S_Punch_1879

187

Profetens Skæg, lian er visere end syv andre tilsamm en. Og han er saare bedaget. Og de satte ham paa en gylden Trone og de toge en E lefant og stillede den paa hans Skuldre. Allah Akbar, men denne vise Ulema var stærk som Profetens Svigersøn og han bøjedes ikke under Byrden. Og deres Scheik ul Islam fornam det og græd saare, og de trøstede ham og sagde: »Du skal være Nr. 1 3 !» Din Faders Søn forstaar ikke disse Kafirers Maade at hædre og at trøste paa. Og de vise Ulemaer sam ledes i en stor Bazar ved Havets Bred, og Schahens Sen var til Stede, og Kadier og Mol- laher og Kadrernes Ypperste, ja, ved Mukameds Skæg, ogsaa Hundesonner vare med. M aschallah ! D isse Gjavrer fyldte deres Bug og drak den Allah forhadte Yin og de drog bort til det Land T ivoli for at svale de hede Pander. Saadant G jæstebud koster mange tusinde Darejker og skal betales af dem, der ikke m aatte komme med. Saaledes er det nem lig gamm el Sædvane i denne Stad. En gamm el Schah i dette Land blev besat af en Dew, senderbrød sit Scepter og skænkede Stumperne til sine Under- saatter. Til Minde herom fejrer disse Vantro en Højtid, den saakaldte Grundlovsdag. Men, ved Ayeschas Aske, disse Hundesonners F ester ere ens alle til Hobe: de støde i Basuner, trodse Allah ved ugudelig Klokkekimen, fylde Bugen m ed Mad og Vin ved de saakaldte Festm aaltider, og kaste i N attens Mørke Ild op mod Allahs H imm el. M ashallahl M aatte Vredens syv Sværd ramme disse ugudelige! Derhos er der visse Kafirer, som ere paa Færde ved enhver Lejlighed; de springe op paa Borde og Stole og raabe af fuld Hals til de andre Gjavrer, hvilket kaldes at holde Festtalen. Du eer, Søn af Musa, at her er mere Larm og Stoj, end om Ahriman havde sluppet syv Tusinde Dews løs og, ved Mulia- uoeds Skæg, skal det vare længe ved, saa bliver din- Faders Søns Hoved til et Gr&skar. En Allah velbehagelig Bimbaschi eller Øverste, Abu Schjenning, er den velvilligste og m est medlidende af alle dø­ delige. M aatte Allah gjøre ham til Stam fader for syv F olkeslag ! Han var Høvidsmand for en Del af Schahens Janitscharer, som han opbevarer i en Æ ske med Bomuld, a t de ikke skal forkøles. Naar en af dem nyser eller hoster, bliver Bim- baschien Abu Scbønning rø rt derved indtil T aarer; og farer en Dew gjennem en af hans Mænds Indvolde, er han nær ved at strangulere sig selv af Medynk. Hans Slave, Sidi Melskens Ben Medicus, er saare tro og lydig. Naar hans H erre m ed sin Stav peger paa en af sine Janitscharer og siger: «Mashallah, denne Søn af et Lam nyser, han er K assa­ tionskomm issionens visse Bytte,» da kaster Slaven, Sidi Melskens, sig strax paa sit Ansigt og svarer: »Bimbaschis Ord er visere end Kong Solimans, denne Mand staar ikke til at redde!» Og saa give de ham fri, at han maa vandre heden i Fred. En Dag, da Allahs Sol skinnede varm t, blev en B assa eller Kaptajn, M yr Nielsen, stakaandet, og se, strax rørtes Bimbaschiens og hans Slaves Indvolde af Medynk, og de frigave ham af Schahens Tjeneste formedelst Affældighed. Insh- a lla h l M aatte A llah gjøre deres Afkom utalligt! Men der Schahen fornam slig Omhu og Kjærlighed, lod han Bimbaschien og Slaven til Tegn paa sin Naade iføre Æ reskaftaner og underholde paa offenlig Bekostning i et fast Slot i nogen Tid. En skabet Hund af en Gjavr blandt Abu Schjønnings Janitscharer, hvis latterlige B estilling det er at indblæse Livsaande i et sto rt Messingrør for at gjøre det levende, som Allah gjorde det første Menneske levende — disse Kafirer ere taabe- lige som Strudse, — har Ahriman slaaet med Snue, men, ved Patriarkernes Grave, strax have lians Herre og den tro Slave i deres H jertensgodhed skænket ogsaa ham Friheden. Maatte Allahs Fuldm aane skinne til evig Tid paa disse tvende Gjavrers Isseri Schahens K adier vil nu udtømme Hæderens 7 Skaaler over Bimbaschien og hans lydige Træls Ho­ veder, og selv om Schahen, hvad man haaber, for stedse vil lade disse Ædlinge underholde paa det befæstede Slot, ville alle Kafixerne her, som og jeg, Profetens Tjener, finde, at dem skete kun deres Ret. Sela, Ven og Broder, m aatte din Skygge aldrig aftage, og dine H ustruer vorde frugtbarere end Kaniner. Jeg er ved Profetens Naade din rettroende Ven og Broder, J n k u b H e n M u s a N a s r e d d i n .

Sekke Gaaseleverpostejer! Sekke Agerhøns i Sjelé! Sikken Masse gumlende Kejer, — Det va en Aandens Fest, ku man se. Talen for Kongen ku jæ got li — Den be holdt a en lille Mand — Den va saa pæn aa undersaatli, A den ku holdts i Kinas Land. Envær a vos ku sagtens gotte Saj ve Maden, — men di, der blaat Udenfor logtede Sovsen, maatte Ønske, di hade Snue faat. — Den Midda va saa kønt et Minde Fra Festen, saa a denne Da Hos maj ve immer Genklang finne Dyft i min Sjæls Harmonika.

Æko fra Festens Dae a Søren Pipperop.

liæ hade nydt den Gonstbevisning A bie engviteret hen Te Kommynens Middasbespisning, Aa jæ hoppede strax paa den. Naar jæ kom mæ i desse Telt, I Ka vel forstaa, det va et Træf; — Nok sagt, jæ va saa svineheldi, A jæ kom mæ aa fek lidt „Lef“