S_Puk_1893

Nix pille ved Snapsen!

Godt Kjflb. Kasino var forleden lige ved at afskedige to Funktionærer, fordi de havde solgt a l l e Billetterne, hvilket ikke mentes at stemme med Theatrets Værdighed. Da det imidlertid oplystes af gamle Regnskaber, at noget lignende h a v d e fundet Sted af og til for flere Aar siden, gav dog Direktionen Køb og tilgav de to Herrer, at de havde givet Kjøb. Derimod kom »Politikem i Fedtefadet, fordi- den alligevel Dagen efter stak sine Abonnenter en Plade ud om den stedfundne Kjøbe-Nolo.

E fter Festm iddagen .

Behag i Sønder-Elkjæ r-B ranth Og i hans mange Taler.. Han fandt det hele brillant, Thi, naar man blot er malkontent, Man H ø r u p s Sind husvaler. Naar B r a n t h da sine Ender spandt, Sa’e H ø r u p : »Gud, hvor det er sandt.. At han er forurettet. Formedelst dette Fæstnings-Tant Sig bryster nu hver Løjtenant — Det vil han vist ha’ slettet.« Og alt i Aanden saa han grant Hr. B r a n t h som radikal Drabant Gaa om i Integade. »Nu gaar ’en godt igjen, saa sandt Han nok i Tøjet gaar galant. — Naa, sikken en Ballade!« Men ak! den Glæde hurtig svandt: Hr. B r a n t h , den sjeldne Diamant, Som Simili sig viste, Da Sna ps e n , dette dyre Pant, Som Hørups Skare sammen bandt, Han ikke noksom priste. Ja tænk, det gik saa vidt, at blandt De Punkter, som han suffisant Op paa Programmet satte,

(Veninden og Fmen). V .: Morede Du dig godt til Festen i Gaar ? F .: Aldeles brillant. V .: Var Stemningen god?

F .: Udmærket — vi kjendte jo alle hverandre. V .: Naa, fortæl saa — var der mange Taler? F .: Naturligvis, den ene mere idiotisk end den anden. V .: Og Sangene, hvordan var de? F .: Under al Kritik. V .: Og Maden? F .: Vi gik sultne fra Bordet; paa offentlige Steder, veed Du nok, beregnes der, at man møder med fin Appetit. V .: Naa, og saa Toiletterne, Damerne? F. : Utilladelige. Der var ikke en ærlig hvid Hals ved Bordet, og man maatte ærgre sig sort over at se Mødre, der har voxne Døtre, gaa med udskaaren Ryg, ligesom vi andre. V.: Men Herrerne da, var de underholdende? F .: Jo, jeg takker! Fuldmægtig Petersen og Lieutnant Iversen havde drukket saa meget, at de maatte hen i et aabent Vindue —- jeg siger ikke mere. V .: Men din egen Bordkavaler ? F .: Livlig? Herrerne var ikke til at rokke fra Cigarerne, og Du kan tænke dig mit Uheld: mellem Dansene var en af Opvarterne saa klodset at hælde Limonade ned over mig, saa jeg fik min ny Kjole aldeles spoleret. V .: Men saa forstaar jeg virkelig, kjære Julie, ikke, at Du har kunnet more dig saa godt? Herrerne var fulde, Damerne utilladelige, Talerne idiotiske, Sangene under al Kritik, sultne gik I fra Bordet, Dansen gik i Staa, og Du fik din Kjole ødelagt! F .: Gud bevares, søde Emma, hvad forlanger Du mere? — jeg synes saainænd, jeg har kritiseret nok. V .: Er det da deri, Morskaben bestaar ? F .: Ja, i hvad ellers — det er jo kun d e r f o r man gaar i Selskab. F .: Han. vrøvlede — ikke et fornuftigt Ord. V .: Men Dansen efter Bordet gik vel livlig ?

Var, at hver folkevalgt Mandant Helst skulde kræve, at kontant Man Snapsen skulde skatte.

Med H ø r u p kom han strax paa Kant, Fordi han var saa arrogant Ved Snapsen frækt at pille. I Stilhed H ø r u p s Taarer randt, Fordi den Land-Repræsentant Ham saadan svigte vilde.