S_Punch_1879

107

slet ikk e virkelige Lys og det er just det gode ved d em !“ „Tak skal Du liave. Du gam le Raadtnaud!“ sagde O le L u k ø j e ; „men jeg har ikke spurgt om D in M ening; jeg kommer i de fornemste Huse og er M edlem baade af Dyrebeskyttelsen og det g e o ­ grafiske T heselskab , jeg forstaar at omgaas baade med smaa og store! Nu kan Du fortæ lle!“ Og saa gik O le L u k ø j e . „Nu tør man nok ikke mere sige sin M ening!“ sagd e den gam le Raadmand. Og saa vaagnede E h 1e r s. S ø n d a g . „God A ften !“ sagde O le L u k ø j e o g E h l e r s nikkede, uno ir w men Sp rang saa hen og vendte der gik p a a P o la rrejse,“ o g o m „ P r o f e s s o r e n , der var saa stor en Geograf, at han bildte sig ind, han var B otan ik er!“ „Man kan ogsaa faa for m eget af det g o d e!“ sagde O le L u k ø j e , „jeg vil helst vise D ig N oget, véd Du nok! Jeg vil vise D ig K j ø b e n h a v n om h u n d r e d e A a r ! “ Og saa log 0 1e L u k ø j e en Droschke og Droschke- kudsken var slet ikke grov, og de behøvede slet ikke at betale, men fik Penge til og en Sukkergris hver at gnave paa Vejen. Saa rullede de af Sted ud i Byen. Nej, hvor var der d e jlig t! Man kjørte paa bonede Parketgulve i alle Gaderne, Husene var alle sammen byggede med Taarne og Spir og Kar­ napper, Ø stergade og lille Kongensgade var slaaede sammen til en stor, bred Boulevard, og ned ad den kjørte den ene Dampsporvogn ved Siden af den anden. Oppe over Tagene rutsjede Jernbanetogene af Sted, og hele Luften var fuld af Telefontraade, som hang fra Hus til Hus. D e kjørte over Kongens Nytorv. „Men hvor er H esten?“ spurgte E h i e r s . „Den er kommen paa oldnordisk Musæum,“ sagde O le L u k ø j e , „men nu skal Du se, hvad der er sat i S ted et.“ Og saa viste han ham et stort Vandspring. D et var af lutter Statuer a f Bladredaktører, og de sprøjtede tykke Vandstraaler højt, højt op i Luften. „Sikken et skammeligt Vandspild!“ raabte E h i e r s , og F olk giode paa ham, de forstod ikke hans gamm el-danske Sprog, og saa trode de, han talte Islansk. „Nu skal Du se S tatu er!“ sagde O le L u k ø j e , og saa viste han ham, at paa alle Torve og P lad ser stod de dejligste Statuer og Buster. Og der var mange af dem , E h l e r s kjendte. A lle Borgemestrene var der. B orgem ester H a n s e n stod ved Indgangen Raadmanden^ Portræt, at det ikke skulde snakke med, lige­ som i Gaar. „Nu skal Du fortælle Hi­ storier om „ L e h m a n n , der maalte Stormgade op i Sne­ vejr,“ og om „ H e y m a n n ,

til det nye Centralligbrænderi, Borgeraester K n u d ­ s e n stod i de Fattiges Dyrehave, og F e n g e r stod i en hel Fam iliegruppe af smaa F e n g e r e foran det store, nye Hospital med lutter blandede Servicer. „Men er jeg.ikk e m ed?“ sagde den lille E h l e r s . „Jo, nu skal Du s e ! “ sagde O le Lu k ø j e . Og saa førte han E h l e r s hen foran Raadhuset. Der stod en ganske lille Broncestatue. Den havde K læder som O le L u k ø j e , en stor Nathue paa H ovedet og i Haanden en halvaaben Valmue. Men Ansigtstrækkene lignede E h l e r s ganske grangivelig, saa han strax selv kunde se, hvem det skulde være, skønt der stod „ M o r f e v s “ med Guldbogstaver paa Fodstykket. „Tak skal Du have, O le L u k ø j e ! “ sagde E h l e r s , „nu skal jeg ikke have mere af den Slags! D et er jo nogle væmmelige D røm m e! Jeg vil aldrig sove m ere!“ „Jo, god Morgen!“ sagde O le L u k ø j e , og saa gik han. Se, det er H istorien om O le L u k ø j e , og naar Du i Aften har læst Din Punch, kan han selv for­ tælle Dig Noget mere.

Venstres Kammertone.

VIII. H n Astronom og kyndig Stjernetyder, Men dog et Støvets Barn i Daad og Tale, Er R ingsted-Skjalden, F olketingets Z a h l e , Som højt besynger Venstres Kraft og D yder. Den pure Visdom fra hans Læber flyder, Maanens Formørkelse han sort kan male Og staar, skønt udeu Hoved selv og Hale, Blandt Taagestjernerne som Banebryder. Som Theolog er Z a h l e Tingets Prydelse Og har det skaffet mangen sjælden Nydelse Med sine D ogm er, der var højst forskjellige. N n , da som Præ st ham F i s c h e r ordineret h a r, Vi m indes, da mod K l e i n han engageret var Til Forsvar for „ d e s i d s t e D a g e s H e l l i g e ”