Eller Hø r up f k Rabagas, Ingen B e r g fi fk eller Aalekvabbe-kvabbe-kvabbe; Men en Statsmand — faa la—la: Hænderne er’ lidt for rappe—rappe—rappe, Og han flaar en proper Labbe—Labbe—Labbe; Men han er Kriftoffer Krabbe—Krabbe—Krabbe, Venftres ftørfte Mand — Uha! Ja ! Formandspladsen ikal han ha'e! Kjærlig de ham klappe—klappe—klappe, Og paa Kriftiansborrig Slot Troner han hverVinter. Hva’be—Hva’be—Hva’be — hager! E r det ikke flot! Kan han Portefeuillen nappe—nappe—nappe Og en Taburet fig fnappe—fnappe—fnappe, Har Kriftoffer Krabbe—Krabbe—Krabbe Dog i Sandhed gjort det godt. Ja ! Har Kriftoffer gjort det god t! naar man som Sørensen og jeg har levet i huslig Lyksalighed og Fred og Enighed i over een og tredive Aar, uden at der har været et ondt Ord imellem os, undtagen en Gang imellem, naar Sørensen var stivsindet og ikke vilde følge mine fornuftige Raad, men saadan en Scene har jeg aldrig oplevet og det har taget mere paa mig end om jeg havde set paa tyve Lejligheder paa een Formiddag, hvad jeg gjorde da-Juliane skulde giftes og d e t kan De tro var drøjt, især da vi kom til den tyvende, som vi var lige ved at tage, men saa opdagede, at der var Tørreloft i Kjælderen og Brændekjælder paa Loftet, men nu skal De høre, hvordan det kom. For en tre fire Maaneder siden kommer jeg en Dag til at se efter i Sørensens Klædeskab og der hænger en sort Kjole og saa siger jeg til Sørensen: „Gud Sørensen, jeg kan ikke begribe Mandfolkenes Ødselhed nu bar Du i otte Dage gaaet og talt om at Du skulde have en ny Frakke til at gaa til daglig i og der hænger jo en gammel Kjole, d en kunde Du da godt gaa i herhjemme i Stuen og den e r saamæn ret anstændig og desuden klæder Kjole altid Mænd naar de har saameget Mave, som Du har Sørensen“, og Sørensen var i sit føjelige Humør og syntes der var Noget i, hvad jeg sagde og har siden gaaet hver Dag i den Kjole og set ud som en Diplomat

Kristoffer Krabbe.

rir. K r i s t o f f e r K r a b b e — -Krahbe.—Krabbe, Han er Venftres førfte Mand: A f enhver politiik A B—AB-—A B— ABC det læres kan. Han er af de ikrappe—ikrappe—ikrappe, Ikke af de flappe—flappe—flappe. Er hans Ord end knappe—knappe—knappe, — Defto mere tænker han. Ja l Defco mere tænker han!

F ru Seren sen . Nej søde Fru Schrøder jeg kan ikke drikke den fjerde Kop i Dasf, jeg er saa oprørt i mit Inderste, ikke saa meget over at K o medien gik over Styr, fordi alle de unge Damer, selv Jakobine Petersen, der dog bar rødt Haar og en skjæv Næse, vilae spille Elskerinde og slet ikke andet, men fordi jee; selv i Dag har havt en Scene med Sørensen som De kan tro var tragisk, og De kan tro det tager paa Kræfterne, søde Fru Schrøder