S_Punch_1879

103

Overlampepudserens Dagbog

H ym n e til Elefanterne Cham og Eng,

ved Efterretningen om, at de havde løftet ^ deres Sovekammerdør af Hængslerne. (Synges af famtlige Elefantriddere). 'V i .VI;

fortsat af hans ¿atter. Plet af Dyxna paa Folketheatret. Som jeg ikke forstod et levende Oid af, begrundet i at det foregaar i A ristokratiets højeste Sfærer; I Paris, hvor de Allesammen er Barener eg Vikomtesser ogGfevinder og taler Hofsprog; Hvor man skal høre efter og ligge Mærke til d^t, der ikke blier sagt, og slet ikke bryde sig om det, der bliver sagt. Som er vanskeligt Naar man ikke har Øvelse. Og Mo­ ralen af Stykket kunde jeg heller ikke finde. Fordi der maaske ingen er. Saa det eneste jeg forstod var, at »Plet» det var det der ikke var ægte; Som Wulff for Exempel der skulde være en aandrig Franskmand men var; En gemytlig Peter Sørensen; Og Dorph-Petersen der skulde være noget lignende, men var; Tugthuskan­ didaten fra »Hvem er han.» Og Fru Borchsenius som sknlde være yndig. Og ikke var det. Og Fru Wulff og Fru Krum, der skulde være intrigante, Og var kjedelige. Saa var der Stigaard der gav »Dora» om igjen og endelig Fru Holst. Og hun var den der havde de færreste Pletter, Og var m indst bedærvet, saa hun næsten kunde gaa for B aronesse; Men som var det hun alligevel ikke skulde være. Saa det var dog g a lt; men hun var dejlig. Petersen siger min Opfatning er ganske rigtig formedelst vi hos os beholder alt Sølvtøjet og slet ikke vil lade Watt og An­ dersen faa noget af vores ægte Metal, i alt Fald ikke før det er anløbent og saa kun i Gjæsteroller. Og naar man sér Price og Nyrup og Jensenerne og Petersenerne, kan man ikke begribe, de er saa ægte, og slet ikke Plet men de har Gehaltet indvendig alligevel. Selv om de aldrig straaler; I Lampeskjæret; Som Abrahamsen og Sangen-Berg.

Ilil Jer, fom kom til Norden fra Levanten! — nu fjunge Riddere af Elefanten — Jert Billed ftolt vi bære ; thi mer end Danmarks S a f ft I hævdet har mecL Ære gammel, nordiik Kraft. Stolte E n g l Du, fom er kapabel til at løfte højt — blot med Din Snabel — tufind Pund. I kjære To, fom daglig Ris maa døje og lade Jer med fimple Rødder nøje, ja bøje Ryg m. M. — ligefom hos os. Modtag I, os Riddere faa dyre, fom vor Adelsgave en uhyre Gulerod. Gid Brødrene i Siam I maa ligne, og Storken Eders Samliv her velfigne, at fnart paa alle Kanter i Haven vi med Liv kan ride Elefanter til ædelt Tidsfordriv 1 Gid I iledfe muntre Eder holdel Gid vort Vand maa aldrig mer Jer volde Vindkolik! Men Kunden er ikke tjent med, For fex at faa fem Pund Kjød; Saa Slagteren blev gjort bekjendt med. Forhandlere, naar man véd, Det* fandtes næppe en Smule Jufteret Redelighed. Du frederiksbergike Sælger l Lad fare Begjærlighed. Du ftaar dig bedft, naar Du vælger At handle i Ærlighed. Thi huik, med det Maal, Du maaler, Skal Du tilmaales igjen, fom Nøgler apportere og aldrig vife Trods, At Han var en Rad, der fnød. Ja, barmes man maa Paa de fule

(

I dette Birk det Moralike Paa fvage Fødder maa ftaa, Thi Vægte og Maal er falike — De Handlende ligefaa. Der faar felv en fattig Stodder For gangbar Mønt ikkun fin Vægt efter «gangbare» Lodder I Birket —- og den er fin. Den frederiksbergike Slægt maa Sig nøje med faare lid t: Den Handlende lægger kun Vægt paa, At Vægten gi’er h am Profit. Almindelig er Skandalen. Her er et Exempel blandt fler: En Kræmmer hat slidt fin Alen, Saa knap den er 3 Kvarter. Men Politiet fik Nys om Det Hele, og ftrax det traf Beltemmelfer, faa at der Lys kom I Sagen, og hver fik fin Straf. Jeg tror endogfaa, en Slagter Blev dømt, — denne Mand, som ex Professo_ er Døds-Foragter Og lader fera være fex.

Den søndre Birke-Moral

Saa nytter det ikke, Du ikraaler, At Du bliver fnydt, min Ven. Og vil Du faa ugeneret Din Næile beftjæle, bli’er Du slet ikke inviteret Til Himmelens Sjæle-Svir. Faar Lodder og Maal Lækage,

0 Mufal Forlen mit Lune Med Sangens Gave i Dag; Thi nu vil jeg udbafune En højft bedrøvelig Sag. Paa Fredriksberg — det forlyder — E r Politiet i Virk- fomhed med at ftraffe hver Snyder Derude i føndre Birk.

Kan nye bøde paa det, Men Ærlighedens Slitage Erftattes ikke faa let.