S_Punch_1879

2

Hvad gavner det vel, om bag Fæftningers Net Sit Bytte det haver i’ Ivje, Naar Loven er hjemløs, og Magten er Ret, Og Sandheden leder om Veje? Hvad Trøft blev der ikabt for de fvage og fmaa?

Ved Aarsskiftet,

Hvem hører paa dem, naar de raabe? Den enefte Ret, de kan bygge paa, E r Retten, de har til — at haabe.

Nyaarsaften paa det literære Rundetaarn. E t Æventyr af en Julebuk.

Hvor Rundetaarn er, det véd ethvert B arn, hvor det l i t e r æ r e Rundetaarn er, véd næppe enhver Yoxen.. D et er L oftet over Trinitatis; her 1 ægges de store Affalds­ dynger fra den literæ re H ø s t (R eitz^ls, Gyldendals, Philipsens og mange andres L ader). Og N yaarsaften mö- der her A lt fra Julebordet, nærog fjern, hvad der glæder den gam le P e t e r R u n d e ­ t a a r n . Ja for Peter Runde­ taarn er ingen anden end Rundetaarns Aand, der en

A a re t gik bort. Trehundred og fem Og tre Gange tyve Dage E r gaaede neden om og hjem For ikke at vende tilbage. Mange mærkværdige Sager blev bragt I dets fire Kvartaler for Dagen. Meget blev udrettet, ikrevet og fagt, Dog m’ére blev glemt, det er Sagen.’ Hvad gavner det Verden, om England vil Osmannerne hjælpe paa Fode, Saa længe det ikke beilutter fig til A t oprykke Ondet med Rodef Hvad gavner det vel, om med Fynd og Klem De vil flaa for Traktaters Ukrænkelighed, Saa længe den u d fø r te Paragraf fem Endnu er en ren Utænkelighed f Med Palmer i Haanden Czaren ftaar For Bulgarerfolkets Befrielfe, Men Sønderjydernes Trællekaar Til Glemfel er dømt og Fortielfe. Kan Frankrig føle fig veltilfreds Ved Lavrbær fra Induftrien? Det Vigtede Retten i fire og treds; S ed an begyndte ved — S lien . Det famled’ Beundrere for fin Fod Paa Smagens og Kunftens Domæne, Imedens dets Børn endnu græde Blod I Alface og i Lorraine. Og hvad kan det hjælpe, at Bismarcks Ord Fik ikaffet Fred mellem Folkene? Hans Fred har forvandlet den tyfke Jord Til en frodig Ager for Dolkene.

Gang har personificeret sig og er gaaet Byen rundt, ja ligesaa rundt som Rundetaarn, indtil han igjen forlod Gaden og g ik op i Taarnet. Han er ledende Senior der oppe. Og hver Nyaarsaften er der Rusgilde, hvor de nysankomne Boger hyldea som Russer. Og saa holder Peter Rundetaarn Rus­ talen. I Aar begyndte Rusgildet Kl. 10 . En literæ r Sprællemand, ved Navn R i c h a r d , var posteret ved Dören og spurgte enhver Bog om dens Titel og Tros- bekjendelsé og indlod Alle uden Forskjel. Trappen stod da endelig fuld af Noveller, Skitzer, D igte, Romaner og D ram aer, og der var en Brølen som paa et Bog­ m arked. Indenfor löd Tonerne fra Bojsens smaa blaa Sangbøger, der' holdt Generalpröve paa Ruskantaten. Endelig lodes Dören op, og man var • in den D o ra •; rundtom lyste S o ls trå le fo rtæ llin g e r m at over B a u - d i t z ’s A ra b esk er, der smykkede Væggene; og man sattes til et Bord »saa langt som fra Kyndelmisse til t’aaske* med « P u n ch* ad libitum , og hvem der vilde det kunde for egen Regning bestille sig B r a n d e s ’s A fhandling om B ræ n devin sd rikn in gen s ska d elig e In d ­ flydelse. Og der sad nu gam le Peter R undetaarn med sit ærværdige Ydre, omgiven af adskillige Bogorme. Foreningens Æresmedlem, C a n t u s V erdenshistorie, sad der ogsaa; den var ikke bleven færdig, men havde i en H ast rnaattet gaa, som den var. D r a c h m a n n s • Sa n g e fr a H aveto vare »p a a Søm ands T ro og L o v e » inviterede med, mod Løfte ora, ikke i Løbet af Aftenen a t ville udgaa — i flere Oplag, selv om de fülle sig godt oplagt. K on versatio n slexik o n n et var sat nede ved et Hjörne for ikke a t blive fornærm et, da det tog A lt efter Bogstaven, og en Piece om- Blanksværte sad i en Krog og snakkede sort med « K lintekongens D a tter »,