S_Punch_1879

127

Fru Schrøder, hvor det Stykke er net og renligt og Gemysen kunde godt være Juleattraper alt sammen, saa pænt er det skyllet af. Saa er der en tredie A n d e r s e n , men ham véd jeg ikke Noget om. B a a g ø e kjender de jo saa godt, saa ham springer vi over. Men Ba che maa De høre Noget om for hans Malerier faar man Lyst at hænge paa sin Yæg, som Emil Bloch siger, især det dejlige Stykke, hvor den lille Pige kommer ind med Gebnrsdagschokoladen. Næst efter Kaffe holder jeg mest af Chocolade og jeg kan forsikre Dem for, søde Fru Schrøder, at jeg fik den voldsomste Lyst til at være med i dette Chokoladeselskah og, rigtig slaa en Passiar af med Fruen og de søde Børn, ja kjønne er De jo ikke, men De kan jo godt være artige alligevel. Efter Bache kommer B e r g s ø med Blomster og Frugter. Jeg synes bedre om hans Romaner. B i l l e har Maa- neskin og Stjerner og B l a c h e et stort Dampskib som jeg ikke kunde holde ud at se paa, fordi det vakte saamange Erindringer, at jeg var færdig at blive søsyg, saa livagtig var det, og jeg syntes næs­ ten man kunde lugte Bøfstegen ombord og den varme Olie fra Maskineriet — uha! Saa springer vi Bless over og gaar til Carl B l o c h , som De kan tro er dejlig, især hans Altertavle, men som jeg ikke kunde nyde rigtig fordi jeg kunde ikke komme langt nok fra den og blev ved at rende baglænds til jeg satte Ryggen mod Jericbaus Hector og Menelaus der slaas og saa kom der strax En i rød Uniform og bad mig værs’god lade være og det er en stor Skam, de har sat alle de gamle lemlæstede Figurer uden Arme og Ben, som de kalder Antikker derop i Salen, ellers kunde man maaske se Altertavlen fra den Kant nu kan jeg ikke sige Noget om den fordi jeg var for nær ved hele Tiden, men Sine Møller klarer den jo nok paa en eller anden Maner og fortæller, hvor­ for den er dejlig — for dejlig er den naturligvis. Men Nr. 30, „Et Køkkenbord“ kan De tro jeg var glad ved. Det kunde for Resten ogsaa godt være Al­ tertavle, og forestille det store Fiskedræt, men det er dog bedre som det er, og det var da nok værd at hænge paa sin Yæg, især i sin Spisestue, for saa behøvede man saamæn ikke at give nogen Fiskeret til Middags­ gilderne. De kan ikke tro hvor det Torskehoved er følt og naar man ser Kaalen forstaar man først hvad for en Kaalerist Danmark ejer i Bloch. Men Nummer Et er dog lir. 31 „Karen“. Hun er rig­ tignok yndig og sikke Fløjl Kjolen er af og sikken en Ramme! Og hendes Haar er det pure Guld saa hun næsten ser ud som om hun kunde være et Bara af Fru Jerichau og det tror jeg virkelig, at hvis Bloch og Fru Jerichau vilde slaa sig sammen og gaa i Kompagni, saa kunde de overstraale Alle de Andre for de To véd hvad der gjør Effekt og det kommer naturligvis af at de er saa verdens­ berømte i alt Fald i Evropa. Ja søde Fru Schrøder jeg kan se paa Deres Øjne at nu er De for an- strængt til at hør 8 mere i Dag, saa lægger jeg et Æselsøre ved Bl och og gaar videre næste Gang. Farvel og Tak for Kaffe.

Amagerlands Lyksaligheder. Motto : Han ser paa mig med Øjne blaa — . - (isn S ø n d a g p a a A m a g e r).

Per ude, Østen for Amagerbro, fHersker jnst ej en idyllisk Ro; Thi skabte som Nederlændere

Befolkningens Flertal ej længer man sér ; Den ter sig paa gammel nordisk Maner Som Bersærker og Beltespændere. I Birket den stakkels Fru Themis faar At leve i næsten bismarkske Kaar Og maa knække de haardeste Nødder; Og Grunden man sagtens tænke sig kan, Thi Jordbunden ude paa Amagerland Er særlig gunstig for „Rødder“. / Med Juraen staar det, som anført, slet; Den gyldne Sætning, at Magten er Ret, Hører heri til Hovednummei’ne. Som Godtfolk gi’er gratis paa Gummerne. Spiritisme studeres med Fynd og Klem, Tidt følges af Bankeaander man hjem, Til vantro Sjæles Belærelse. Og ofte Beviser man faar i sit Syn For, at andre Steder der er, end paa Fyn, At „Folkebank“ har sin Tilværelse. I Nattens Stilbed saa vel som ved Dag Gjør Ribbensstød, Skaller og Kværketag Paa hver fredelig Mægling strax Kaal. Det maa ligge i Sproget, da mangen Person Benytter alene til Konversation Et Slags Maal, som kaldes for Slagsmaal. Paa Vejen til Dragør og Kongelund Man taber let baade Næse og Mund, Hvis man ej er saa heldig at undfly. Og afgjort dét er, at for alle dem, Der ønsker at komme helskindede hjem, Er Sundby skam ikke en sund By. Den Stakkel, der føler sig . dansk i Sind“ Cg gaar sig en Tur „i Maaneskin“, Skal ej sig forlade paa Heldet. En proper Næve den Indfødte slaar, Og før han det aner, en Lussing han faar, Saa flad som Amagerfælled. Men Politiet? Ja over dets Færd Man ikke skal „bryde Staven“ her, Det er a’magret nok, vil man mene, Men høje Regering! afhjælp vor Trang Og bring os en Livsforsikring i Gang Eller sæt en Kulturkamp i Scene. Dog dyrker man Medicinen des mer, '*$1 1 Tandlægefaget Ge-Bisser man sér,