S_Punch_1879

138

Hjemme og ude.

For hvert et nihilistifk S to f Til Myrderi at ftandfe Der dannes maa ved SCHUWALOFF Imellem B o g ø d r o t t e n s Ho f Og B lSMARCK Og Fyrft GO RTCHAKO FF E n h e l l i g A l l i a n c e . Ved Kaffen.

Fru Sørensen Ja sødeste, bedste, kjærø, Mile Fru Schrøder, jeg kan saa godt fcrstaa, at De I Deres Hjerte er arrig paa mig, fordi jeg bar mødt med Udeblivelse og Fraværelse saa længe og jeg véd jo ogsaa at De henne bos Kammerassessor Hurolerup forleden Aften var lige ved at prostituere Dem — ja, forstaa mig vel, jeg siger ikke, at De gjorde det, men kan, at De var lige ved, fordi De lod som De havde været paa Udstillingen, og gav Dem til at snakke om Ting, som De aldrig havde set. Gud! det er jo saa undskyldeligt og det e? saamæn slet ikke mere end hvad Recensenterne f. Ex. ham Davidsen, der jo ellers er en pæn Mand og skriver i et pænt Blad er kommen til, men Folk er saa afskylige og saa ondskabsfalde, og jeg véd f. Ex:,, at den lille Fru Knagerup, De véd — hende med Vorten paa Næsen og de forlorne Krøller, som De broderede en Sofapude til ved hendes Sølvbryl­ lup i Fjor, hun sagde at De — ja nu har jeg glemt hvad det var hun sagde, men det var nederdrægk J og jeg synes De skulde give hende en ordeni r Rivaf for det næste Gang De ses, men ser I' -s Grunden har været at Sørensen har villet være med og saa hver Dag naar vi er kommen ud har jeg sagt: „Skal vi saa paa Udstillingen, lille Sørensen i men saa bar Sørensen ikke villet, fordi han havdø Stok med, som han ikke vilde give 10 Øre for at lade staa og han iiar heller ikke villet lægge Stokken saa længe det var saa koldt, og Frits Grønbæk har heller ikke villet med, fordi han har havt travlf med at indøve» sit andet Tenorparti i Dyrekantaten, De véd den, de sang paa Kristiansborg forleden om Bøflerne i Afrikas Ørkner og Kamelerne i Amerika som blev saa slet behandlede og derefter har h r været i geografisk Selskab og gaar nu og spekuler over Erslevs jyske Højderyg, som er gaaet i Stykker og bleven til bare smaa Lyngbakker, der er klatti;; hist og her omkring paa Landkortet og jeg har selv meldt mig ind i Foreningen til den ædle Hun» deavls Forbedring og havt saa travlt hjemme for

Lmt Land, fom naar fra Kinas Kyft Til Øfterføens Grænfer, Er, fom man mærker, fuldt af Brøft, Men derimod lidt tomt paa Trøft, I Nord og Syd, i V e il og Øft Ej Lovens Haand man ænfer. D e fæle Nihilifter gaar Paa Jagt i Hovediladen Er Loven nok faa ilræng og haard, A t holde den man ej formaar, Mens G urko fnakker, raik de fiaar Plakater op paa Gaden. Kan iligt i Rusland foregaa, Hvor man har Knut og Strikker, Saa er det ej at undres paa, A t man hcs os gjør ligefaa; — Med Grund ALBERTI klage maa, Han ej fig føler fikker. Fra T auber tog man bort hans Ven Og ufortrødne Stiller: Man myred’ falig BÆRENTSEN; Kan kommer aldrig mer igjen ■, Og fikkert trues Venftres Mænd A f flere bitre Piller. KORSØR er vorden en Ruin For Venftres Avditorium. Man ilagter Venftremænd fom Svin Og drukner dem i Brændevin, Saa Staden fear fom S zegedin Vel fnart et Moratorium.