S_Punch_1879

195

For Vælgerfolkeret han slaar med Fyndighed, Alt andet er ham ikke værdt en Hægte; Og er der noget, han ej kan benægte, Saa er det Folkets snveræoe Myndighed. Processer har han altid havt i Masse, Sin Jnra kan han, og sin Sparekasse Han med en sjælden Iver har bestyret. Som demokratisk Surdej er han anlagt; Thi naar i Venstres Mel man hara faar aubragt, Saa bliver sfcrax det hele gjennemsyret. I Morgenbladet krøb en Gang som Larve; Ham smykker ej Al feer tis røde Farve, Han maa kun nøjes med at være «grøn». Dog hans Beskedenhed vil faa sinLøn; En Gang vil Bogøs Kongestol han arve. — En Statsrevisorpost er kan en tarve­ lig Mandfald, nøjes hermed, det var Synd. Den grønae Ungdom ikke her man finder, Det Grønne i ham mer om Spanskgrønt minder, Som saadant har det vandet Hævd og Gyldighed. — Sappleret med det radikale Bøde Kan 8ammensmeltet dog hans Grønhed møde Som snehvid Svane og forfulgt Uskyldighed. XX. Som fnldblods ægte Søn af den forlorne „Bevidste Folkemagt“, af hvis Ruin man Bemærke stadigt fler og flere Trin kan, Staar dog Jens Busk, blodtørstig som en Orne. Den Busk har ingen Roser, men kon Torne; Qg de, som mulig kalde ham en fin Mand, Fremkalde derved kan et billigt Grin kan, Thi Bask er al Tid blandt de mest forsorne. Afbankede Hnsarrekrntter finde I ham en trofast Ven, som ingen Sinde De Staklers Tillid gjøre vil til Skamme. Til Hævn for Knnbs og Slag af flade Klinger Den røde, blaa og gale Ryg ban svinger I Laften som en Friheds Oriflamme. m . Hørup , en anden Folkets ægte Søn,

la derniers semaine. Moi et le prince de couronne avons été les convives d'honneur dam tons les fêtes de l’Univers. Nôtre ami, Monsieur Gesse1) a par­ tagé nos repas et le vieux Monsieur Ma ng e r de B a i e 2) a présidé. î l présidé très bien, mais je crois, que moi l’a pu faire plus bien. Quand nos écoles de colUne3) ont prospères quatre cent ans je parie, que nous éclipserons ces hommes de l’école noire comme une vapeur-navire*) offusque un vaisseau de poire3) vulgaire. Moi, qui a elevé tant des gouverne-hommes*) je souffle sur tout Vélévation classique. Verdregris! Avez-vous lu, comment Monsier Jean B u i s s o n 1) a pris les malheureux recrutes dans defense contre leur tyranniques bourreaux. Ah le brave Bu i s s o n ! Il ne crains pas leur sabres et leurs epaulettcs. Mais moi je crain-s, que tous les petits écoliers dans Danemarc feront rébellion et donneront leurs pauvres maîtres d’écoles des yeux bleus et des nez en sang. On peut donc être trop démocratique et trop radical. Gela le vieux d ' A l b e r t i n’a pas compris. Il ma dit Adieu et, a composé une partie des radicaux fu ­ rieuses. Ils sont neuf et sont apellés les aeide-sulphu- reuses8). Pour moi je crois, qu’il est temps deprendre corde dans les voiles. Possiblement vous me verrez un beau jour comme administrateur de baillage9) royale. „Sic t r a n s i t g l o r i a mun d i u, comme le vénérable Zahl e dot en Latin. Le jour de pays est prorogé. Que faire! La piece est fini! Allons souper!

Votre confrère et ami Chrétien Mont agne dàevant roi et sacristain.

*) # ø t u p . *) S R a b h i g , *) £øjftøier, 4) ï)am]>f!if>, 5) $œrefïube, 6) ©ttyrmœnb, 7) Q e n S 23uf f , a) be ©botoifure, *) SlmtSforbaiter.

Venstres Kammertone.

XVIII. Den demokratiske forlorne Yndighed En Blomst dog har, hvis Farve helt er ægte: Albert i vil som rød bestandig fægte Trods al politisk Afmagt og Ukyndighed.

»Hvor godt Folk er, kommer godt Folk til,» fagde Redaktøren af R a v n e n ; han hørte, at « d et fo re n e d e s « Beftyrelfe Ikulde gjøre ham Selikab. *