S_Punch_1879

235

Det andet Foredrag: „Om den Skovshade , Oprethol­ delsen a f Bakken i Dyrehaven afstedkommer“, blev indledet af Jagtjunker B a k k e s e n , B a k k e h u s e t. Han vilde straks bemærke, at han i sit Foredrag vilde give dette Bakkedrag et Nakkedrag, fordi saavel Bakken som Kilden vare Kilder til forskjellige kildne Spørgsmaal. Der var ikke her Tale om den mindste Kultur. Kilden flod kun sparsomt, hvorimod Omegnen flød over med Kommen (Kümmel), der efter Haanden fordrev Fuselen, og Malurt, der forbitrede Livet for Mange der. Dyrehaven gik ned ad Bakke; det var noget andet, den Gang man ogsaa havde en Bakke paa Bellevue, de to Bakker havde dannet et passende Supplement til hinanden; men nu var hele Bestanden paa Bakken Ross fra Ende til anden. De eneste Trær, der ikke var Mangel paa, vare Manglétræer, og de var til ingen Nytte, medens de Trær, der derefter hyp­ pigst forekom, var Øltrær, og dem ansaa Taleren for lige­ frem skadelige, og de Fagotter, man dyrkede paa Bakken, var Intet værd paa Grund af deres Lyder. Ikke en Gang de bekjendte Kirsten Piletrær var et Besog værd, da de sidste Pileskud, de havde skudt, alle var Forbisknd og Sideskud. Med andre Ord: Bakkens Anseelse var i Dalen, Græsset var saa græsseligt, at det kun var en Taleniaade at komme op i Høet, Ukrudt var der nok af, men de der­ værende Lejer og Langkaal var kun sørgelige at se paa, og paa flere Steder stak hele Stakke af Sengehalm frem af Indelukkerne, hvor de kun forte en stakket Tilværelse, og hertil kom, at Jordsmonnet antog saa karusælsomme Svingninger, at det formelig lob rundt for En. Det var derfor intet Under, at det saa daarligt ud med det Dyre­ liv, der førtes paa Bakken. Bjørne trak man ngenert om med fra Morgen til Aften, rede Grise var der nok af i enhver Svinesti, røde Hunde gjorde deres Hundekunster alle Vegne og fik Beboerne til at fore et Hundeliv, alle Slags Li-kør gik omkring i umaadeligt Antal og Karussel- hestene gjorde Bakken til en hel Trommesal. Efter Mødet var der for Skovmændene fremlagt for­ skjellige Prøver af Træsnit, saavel fra ude og hjemme som fra Mark og Skov, og efter at have set deres Snit skiltes Forsamlingen ad. der af VejenB ujevne Tilstand tog Anledning til at vende sin Karakters mindre elskværdige Sider udad, idet den besvarede alle mine Opfordringer i Retning af Trav med en parodierende Gjengivelse af denne Gangart. Heden var trykkende, og jeg glædede mig derfor meget til den Skygge, som ventede os, da Vejen nu bøjede ned langs med Kanten af nogle store Skove. Denne Nydelse forspildtes dog for .os ved den ubehagelige Opmærksomhed, som vor lejerlige Procession fremkaldte hos Urskovens Beboere. Strax ved Omdrejningen for et Par Snoge over Vejen til deres Hul, i hvis Indgang de hengav sig til forskjellige humoristiske Vridninger, der skulde antyde ironisk Rædsel over vort Optog. Et Par Skovskader, der var indviklede i et hæftigt Skænderi i Toppen af et Træ, horte øjeblikkelig op dermed og brast i en skraldende Latter over vore stakkels Muldyrs sørgelige Ydre. Til sidst blev vi forfulgte af en Flok Aber, som under Hujen og Skrigen tildængede os med afrevne Grene og andre Projektiler. Heldigvis animerede disse Optrin vore Muldyr til en kort Galop, som hurtig bragte os bort fra vore Forfølgere. Da vi atter sagtnede vor Fart, henledtes min Opmærksmhed nu paa et Træ ved Siden af Vejen, hvor et vældigt Gr. var indskaaret. Jeg saa spørgende paa min Fører. — »Gnffys Træ, Sir,» be­ mærkede han. — »Hvem var Guffy?» (Fortsættes.)

