S_Puk_1893

1

uw

E l e f a n t e n kaldte til Orden (Abekatten: Sikken en | Elefantorden!) — hvis Abekatten ikke forholdt sig rolig, maatte I den gaa. | M u l d v a r p e n kunde ikke se, at der var nogen Aarsag j til at give en Hædersgave, men stolede blindt paa Elefanten. [ Herfor vilde den skyde sit til (Abekatten: Et lille Muldvarpeskud!) J a g u a r e n lovede, at hvis man noget Steds kunde faa . | Laan paa Panther, gav den ogsaa noget. E n S k r up t u d s e foreslog, en Dilettantforestilling i det omhandlede Øjemed; den kunde selv spille Titelrollen i »Tudsen og én Nat.«. Man kunde maaske ogsaa tage et Stykke af den store Moliére. E l e f a n t e n protesterede mod at ødelægge den store Yoliere ved at tage et Stykke af den . . . aa, om Fo mdelse; ja, den hørte ikke godt. K a m e l e n vilde bare sige, at den frøs. Maatte der ikke blive kastet et Par forsvarlige Stykker Brænde paa Kaminen. E l e f a n t e n spurgte, hvad den stakkels Ka n i n havde gjort, siden den skulde behandles saadan . . . naa saaledes, . . . ja, undskyld, den hørte ikke godt. D o v e n d y r e t forstod ikke, hvor nogen gad gjøre sig al den Ulejlighed. S k i l d p a d d e n betroede, at Jægermesteren i sin Rede- lighed havde det bedste Skjold (Bravo! Det er talt som en ægte Skildpadde!) Derfor var der ingen Grund til at sørge. F l a g g e r m u s e behøvede ikke at flagre paa halv Stang, K r o k o d i l l e r n e skulde ikke græde. Op med Humøret! Lys i L a m p r e t t e r n e ! Lad os til Ære for Jægermesteren kjøbe

en Omgang Bajer og paa tysk Vis dermed gnide en Salamander for ham! (Begejstring). S a l a m a n d e r e n protesterede mod den tiltænkte Be­ handling; den delte ikke den almindelige Begejstring over den sidste ærede Taler, men fandt, at der var noget forlorent over Skildpadden (Fy! føj!) Forsamlingen vedtog derefter Skildpaddens Forslag med 108 Stemmer mod 14; der vedtoges dernæst en Resolution for H o m e r u l e - B i l l e n og en imod K a r t o f f e l - B i l l e n ( S n u d e b i l l e n , der protesterede, truedes med et Par paa Snuden). Til Slut blæste Koraldyrene en Koral, hvorpaa Del­ tagere forføjede sig hver til sit.

Foraarsfornemmelser.

— Nu skal Du bare høre et ganske mærkeligt Tilfælde: Ligesom jeg igaar stod oppe hos min Skræder og prøvede en Frakke, fik jeg pludseligt ondt. — Det giver jeg ikke noget for. Jeg besvimer, hver Gang jeg mø d e r min.

ZELAjrse Drøm me. (Frit efter » Ojenbo&rne «.)

»Det kg). Theater . . . iiar i den senere Tid spillet for fuldt, om ikke altid helt udsolgt Hus. De Heste Aftener har indtægten været . . . betydelig over den budgetterede fijennemsnits-Indtægt.« Dagbladet-, 9 . April.

K a m m e r h e r r e n : H e r hos mig man Rigdoms Spor Tydelig opdager: Gamle Lurer, ny Tenor, Lutter lækre Sager.

Knap jeg fatter, hvordan føi Alting kunde drille. Nu. da Alting Lykke gør. Som for Folk vi spille. Kom »Et Samfundsoffer« nu Op igjen, jeg :j: troer saagu.

Lad nu bare Dagmars R i i s Spille S k r a m og S c h i l l e r , 1 mit Børne-Paradis »Va 1d e m a r« jeg spiller. Ja, om det saa er en S c h r a m . Saa. har jeg jo :|: ogsaa ham, :|: Saadan Vielgeschreier Kommer, hvor jeg peger.

Alting giver den Besked, At nu bliver :|: Kassen fed Underskuddet svækkes, Kistebunden dækkes.

At det kjære Stykke Ogsaa gjorde Lykke.

i --’R ) Før jeg kunde næppe nok Stikke ud en Plade, Nu gaar Folk i sluttet Flok Ad lille Kongensgade. Nu hver eneste Grosser Mig polisk i :]: Møde ler, :|:

Til Ballet. Koncert med mer Publikum har løbet, WA Og en gammel Meyerbeer Fik de med i Kjøbet. Men de nye Ting, jeg faar, Gjemmer jeg til :|: næste Aar.

Siger: »Jo, vi kan’en Vi forstaar hinanden.«

Jeg har Tid at vente, Sætter dem paa Rente.