S_Punch_1879

255

Petersen siger, at, han vil skrive til Sjæfen og faa ham til at sende sine Elever her ud; For at lære at give Vil­ helm Tæl; Fordi vi saa kan spare Snoren til at trække Gravenstenen væk med. Men jeg synes heller Koman­ danten burde hverve Kaptajnen tii.a t gaa i Stedet, fordi han ser lige saa godt ud som Nyrop. Og kan han ikke synge, kan han jo gjere Fagterne, og saa kan Brun synge i Kulisserne. Og han lavede Kartoffelmos af fire Kartofler {Kartoffeln — pommes de terre ) paa en ny Maner, som ikke staar hos Madam Mangor, og skød mellem Benene og baglænds og paa Hovedet og Petersen siger han kan ogsaa skyde ( schiessen — Urer) om Hjørnet. Og baade han og Dronningen er dejlige; I den svære Stil. Og Folk var glade og ikke vrede; Fordi de havde maattet spytte; I Bøssen to Gange den Aften. — 2den Forestilling. F ritz og Lisenen. Hvori Thora er udødelig; Og dejlig. Men dydig. Og hun sælger Koste og gjør Kiks; Med en Kammertjener eller Kammerjæger og vil have ham til at fordrive Rotterne, ( die Ratzen — les rats) der har gnavet Hul paa hans Samvittighed; Der ellers er ubedærvet, fordi han er fra Ælsas og ct Fæ, men ædel og en Broder til Thora, som er hans Kusine og bliver Søster til sin Fætter og Grandtante til sine Børnebørn.; Naar de kommer. — Étshovsdrikhen. (Braus-Limonade — Veuve Cliquot) Og det er ogsaa Thora, som styrer Kodiljen ( die Kodille — le cocodrille ) deri. Og gamle Smidt er morsom. Og snakker Tysk; For at være forstaaelig. For Publikum. Men dansk, da han bliver fuld; Som han gjør af Brause- Limonaden, Men Thora fik ingen Arrabaand med Klokke ( glocke — jupe de laine ) den Aften. Som den første. Skondt hun siden er bleven berømt og har faaet sit Por­ træt (ihre Pothographie — sa carricature) i Dagsavisen, og en Biografi; Sammesteds. Som er en Ære (eine ehre — honneur). ' ________ Tidens Tegn.

Nr. 733. En Trefoldighedskauon i formindsket Maale- stuk (Ladningen udtaget). En Hat. Tilhorer pensioneret Digter H o lg e r D rach'm ann. Nr. 755. Et Par blaa Stromper (Husflid). Tilhorer Frøken P a u lin e Worm. Nr. 793. En Brandstok. Tilhorer D r . B ra n d es. Nr. 799. Poetiske Misfostre. Tilhører Professor H en rik S e h a r lin g . (Af Samme var indsendt en Tragedie, som ikke blev modtaget). Nr. 1003. Et Halsbaand at Messing med Kjede og Laas. Tilherer Hr. Redaktor C a r ste u se n . Nr. 1004. En Presses’ag. Tilherer Punch. Nr. 1047. Signaler (forandrede). Tilhører Bj.Bj ern son. Nr. 1102* Tre Kontorstole og en Pult. Tilherer P r iv a tb a n k e n s »Reservefond«. Nr. 1206 . Et Baroni (derelinqveret). Tilherer G e d a lia . Nr. 1294* Danske Stil-, Tale- og Gaa-Øveiser fra det kgl. Teaters Børnehave. Indsendt afKammerherre F a lle s e n . Nr. 1307. Ferste Kapital (Ordenskapitel) til en Lære­ bog i Stjernekundskab. Tilhører »Professor» Er slev. Nr. 1673. Forestiller et »Interieur», et «Nutids »-Re- daktior.skontor. Redakter VI e. M e lle r , som sidder ved den store Pult, er beskjæftiget med at løse en Samfundsopgave. Paa Tavlen staar der allerede som Facit; »Daarlige Varer 4- billige Priser = stor Udbredelse». Redaktør R ich a rd K a u fm a n n sidder i Nationaldragt, skrivende med højre Haand en Fenilleton og kradsende med venstre Haand en Oversættelse. Paa Bordet ligge forskjellige Konversations- Jexikocer, tre Postiller, Brandes’s samtlige Værker, en Roman af Zola og nogle enkelte Bamenoveller. Tilskueren vil behage at lægge særlig Mærke til Hr. H erm a n Bang. Han har lige aflagt Løsgængerdragten og iført sig et sNutids» svarende Klædebon, nsen hans literære Physio- gnomi skinner frem baade Ude og Hjemme, i Nutiden, i Fremtiden og i al Evighed. Ingen kan tage fejl af dette Løegængerydre. «Det er godt, jeg ikke selv har skrevet Kataloget«, sagde Punch. «Folk kunde falde paa at sige, jeg var ondskabsfuld. — Men nu maa jeg tænke paa Åabningen og minTale.“ Og Punch tænkte og tænkte og Sveden baglede ned ad hans Pande og Tømrner- snændene hamrede baade paa Udstillingen og i Panden. Udenfor Porten stod alle Abonnenterne og Frigæn- gerne og vilde ind, og Frigængerce vare de rnesi paatrængende. Punch tænkte paa sin Tale. Der vilde slet ikke falde hamnoget ind. „Kongen kommer“ lød det der ude. Det kunde ikke gaa an at vente længer. Punch skjOd Hjertet op i Livet og Slaaen fra Døren, bukkede for de Indtrædende og fremsagde med bevæget Alvorsrøst følgende Alvorsrord: „Nix pille!“ — I det Samme vaagnede han. Gaardhanen var hoppet op paa hans Bryst og sad og pillede efter det Guldkorn, der var faldet fra hans Læber ned i hans Kalvekryds.

1 S v e n d P e te rie n s Pasfage Stod en Gang ét Handelshus, Hvor man Holdt en fæl Menage, Til det faldt og fank i Grus. Inte har folidt det væ’ t: Dets Forgyldning var kun Plet*). For Bogføring man sig ikaante; Der var ingen Ting i Vej’n. Man paa T i e tg en s Aktier laante, Naar for Mønt man var forleg'n. En Privatbank bruges kan Godt fom Sættekjældermand. Som det ikete i det ftore, Sker det ogfaa i det fraaa. Nylig greb man to, der gjor'e Næften ganike ligesaa. Ej med Aktier dog — nej pyt! Kun med Ure har de fnydt. Naar Forlegenhed de var i, Kjøbte de et Tombaksur Og drev Kurfen over Pari Bag en Pantelaaners Mur. Dog til Trods for slig Kredit Gik Forretningen fallit. Handelsmænd I la'er jer belære. Humbug gaar til fidst det flet. Hold Moralen højt i Ære, Men ej Tombak eller Plet. Thi Forgyldninger, for vift Af St. Gjertrud gear til fidft,

K lam p en boir g (. Klampenkurg — Clampenbourg — Clamphorough), S e n d a g e n d. 3 d ie Å v g u st. 1ste Fore­ stilling. Skyttekongen og Skyttedronningan; Fra Amerika.

*) Trykfejl, læs: komplet