S_Puk_1893

74

Den 5te Juni.

Men ogsaa »Puk« en stille Taare knuser Dybt rørt, idet han husker paa, hvordan De bolde Taleres samt Himlens Sluser Har tidt sat Festens Glæder under Vand; Derfor han i sin Barm den Tanke huser Til Gavn for alle i det ganske Land, At det er ingen Skade til, hvis blot hver Paa denne Dag vil hede pænt om »godt Vejr

A g r a r e r .

Imens vor Gr und l o v hyppig defineres Af en og anden livstræt Evropæer Som et Papir, aldeles uden Værd, Der snarest mulig burde »revideres«, Bemærkes andet Steds, at den monteres Med et Fuldkommenhedens Helgenskjær, Som om hvert Punktum eller Semikolon Med Tilbehør sig skrev fra salig Sol on. Saa kan man ikke sjældent træffe dem, Der om vor Grundlov ved St. Logo s svor paa, At den er gaaet neden om og hjem, Og »Pr o v i s o r i e t « har kastet Jord paa; Mens andre giver deres Æresord paa, At den er frisk og ved de fulde Fem. Kort sagt, i de politiske Foreninger Man træffer herom grumme delte Meninger. Men heldigvis — og det er Hovedsagen — Af Meninger man træffer ikkun een,. Haar Talen er om selve Gr und l o v s d a g e n ; Thi den er stadig paa den grønne Gren. D en fejres som et sjældent Fænomen Hvert Aar med Optog, Festlighed og Flagen, Og paa den s Sundhed pæne Folk og Bøller Udtømmer et utroligt Antal »Øller«. Ved Ch r i s t i a n s b o r g vil Højres Rækker møde For paa Asfalten denne Gang at gaa; At deres Fjed vil blive blomsterstroede. Kan » PoMtiken* trøstig bande paa. Imens paa B l e g d am s f æ l l e d e n de »Røde« Vil holde dem en Mandag af de blaa Og fejre deres sidste, k ommu n a l e Triumf, samt mindes dvotrørt den »normale«.

F ø r s t e . Si kuns no te di hær Fyndbower, no wel di osse te aa vær Agraarer. Ån d e n . A howsker ett ret, hva dæ hær Agraarwæsen æ faa nowed. Gjør Do? F ø r s t e . To de war ett got annet. De ær jo de samm som den hær L æ t e s p e n s e n osse ær, lissom no ham Prop- pritæer A n n e r s e n . Di wel ha wos Bønner end i æ Risdaw aalsammel, for a wi ka regier wos sjel aa law nowen Loww. der passer wos. An d e n . De war slet ett saa towle endda, wel A sej. Kom A end i æ Risdaw, saa ku A bewelg mæ sjel Pængh te aa bøgg mi Goer om. F ø r s t e . De æ reele nok. Aa A ku foe Pængh te aa oprætt en Stutteri for Præmmikyer. An d e n . Men hør kuns no, den hær Tollerist P e s k j ø h t , ær han osse agraarisk? F ø r s t e . Saa møj forskrækkele endda. Han ær jen aaw di swærest. A løst sjel, hudden en P rikker«,tor roft Hurra tor ham paa æ Møed wed Odens. An d e n . Do ku gjahn sej mæ, om di hær Agraarer ær Høwer eller Wenster. P ø r s t e . Nowen a dom ær Høwer aa nowen ær Wenster. De ær jo akkeraat de, te di sejer, te wi ska si aa komm wæk fraa aa wæer nowet a de’. No ær der kuns jen Polletek, der duer nøj, aa de ær, a wi Bønner ka komm te Majten. An de n. Den Polletek ær A me po. Saa wel A afskaff Tolien lissom’ P e s k j ø h t . F ø r s t e , De ær Uer nok, men A wel sej, te wi Bønner ska ett gi Toil, men de ska æ Kjøwstabower; no har di

\9