S_Punch_1879

119

»verlampepudserens

Karl for sin Hat, faar desto værre alligevel ingen, men maa nøjes xned sin Nathue. B j ø r n s t j e r n e B j ør n so n skal have den ved gamle Færtignants Afgang ledig bievne Tyrolerhat, hvormed følger Bet og Forpligtelse til at holde Foredrag paa Bakken. En Blyhat skal efter Sigende være bestilt til Ne- gerkaptainen Hr. S c h e l d e , en Balladehat til Ho l ­ g e r Dr a chmann og en Padehat til Rieh. Kauf - ttiann. Derimod kunne vi forsikre, at der ikke er Skygge af Hat til Dr. G. Wi n th e r , der har faaet nok paa Hovedet endda, hvorimod Taube r vil er­ holde en Ønskehat — foreløbig uden Foder, og Statsrevisor Hø g s b r o en Faldehat. Naar vi endnu have nævnet Grev Ho l s t e i n som fremtidig Doetar juris canonici og „Gertrude Kolbjørnsens“ Forfatter Hr. Sk r am som Doktor i det retslægevidenskabe- lige Fakultet, tro vi, at have opregnet Navnene paa de os hidtil bekjendte Doktoremner, og skulle vi endnu kun tilføje, at hvis Hs. Excellence, Kultusmi­ nister F i s c h e r venter sig en Eardinaihat, er det fejl Hat.

ÉÉføiS _ _ I fortsat af hans Datter.

4 d e A p ril. Kaprisiosa paa K a s in o ; Som, ogsaa er en Eventyrkomedie; I Nyboder ognasjonal. Qg, i ferste Akt er man paa Fredsberg, og er dansk i Sind. og; synger Yiser og Fru Kikke Madsens kommer kjerendø ind med Svaner ; Og deklamerer paa én; Maade,. Og, Frøken Bet- sonik deklamerer paa en andenø; Som er. den. ffa Æ sel­ skin og Frøken Olsen paa en tredie og; Sangene-Borg- og Helsengren skjænds og ender;med a t gaa i Vandet;, Begge to. Hvorpaa man kommet under Vandiet ; Hvor der er elektrisk Lys og Fru Rikke Madsen gjør Kur til Sangen- Berg, men som ikke vil have hende, men Frøken Sjagt. Fordi hun er yngre. Og saa bliver; han fikset op og faar en Portemonnix, som der aldrig er Thomas i. Og synger en Vise. I anden Akt solder han og synger flere Viser og vil kysse Frøken Andersen; Som ikke vil. I tsedie Akt spiller han og synger ogsaa Viser og Knoblauch, som er hans Fader; Og fattig*, Men ædel;; Sælger Maatfcer, men Sangen-Berg er grusom- med Fornægtelse af ham ; Begrun­ det i Portemonnixen; Hvorpaa Sangen-Berg synger en Vise for at berolige sig ; Og Publikum. I fjerde Akt er Frøken Holter sort og Alhrekt er hendes B roder; Og lige saa sort. Og de snakker saa meget sort, at det er vanskeligt at følge med. Men Frøken Holter er ikke af den rigtige Sort, men en hjerteløs Kokette og vil giftes med Sangen- Berg. Og det ser sort ud for ham et; Ojeblik, fordi Frøken Holter er dejlig; Skønt sort. Men saa kommer han til at huske paa Negeropstanden paa S ani K rois; Og bliver bange for at Alhrekt; Som er Fru Bolters Brodér; skal være en Negerkaptain;, Lige som Schelde; Hvorfor han løber sin Vej. Og Frøken Holter bliver arrig og viser Tænder; Og synger en Vise der om. Hvorefter man er i en Have med Springvandet fra Æ selskin; Som Fru Kikke Madsen kommer op af; Og deklamerer. Og Frøken Sjagt kommer ind i en kort Kjole og er ikke sig selv; Som ellers men Fru Rikke Madsen. Og bedaarer Sangen-Berg ved Battemanger og A ttrtyder; Og Helsengren, som sr Kaggedue, bliver musikalsk og synger en Vise. Hvorover Sangen-Berg faar Ondt og sætter sig hen paa en Bænk. Og Nøimand og Albrekt lister Portemonnixen fra ham ; Hvorfor han vil give dem B ank; Men faar selv; Og bliver sm idt ud, fordi han ikke bar flere Penge til at betale Fortæringen med. I femte Akt er vi saa i Haregade i Nyboder; hvor Knoblauch og Fru Møller og Frøken Sjagt sidder og er rørende og fattig e; men dydige. Og snakker lid t sammen, men kan ikke faa Tiden til at gaa med det; Hvorfor først Knoblauch synger en Vise. Og der efter Frøken Sjagt en. Hvorefter Sangen-Berg kommer ind uden H at; Og har Tømmermænd og ang rer. Men Knob- lanch siger «Bort Forrader* eller saadan noget. Hvor efter Sangen-Berg synger en Vise og smelter Faderens stenhaarde Hjerte og der kunde jeg ikke høre, hvad de sagde, fordi Malle snøftede og tudede ved Siden af mig og vilde have m it Lommetørklæde fordi hendes eget var giennembledt; Af Taarer. Men saa falder Væggen ned og man ser det blaa Hav, hvor Bølgerne rulle rundt i, og Frøken Betsonik og Frøken Olsen og de Andre ligger og træder Vande. Og Fru Rikke Madsen deklamerer. Hvor­ paa hun og Havfruerne og Knoblauch og Sangen-Berg synger «Kong Christian stod ved højen Mast*; Som er tilfredsstillende for de nasjonale Følelser at høre paa. Og Tæppet falder; Under Begejstring. Og Stykket er ikke saa morsomt som Skjærsommematsdrøminen, men mere gribende; Og moralsk.

Venstres

ren brave, skikkelige Kaptain Dam Er ikke just af Yenstres Matadorer, ■ Tilbøjelig ban ej til Vold og Mord er : Han er uskyldig som et Paaskelam. Dog imod én Ting er han altid gram, Et er der, som hans Hjerte gjennemborer, Og imod hvilket man hans Fjendskab sporer, Han, som er ellers altid blid og tam: Det er Kanoner! Yil man blot forlange Bevilling til en saadan, kan i Hede Han springe op kanonfuld helt af Yrede. Skøndt selv Artillerist, er han dog bange For Landets Sølv at bruge til K anonføde; Derpaa han sparer som sand K ano njøde.