S_Punch_1879

Et Tidsbillede. (F rit e fte r H o l g e r D r a c h m a n n ).

Og dog maa fnart lian findes; V i trænger ftærkt til hans Mod, Thi vi har og Trolde i Landet, Der fuger dets Hjerteblod. Dog viftnok vil han findes

Og ende dets Vrøvl og dets Nød! Lad derfor de Bergfiik k u n lægge Deres Hoveder udi B lød ; Vor Livret faar vi vel en Gang paa Bordet!

(gn ftiifc tru WnfltCîMirô.

cRcibe Reb en bonbe, foui bar $offering§' tttanb ubt bceffe. £ a n Rabbe et facire ïi>ft £obeb, gjennem Rbiifet ber ginge mange §obeb* ftromninger i bet nrttenbe 3larRunbrebe. üften- te? Ran8*;9 6 i at Î>aue Ubfpring fia ben giob

©cRelbe, tRi ben bar nemlig faare banbrig. î>og bare be i anbre Jpenfeenber Rinanben Refit uiige. 2. ©¿Reibe nojebcê iffe meb bet Rave baitb. b a t ber i be famme £)age {ter Sfterfpovgfei t benftre efter trefantebe Jpatte, foin bare fboere at faa fat i, efterbi ben trefantebe £ a t fab meget faft paa S f t r u p ? ^pobeb, og mente benne, at bet bar iffe bcerb at tage patten af, førenb Ran faa üfîanben, fom ïunbe pa?fe ben. bare ba benftremænbene meget Refpmtebe Retorer, efterbi be fïefte intet -Çobeb Rabbe feib, men maatte Rjæfpe fig meb et fæfle? £>rgan, ber aï £ ib oar gat i J&obebet, faafom naar benftre fif paa £obebet, bar be ifie SftinifterRatte. Çanbte? ber im iblertib foruben bîinifterRatte, en anben €5ïag? £atte, ber bac Îefte at erRberbe, men tunge at gaa meb. 2)i?fe Riebe efterftrceRte af fomme fRabifaic, for berbeb at ab* fïitie fig fra be maabeRolbne efier moberate benftremœnb. 95e* gab bet fig iffe faa fiRetbent, at ftoifetinggmanben fca boeffe bifte, at Ran bar fftabifa’i for fin ,,<§at". goer Ran ba tii ben ®tab Sofbing ai opfoge fig £atte, ber titligebare tjenlige fom © to rm R u e r, naar bet i Stufinbe bonber broge imob ÎfjoRenRabn. Og Ran fif mange §atte, og flore bare be aOe, men enbog be fïefte pare tige bœgtige, bragte be Rannem iffe fcReiben ub af Sigebœgt. ïo g Ran fig iffe bette nœr, efterbi Ran mente, at Sigebcegten bat et forcelbet @tanb» punft i fpoiitifen. @ab Ran faafunbe en 3)ag i en DriffeRaïïe i f t o i b i n g og forbpRebe fig i ubtommenbe betragtninger ober beftinbien, be „garnie SRomere?" gobctanb. bare? bet Ram for, fom bat ber fïet et ©runbiobêRrub, efterbi Ran iffe Rabbe bceret meb lit at fttceffe §affen paa be garnie SRomere, ber bare falbne neb af fôoïbing © lotêruin, faafom bere? fjobfcefte bar noget u fiffe rt. b a r Ran ba faa fuib af bi?fe betragtninger, at Ran iforte fig en £ a t, ber, ïigefom F o rtu n a ti ©nffeRat, forte Ram iangt Rort, og tpfte? bet Rannem, at Ran Îanbebc paa

Som udblødt var i Vand; Alle var de fultne Udi det ganike Land. Men der var Faitefpifer kun paa Bordet. Vi faa paa Vælgerfolket, De løjerlige Fiik, Og havde ingen Ønikedug A t brede paa vor Difk. Flynder og Aal i Geledder Rundt omkring i Landet Havde man bare fin Nød Med Langhalm at tærike og lægge De Bergfiik udi Blød. D a hørte vi HOLGER DRACHMANN, Trods V rø vlet i Land og B y , A t fortælle en gammel Hiftorie, Som nu bliver evig ny. Det var et gammelt Eventyr I flunkende nye Ord. Det var faa godt fom en Ønfkedug A t brede paa vort Bord. Det var faa godt fom en Ønikedug A t brede paa vor Diik, Vi glemte Venftres Faftemad Og alt dets udblødte Fiik. Hvor finder man nu for Tiden En Svend, fom den brave JOHAN, Der vinder en dejlig Prinfesfe, Dertil det halve Land! Var For- og Eftermad. Det nyttede ej at ønike: Sligt fyldte intet Fad.