^ ver^ørs te Forstmøde

danske Skovmand.

Deltagerne i dette allerførste Qverferste Forstmøde samledes Kl. 10 og valgte i Førstningen W til deres Dirigent paa Grand af | Førstefødselsretten den alder-;.. første af dem, Overførster S k o v ,' S k o v g a a r d , Sk ovsh oved e.,;

^Yfk/ø'ifiX, ___pas ferste Sal i Gaar Morges

^ÉifrøLL

Efc-JV

Dest førte Foredrag omhandlede: „H vorvidt bør An­ bringelsen a f Teltrader i de i Kjøbenhavns Nærhed lig­ gende Skove anses f o r hensigtsmæssig?“ og holdtes af Forstraad L u n d , G y ld e n lu n d , C h a r lo tte n lu n d. Ganske vist — bemærkede Taleren — havde de med Tel­ tene i Charlottenlund Skov vist sig temmelig indbringende, og der var endnu Mange, som holdt paa Teltene, men disse Teltholdere kunde han ikke være enig med. Hvad man navnlig kunde bebrejde dette System var, at der ingen Harmoni herskede i Teltene, ligesom disse bidrog altfor meget til Formeringen af ubehagelige Rødder ved det store Autal Sirener, man dyrkede der. Teltene trak hele Næringen langvejs fra til sig, idet de havde for stort Spillerum, og skondt han ganske vist holdt meget af Sko­ vens Sangfugle, saa fandt han dog, at de forskjellige Si­ skener optraadte altfor talrig og især for hyppig i For­ bindelse med Tal-Lærken, der var bekjendt for sin Graa- dighed. I det Hele forekom det ham ikke, at Indkom­ sterne svarede til Teltenes Produktioner, og han var i Henseende til Skovdrift principielt imod denne unaturlige Forening af Lund og Ager; en Lundager udøvede ikke nogen heldig Indflydelse paa det opvoksende unge Dan­ mark. Lejlighedsvis berørte Taleren ogsaa, at han syntes, at det gik tilbage med den Art Staldfodring med Koldt og Varmt, som man i mange Aar havde faaet over Stalden. greber, thi de dannede tilsammen en Enhed af Skabethed og Vanskabthed, der vilde have gjort dem til en Pryd for ethvert Musæum af Misfostre. Efter nogen Vaklen mellem en spattet og en bovlam, bestemte jeg mig endelig for en enejet, som jeg derpaa besteg, hverefter Toget satte sig i Bevægelse. Der var endnu ingen oppe i Byen, saa at vi heldigvis nsete naade Porten og red ud ad Landevejen. Paa Vejen forsøgte jeg at indlede en Samtale med min Fører, men han viste sig at være temmelig ordknap. Da han hørte mit Navn, forraadte hans Minespil dog nogen Interesse: *Bob Walker?» udbrød han, »kjendte en gammel Fyr af det Navn ovre i Klefton-Bar, Slægtning, hvad?» — »Det er skam nok muligt,» svarede jeg ivrig, idet jeg begjærlig greb efter denne Mulighed for at finde Adgangen til hans Velvilje, »jeg tror virkelig, at jeg har hørt, at jeg har Familje paa denne Egn! Naa, hvor er han nu?» — •Véd ikke, Sir, for jeg skal sige Dem, han blev hængt i forrige Uge nede i Bull-Kross.» — »Naa, hm, ja saa,» svarede jeg med en let Forvirring, »ja, det kan kan jo hændes den — bedste,» vilde jeg have sagt, men .ore­ trak at ende i et Hosteanfald, under hvilket jeg blev fuldt enig med mig selv om, at en indre Undersøgelse af de ge­ nealogiske Forhold, der knyttede mig til denne Egn, uan­ set, at de hvilede paa et illusorisk Grundlag, kunde medføre Oplysninger, der var mindre tiltalende for min bamiljefø- lelse. — Min Opmærksomhed optoges nu fuldt af mit Muldyr,