S_Punch_1879

95

untergeschluckt, dass so ein kleines Affenkind auch wohl mitgehen konnte. Doch! Ich schweige. Aber Hr. Bärenstern. Denken Sie gar nicht daran , die ledige Stelle unser weggegangenes Tyroler Ferdinands einzunehmen? Von seiner kleinen gemütlichen Buden konnten Sie Eure Donnerworte und Blitzeinfälle in Bewusstsein des Volkes am Allerbesten hinein­ schleudern und mit Guitarrenaccompagnement die stolzen Lieder des Felsenbardes in die weichen Herzen der Dänen hineinsmeicheln. Und dann sollte ich meinen Affen lehren ringsum Euch eine grossen skan- dinawisch-germanischen Waffenquadrille zu, tantzen. Das Volk würde vor Freude heulen und in ihren groben dänischen Händen klatschen. Dann glaube ich , dass Sie lieber Bärenstern weit populärer werden könnte und nicht wie nun nur von einzelnen treuen Herzen geliebt. Aber unter diesen treuen Herzen schlägt immer in lodernden Flammen das alle Herz' ihrer demüthigen Verehrerin Sme r a l d i n e B u t t e r st eng el in Warschau geboren Vorsteherin des k. k. Affeninstitutes im Thiergarten bei Kopenhagen. Skindergaden. Hr. Redakter! Ter jeg i Deres meget ærede Blad udbede mig Plads for felgende lille Bidrag til den yderst interessante Debat, som i denne Tid feres i flere Blade om Oprindelsen til Navnet S k in d e r g a d e n . Ordet Skinder kommer ganske vist af det tyske Ord Schinder, men det kan ogsaa komme af det islandske skinr, paa Engelsk skinner, paa Fransk floueur, paa Norsk Skien eller Skjen. Men det er et Sporgsmaal, om Benæv­ nelsen Skindergade har Noget med disse skindlærde Hypo- theser at bestille, i det mindste fortalte min Bedstemoder, der var en gammel Kone, mig tidt, at hun, den Gang hun gik i Barndom, havde kjendt En, der var i Familie med flere Andre, sam havde talt med mange Folk, der havde Paarerende boende i Skindergaden — og jeg bemærker udtrykkelig, at min Bedstemoder selv havde talt med dem, der fortalte hende det — og at alle de Folk vare af den Mening, at Navnet Skindergade skulde være kommet af, at der en Gang i gamle Dage i et længere Tidsrum havde

henligget nogle Skinner der, som Magistraten skulde have brugt til Fuldferelsen af et eller andet offenligt Vejanlæg, hvilket huskede hun ikke mere, men det er ogsaa lige meget, da det nok aldrig blev færdigt. Navnet bor egenlig altsaa korrekt staves Skinnergaden, men jeg skal, ihvor fristende en saadan Undersøgelse ellers knnde være, ikke her af Hensyn til Bladets stærkt optagne Plads indlade mig paa det interessante Spergsmaal om, hvilken Slags Skinner det kan have været, om f. Ex. Sporvejsskinner eller Jernbaneskinner, skøndt det vel maa antages, at de sidste snarere var bievne henlagte i Jernbanegade. Min Bedste­ moders Udsagn var paa ingen Maade enestaaende, det Samme har flere gamle Koner fortalt. Efterat Rigtigheden af denne Konjunktur saaledes altsaa maa anses for at være bevist, falder selvfølgelig først den Paastand til Jorden, som Nogle hævde, at Fortsættelsen af Skindergade, der jo hedder Klædeboderne, egenlig burde hedde Skindklædeboflerne. Endvidere ses det, at den Mening, at Skindergade skulde komme afSchinder: Rakker, blot er opstillet i den Hensigt at rakke ned paa en Gade, der aldeles ikke fortjener det. Heller ikke kan man give Dr. Dyrlund Ret, naar han i sin interessante Afhandling: «Om Natmænd og Theater- foik» vil hævde, at der i Skindergade bode mange Drivere, som kun førte en Skindtilværelse. Drivere forekommer nemlig i to Betydninger, og om man ogsaa om den ene Klasse kan sige, at de forte en Skindtilværelse, saa passer dette ganske vist ikke paa den Klasse, der drév paa Trom­ mesalen, da de jo som bekjendt aldrig kunde holde, sig i Skindet. Med Hensyn til den danske, pæredanske Jurist, som mener, at Skindergade kommer af Schinder: Garver, da maa jeg for det Første bemærke, at det Reskript af 17 Mai 1750, hvortil han henviser, ganske vist siger, at det b la n d t A n d et kan betyde Garver, men at der i Reskript af 18 Mai 1750, hvorved det tidligere altsaa ophæves, staar: «Skiindere ere saadanne, som letteligen udi Skiinderi geraade» (jfr. ogsaa Ordet: Ærisskiindere), og for det Andet er det aldeles uantageligt, at Navnet skulde komme af, at især Garvere bode der i Gaden, da jo som bekjendt Garvergaarden laa i en ganske anden Del af Byen. Idet jeg hermed slutter disse Bemærkninger, skal jeg kun tilføje, at den anden Del af Navnet: — g a d e ingen Vanskelighed forvolder med Hensyn til Forstaaelsen, da dette jo forekommer i mange Gadenavne fra den Tid. Ærbedigst p h i i o l o g u s udi egen Indbildning.

H ø r u p ! unge, ralke Fælle 1 Graanes Z a i i l e s Lok af Ælde, Sløves i ham Kæmpe-Aanden, Glider Harpen ham af Haanden, Dig han tror paa, unge Afe! Dragens Hoved lkal Du mafe, Du lkal fælde Højre-Jætten, Løfte B erg paa T a b u r e tte n . Hil Dig H ørup , Helte-Hjærte! Hil Dig H ørup , Eftrup-Smærte 5 Hil Dig H ørup , slangetunget! — Z akle har dit Drapa fjunget.

T y rfin g- tunget i fin Tale! Radika’l blandt Radika’le! Rød fom Ildens Skjær paa Sneen! En G a m b e tta — end i Bleen! Danner-Folk, Du Lffe-Spage! .Skræp* i ham Du fik tilbage!^ «Skræp* lkal knække Højres Kjæppe! H ø r u p lkal paa Tinge ikræppe 1 H ørup er en Pile-Skytte:

Af Zahles utrykte Sange.

Ingen kan mod ham fig hytte, I I o l s t e i n felv er bleven elver- fkudt af denne Tambe-Skælver. Morgen-Snaps af Mimers Kilde Tømte H ø r u p alt fom lille, Og af I. A. H a n s e n kjækt en Arv han tog — i Dialekten.

c VII. Hørup. Ökulde Z a h l e ej i Sangen Hædre ham, fom, næft i Rangen, Følger B e r g , den kongelige Høvding i vort Venftre-Rige?