S_Puk_1893

I L o m m e n .

det et Stillelivsstykke, som handler om Emi l , der er bleven Hyrde for hele Hjorden og for Hesten gift med Oda, som er et Livstykke og elsker Z a n g e n b e r g , som er Medlem af den libe­ rale Vælgerforening og nok elsker hende igjen, men gifter sig med Fru S i n d i n g formedelst hendes Hæderligheds Skyld. Og det hele er naturligvis symbolsk ligesom Bygmesteren og W i 11u ra s e n og J o h a n n e s j ø r g e n s e n og betyder følgende: E m i 1 er bleven Sceneinstruktør, men har ikke noget imod, at Zangenberg spiller i hans Fag, naar han bare maa beholde de større Roller. Ma n t z i u s er Hofjægermester paa Scenen, men i Virkeligheden Kammerherre og fornærmer et Par ældre Abonnentinder ved at give Skum i »Statuen«. Og da han ikke vil have, at Emil skal faa Lov til at dirigere det hele, siger han til Dyrlægen og Degnen, som er E d v a r d b r a n d e s og P e t e r n a n sen, at de skal lave Komplot mod Emil og Zan­ genberg og Oda. Men da Edvard og Peter ikke passer ordentlig paa og gjør Dumheder, bliver det ikke til noget, og i sidste Akt siger Emil, at det ikke kan nytte, hvad Kammerherren siger, for det er alligevel ham, der har sat hele Stykket i Scene. Og saa siger Zangenberg, at Emil er dog den fineste Skue­ spiller, vi ejer og har, og slet ikke for gammel til at gjøre Lykke hos Damerne. Frode, Opera af Julius B e c h g a a r d . Som han mod en ringe Godtgjørelse har faaet Lov at skrive af He n n i n g s . Ind­ studeringen noget forhastet, det er ikke længere siden, den blev antaget, end at flere af de ældre Koristinder godt kan huske det. Men Kammerherren er jo saa bihøs, kan slet ikke vænne sig til at tage Tingene med lidt Ro og se Tiden an. Kritiken varm, Vejret ogsaa varmt. Resultat: Ros i Pressen, B e c h g a a r d i H e n n i n g s ’s Vindue, Publikum i Tivoli. For, skjønt Bechgaard, kan han dog ikke konkurrere med S c h uma n n , der baade er ældre og har skrevet saa mange kjønne Romancer og som ikke har Hennings til Forlægger, meu er kommen ud hos Vilhelm Ha n s e n . Verdens-Udstillingen i Chikago byder paa mange Forlystelser. Blandt dem er der ogsaa en Konkurrence-Smøring af samtlige paa Udstillingen ansatte Smørrebrødsjomfruer. De Konkur­ rerende havde ved første Meeting faaet Ordre til at smøre tykt paa, da Direktionen nok skulde holde Bøtte. Nummer 1 blev en ung, dansk Dame fra Smørumnedre, der kom ind to Rundten­ ommer før nogen af de andre Deltagere. Hendes udmærkede Arbejde skal have gjort et saa stærkt Indtryk paa de Tilstede­ værende, at selv Smørret blev rørt. Det danske Petroleumsaktieselskab paatænkte at anlægge nogle nye Petroleums t a n k e r ved Korsør. Tanken bliver dog néeppe realiseret, da Korsørs Indbyggere frygtør for at blive generede af Petroleum s t a n k e n . Guldkurens Behandling af de 7 Ladegaardslemmer ifjor har langtfra haft den Virkning, man haabede. De har nemlig alle­ sammen igjen slaaet sig paa de stærke Drikke. Naa, hvad Fanden! Mennesket kan nu migang ikke leve af Kjærlighed og Keoley-Vand.

^Das ewig weibliche « paa mange Maader Beviser daglig os sin store Magt; Dog til en fræk og syndig Daad er Ved det og et og andet Mandfolk bragt. Som for Exempel dette: tidt i Lommen Paa Kvinden var han som en Art Trofæ, Men somme Tider var han ogsaa kommen Der blot for hendes — Portemonnæ. Vil derfor, Pigelil, de Vinger fagre Du sprede ud, til Sommerfugle-Flugt, Og rundt i Tivoli en Aften flagre Og se, hvor W a t t har lavet al Ting smukt, Mod somme Mandfolk, som kun lader fromme, Men skjuler Rænker bag den glatte Skal, Thi en Akilleshæl, Du Rosenblomme, Skjønt rent som Sneen er dit unge Liv, Er en en for »ewig weiblieh « Kjolelomme, Der frister Mænd til farlig Tidsfordriv. Ak! var den hævet blot en lille Tomme Ej syndige Bagtanker vakte den, Og ingen Haand sig omme ved din Lomme Imod forbudne Frugter strakte hen. Bedrøvelig jo Enden altid bliver, Saavel for Eva som for Adam, naar Hun ham til Synd og Daarlighed henriver, Og han er svagelig og ej modstaar. Hvordan man derved i Fortræd kan komme, Man nylig med en driftig Mand jo saa: En Finger fik han blot i Damens Lomme, Nu i Kachotten haardt han bøde maa. I din uskyldige og tomme Lomme Det bedste Værn Du altid søge skal.