S_Punch_1879

130

Ja min Tro er det Vaar! — Har ej D r a c hm a n n ta’et fat Og Baroner og Grever i Gabeftok fat, je g tror nu, han ta ’er lidt for voldfomt paa Vej: D e har Sans nok for Kunft, men — m a n mæ r k e r d e t ej. D et er Vaar! Derfor bort med Blæk og med Pen! Vil Du med ud at hilfe paa Solen, min Ven! Jeg .har funget til Ende min Vife for D ig, Ja og Vifen er Vrøvl, men — m a n m æ r k e r d e t ej.

Nu Sneen og Ifen fnart Løbepas faar, Almanaken os Solikin og Varme jo fpaar, Farvel da du Vinter med Storm og mod Slud! Nu fætter man Blomfter og Frakkerne ud, En grøn Kasfeking ta’er Alverden nu paa, Dens Knapper er Crocus, gule og blaa, Nu kommer den milde, den fclvarme Maj; Ja nu er det Vaar! men — m an mæ r k e r d e t ej. Alverden har Snue, Forkølelfe, Gigt, Man kan ikke ret være Vaarblornft paa Sligt, Det piner, det river, det bider og fvier; Her hjælper ej Bramas Livs-Elixir, Ej Lægernes Kunft mer man finder probat, Saa tyr man til fidft til en Homøopath, Og Piller han gi’er D ig af Sukkervandsdejg, De hjælper faa godt, men— m a n m æ r k e r d e t e j . I Tinget er Foraaret ogfaa paa Spil, A f Knop en Finanslov fig udfolde vil Og for at faa Blomften rigtig i Stand Der fpares af Talerne ikke paa Vand. Men Winthergjækkenes Tid er forbi, Med Vinduesfordybninger o g Kompromis, Grev HoLSTElN'fig vifer ubøjelig fejg, Han er moderat, m e n - - m a i n m æ r k e r d e t ej. G ertrude K oldbjørnsen og S kram , hendes Juil ikke de blidefte Vaardage har, [Faær, Den franik-norik-forikruede Bjørnfonike Stil Er Skive for hver en Kritikers Pil. Før midt ind i Bogen man rigtig er naaet, Forgyldningen rent af Sankt Gertrud er gaaet. s H egels V ovehals », Skram, ænfer Sligt ikke - Nej, Thi han er et Geni, men — m an mæ r k e r d e t ej. Og i Presfen gjør «N u t id e n » ftadig lidt Blæft, Selv af «D agbladet » fik det jo nylig A ttell For en hæderlig Plads udi Bladenes Rang; D et tror jeg! VILHELMMøLLerl og K a U fmann !j og B a n g !!! Der er Grøde og Væ xt i det Trekløverblad, Og for Faar er jo Kløver en koftelig Mad, Ja men Bladet — der er dog et «aber dabei»: D et bli’er bedre hvert Aar, men— ma n mæ r k e r d e t ej. Der er Grøde i A lt ; fra Kanalernes Bund Stiger Bropiller op, det er Arbejdets Stund 1 Og derhamres, der bankes, der mures paa Kraft, Og faa travlt har E h l e r s vift længe ej havt. Ja Borg’mefter, han er en fortræffelig Mand, Thi han (lider og (læber, faa ftærkt fom han kan, Han er Sjælen i helé den Bro-Hurlumhej, Der er Fut i den Sjæl, men — man mærker d e t ej.

En Postanvisning.

Jeg er det føjeligste og bøje­ ligste Menneske her paa Jorden, jeg ril gjeme gjøre alle mine Med­ mennesker alt det Gode, jeg kan, jeg beundrer alle Institutioner, ad­ lyder blindt enhver Åvtoritet og nærer den dybeste Højagtelse for Alt, som ender paa *—væsen*. Det er

ikke Noget at gjere Væsen af, det ved jeg godt, men jeg har nu en Gang en Svaghed for de søde Væsner, og jeg stakkels Væsen betragter dette «—væsen* som noget meget væsenligt. Men efter den sidste Streg, Posfcvæsonet har spillet mig, hader jeg det, og jeg, som tidligere vilde have været villig til paa hvilken som helst Tid og Sted at stille det op paa et Postement, jeg har nu faaet et Posthorn i Siden paa det, og- hvis det holder fast paa sit sidste Postskript, vil det lægge mig i Graven og alle mine Postanvisninger ville for Fremtiden blive posthume. Forleden Dag sad jeg en Morgen paa mit Kontor og havde lige havt den usædvanlige Glæde, at min Skrædder havde betalt mig nogle Penge; i min Glædesrus fik jeg det vanvittige Indfald at sende en Mand i Provinserne, hvem jeg havde skyldt nogle Penge i de sidste 23 Aar, disse pr. Postanvisning. Jeg faar fat i en filankst, ud­ fylder den, — den skulde lyde paa 461 Kroner, — sender min Karl, som egentlig tjener hos Urtekræmmeren ved Siden af, paa Posthuset med den og belønnede mig selv med en Havannacigar til 8 Øre paa Grund af min Højmodighed. Efter et Kvarterstids Forlob kom Karlen tilbage med den Besked, at Anvisningen ikke kunde modtages, da den yar galt stavet. Nu er det lidt flovt, naar man lever af at skrive, ikke at kunne stave, og navniig at faa dette revet i Næsen af Ens Karl, som ikke en Gang er Ens egen Karl. Men jeg tog mig i det og sagde, som man altid siger i lignende Tilfælde, hvor det er saa galt, som det vel kan være, »at det var godt,» og saa gik han. Jeg saa skamfuld paa Postanvisningen, Adressen var fejlfri og *461, f i r c h u n d r e d e o g e e n o g t r e d s i n d s t y ve* syntes mig heller ikke galt stavet Jeg gik over Gangen til min Bogholder, som egentlig er Bogholder hos Grossereren skraas over for, men da vi har boet iigeoverfor hinanden i flere Aar, kalder jeg ham m in Bogholder, og beder ham skrive en Postanvisning paa 461 Kroner for mig — den gamle Anvisning vi6te jeg ham af Undseelse over min Uvidenhed ikke. Han gjorde det, jeg fik fat i Urtekræmmerens Karl, som egentlig er min Karl, og belønnede mig selv med en Sodavand i Anledning af min Fiffighed. Efter en Kvarterstids Forløb kom Karlen tilbage og