S_Punch_1879

159

at faa ham tilbage fordi Land har udtrykt det sym­ bolsk ved at gjøre dem Alle langstrakte for Exempel Damen i Forgrunden der ved at strække sig saa umanerlig, antyder, at hun ønsker Kongen et ligesaa langt Liv som det hun selv har. Og det Allergoriske ligger i at der nok staar det er Kong Erik Ejegod men at det, som Frits Grønbæk sagde, hellere burde hedde: „Kong Chresten Degnegod“ fordi Meningen er, at det er Kongen af Bogø i en Venstre-Venne- Valg-Forsamling og han har sagt, han vil ikke mere og alle Grundtvigianerne og Yenstremændene falder paa Knæ og beder ham bare hænge i. Ja saadan siger Frits, men Gud véd om det er sandt. Petrine sværmer for en anden Lund som er en Dame og hedder Frøken A gn es Lun n fordi hun har malet saadan et dejligt Portræt. Det er et Hesteportræt under Rytter og det syne? jeg maa være underligt for Rytteren, som er en meget pæn Mand at sidde der og vide, det er slet ikke ham der er Noget ved men bare Hesten han sidder paa, men det kan jo være det er en ung Godsejer, og saa er der jo Noget i det, især nu saa nær ved Væddeløbene. Mi d del bo e bar malet et morsomt Billede i Tillæget, som er Nr. 406 „Efter Ballet“. Middelboe skulde hellere have kaldt det „En Hat“ fordi den ligger i Forgrunden og den Hat er Bevis paa at Middelboe ingen Bonnathue er men Karl for sin Hat og en „Mand der har været i Byen“ og han kunde ogsaa gjerne have kaldt det „Drackenbergs Ungdom“, et „Historieraaleri“, eller „Mands Mod“, eller„ En paa Lampen“, men det er sandt det er jo et Lys, og nmaadelig realistisk er det, for det ser aldeles ud som Frits Grønbæk, da han kom hjem fra sit Rus­ gilde, det glemmer jeg saamæn aldrig, skøndt Frits var ikke nær saa svirende som ham her og vilde bare holde Tale for Kvinden hele Tiden. Ja saa er derMonjes. Han har malet det Allerbedste paa hele Udstillingen og det er Nr. 194, „En Familiegruppe i en Have. Tilhører Hr. Fabrikant J. Adler.“ Se det kalder jeg ægte Kunst, det er saadan det skal være, fordi det ikke alene i og for sig er dejligt, men tillige virker i Velgjørenhedéns Tjeneste ved at fremstille formodenlig Hr. Adler ifærd med at skjænke den fattige Abekat en medlidende Skærv og derved tillige indprænte sine Børn i en meget ung Alder, dels at man skal give de Fattige Penge og dels at man ogsaa skal lade andre Folk se man gjør det, for at være til et godt Exempel. Og desuden viser Billedet at man skal ikke være hovmodig, fordi naar man ser nøjere til er der slet ikke saa stor Forskel paa Dyr og Mennesker og Børnene og Abekattene kunde godt være Fættere og Kusiner og det er slet ikke Børnenes Skyld at de ikke er Abekatter, men deres Faders og Moders, som har givet dem pæn Opdragelse og pæne Manerer og ligesaadan Klæder. Ja nu naar jeg ikke længer i Dag fordi jeg skal ned til Aagaard og kjøbe Ost og takke ham for Vilhelm Tæll forleden Aften, hvor ban dirigerede hele Musiken oppe og Paulli nede og det gjorde megen Virkning

og hjalp til Forstaaelsen og det er naturlig nok at Aa­ gaard er godt kjendt med Vilhelm Tell der jo var en Schwejzer ligesom Ostene. Farvel søde Fru Schrøder og Tak for Kaffe.

(fo r ts a t a f han s D a tte r .)

S t o r e B e d e d a g s a ft e n : Jcegerbruden ; Som var kje- deligt nok forSangerne, at de maatte gaa paa Scenen og ikke paa Volden. Fordi den ikke er; Og ikke heller Store Be­ dedagsaften, men-begge, nedlagte. Og det var sjenerende for Kristoffersen; Som maatte kjere ind fra Frederiksdal medbringende Skovduft og Stemning; Men ikke Vaarluflt Fordi den gaar ikke. Je g synes Sjæfen kunde have givet ham Permisjon og dubleret ham med Olaf, der ligesaa godt kunde være Jæger; Som Tyroler. Hvis det da for Resten er sandt. Hvad han gjør. Og oven i Kjøbet for de Kongelige; Ligesom R a i n e r ; Eller Tyroler- ferdinand, som er salig Ferdinand; Nu. Je g spurgte Petersen om han trode Olaf; blev Ridder ligesom Éfnil; Desformedelst Hvilket Petersen modte med Betvivlelse indvendende, at Olaf var for ung, saa bléy det Noget, rev det i al Fald kun ud til Dannebrogsmand eller Krisinedalje pro litteratibus et partibus; Som det hedder. Paa Latin. Hvad jeg syntes var Synd, fordi Olaf dog har Heste og Vogn; Men Em il ikke. Og kaster Glans over Standen; Derigjennem. Og Malle siger, at naar vi tager Trymskviden op, skal Olaf være Tor og komme kjerende med Islænderne; I Stedet for Bukkene. Eller i en ny Ballet, som Tæspis i Kærren, hvad han har Øvelse i; Iforvejen. Og Jæger­ bruden var ogsaa sjenerende for Petersen,- som maatte sidde hele lille Store Bededagsaften og lappe Spøgelser; Der var ramponerede; Og Uglen var til Rotterne og den hvide Due var der Mol i. Saa det var akkurat, at det kunde blive godt en Gang endnu; Som det blev. Det er rart for Recke at han har mere Held med «Rejsen til Kina«. End med «Kong Levengjæld«, som ikke gaar 1 7 5 Gange, saadan som «Rejsen«, hvad Vat kalder en i Tea­ trenes Kanaler enestaaende Tilfældighed. Og kunde •Jæ ­ gerbruden« gaa et Par Gange endnn i Aar, kunde vi holde Jubilæum ; For det nye Spøgeri ; 2 5 Gange. Hvad Petersen har bedt mig antegne i Dagbogen, tillæggende som An­ mærkninger/ Derhen hørende. Saalvdende. Spøgeriet gik første Gang den . . . Datoen har Petersensmidt bort i sine Notiser og gik alleredegalt den tredie Gang, fordi tykke Andersen havde været til Begravelse og var betaget; A f Bedrøvelse og Spidsbajre. Ved den 7de Forestilling sad Petersens Halvfætter paa Galleriet og tabte en Rulle Skraa ned i Balkongen; Tilfældig og uden forudfattet Skraaplan. Ved den 10de Forestilling havde Petersen faaet en ny Vinterfrakke. Eller den gamle vendt. Ved den 13d e red den vilde Ja g t ud af Ridebanen; Hvorfor Petersen havde Tømmorraænd næste D ag; Deroppe. Ved den 17d e gik der en Kat over Scenen lige i Ulvesvælget og aad den hvide Due; Men vedden 18de var der ikke en K at i Tea­ tret; Som der bør; Formedelst Rotterne. Gid nu blot Petersen maa leve saa længe at han snart kan holde 1 7 5 aarigt Jubilæum ligesom Vat og have Glæde af Sgøgelserne og af Uglen; Som er en SpøgefogL A f hans egen Opfin­ delse. Men Jægerbruden var ogsaa sjenerende for Publikum, fordi det havde glædet sig til at sige Farvel til Fru Le- vinson men fik; Julie Skov.