S_Puk_1893

66

Hvordan det arme Højre brygger En Garanti, der fuldt betrygger Os mod et Folkekammers Nykker, Saa hver Konflikt den forebygger, Samt hindrer al Finanslovnægten Plus Visneri med gold Forsmægten, Og hver en Fremtidsførers Fægten Med aaben Pande mod Respekten For Dobbeltkammerligevægten, — Ja, det veed aabenbart Vorherre Vist ikke selv en Gang, des værre. Derfor er Tankens Forebringelse Som Sammensmelternes Betingelse For »Provisoriets« Betvingelse En, mildest talt, fatal Forringelse Af Haabet om, at Venstreracen Vil komme ud af Suppedasen, Haar, trods Partiets Slid og Asen, Det bare naar at ende Spasen Hvert Foraar, trods Forhandlingsfrasen,

0 - a . r a . r j . t e r e t -

.Ib er ti og hans Meningsfæller Hver Dag det Vælgerfolk fortæller, Som gjør endnu i Venstres Hælder, At deres Trop jo før jo heller Fred og Forlig vil etablere Ved B a h n s o n s Puddel at barbere, Ja, »Provisoriet« strangulere, Hvis Højre blot vil garantere, At der saa ikke vanker flere. — En Overenskomst man indvier Kun her, naar man faar Garantier.

Med sikkert nok at garantere Os ingen »Ordinære« mere.

mæ Mond- aa Klovvesye og havendes spisset sin Snude paa en hel Side Mellemflæsk a S æ h rim ner. Hoho! Den gamle Glade sittendes paa Hlidskjalf aa værendes i Daens Anlening omdanned tel Vaisenhusdræng hade natyrlivis Lotteriposen mællem Knæerne aa puttendes et got Nominer te saj sæl værendes et højt Bæjer a Prøvesølv, svenger nu me de Samme samme til en Taast for baade onge Albertig aa alle annere Præmie- gaader. Vabehaver! Inte uden Mesondelse a alle di gamle grød- hodede Ejenherrier, samme Wuthornister havende kigget for dyft i Mjødhornet, og være desformedels a gamle Fatter O d in satte paa Guldkur, samme Sprøjteprøve fallendes ud te Lamperøj, men di sølle Ejeuherrier værendes innu ingskrevne som Reserve- totallerister ha taft Humøret sittendes og pimpendes kun i Smug, men ellers a lutter Bedrøvehhed havendes mælt saj ing i di søde smaa blaaøjede- Asynniers kvennelie Læse- og Va-vi- vil-Klub, vor den gamle Glade kuns har telbragt en Aften, den immervæk snedie Filur L o k e bollendes Faaredra over den lille G o s t a v e s m a n d s » Magdalene «, alle di søde Blaaøjede tudendes baade over Gostavesmand aa Loke, aa Motter F r i g g a tavendes a bar Rørelse immervæk Masker i et Par Brynjehoser, samme Madam netop strækkede paa te Unnertejnie, mine ejne værendes mæ Ræspækt a formælde krøvne ing i Vask. Men den søde lille F r e y a bagetter erklærendes, a hun sæl va en Magdalene aa di Manfolk none ægele væmelie Dongsevanger aa Fieskoer frembringendes gænnem et saadant Pronungsiamementummori

: E 3 I I m . z n . e r b r e T r til Digteren og Politikeren Bjørnstjerne Bjørnson.

p. t. No r g e . Iloho Deres Velærværtihed! Sitter lier inte den gamle glade Unnertejnie ude paa den bare Bifrost i de dajlie Sommervær sennendes immervæk sine sjemytlie, men allieveller ærbødie Tanker ner til de gamle Norrio. samme Steds værende inte blot alle stoute Kæmpers og Bær- særkers samt Kunsulers aa Visse-

kunsulers fjælomkranste Fødeland, men i innu højere Grad om mulit Deres Velærværtiheds Vugge. Vortil den gamle Tyroler gjerne villekvæde sine ejne udødelie Vuggeviser, om inte samme gamleSkjaldsStæmme va noet bedærret a aa raave op i de store Præmielaatteri, Motter Fr i g g a , værendes Åppenent paa den immervæk sjemytlie onge Al b e r t i g s » Dantie- brog «, hade arrangseret for alle hinnes faste Middaspangsjonærer i Valhalla, som falt ud tel a F e n r i s u l v e n fek den store Olykkes- forsekreng paa 40,000 afgnavie Stejeben, vorover vekommendes Fenrisulv tujede, samme Kretur værendes for Tiden belemret