S_Puk_1893

203

Mæn har Jeg først fåt uddrevet svænsken af Norge, da kommer Jeg ned til danmark og gør alle de der danskerne til agrarer de også. Secher. A l b e r t i siger, jeg m a a nok. Edvard Brandes. Naar det Reitzelske Forlag udsætter en Præmie .og ned­ sætter en Komité, der ligefrem, er sammensat, som om L a r s D i n e s e n havde valgt den, saa maa ethvert aandsfrit Menneske føle den samme Trang til at komme i Berøring med Kaalhoveder, som i sin Tid salig Kejser Diokletian. Henning Jensen. Orthodoxien har altid været imod Agrarbevægelsen. Alle­ rede Erkeenglen uddrev jo i sin Tid Adam og Eva fra Para­ disets Have, fordi de drev Landvæsenet der. Holger Drachmann. Fordi jeg er med paa den værste. Getavius Hansen. Det har åltid været en af mine kjæreste Beskæftigelser at tærske Langhalm. Scheibeiein. Landejendommenes Værdi er i de sidste Aaringer sunken meget betydelig. Der staar nu flere .Prioriteter i »Gaarden«, jeg er selv Indehaver af en saadan Prioritet. Samtidig hermed har Møntfoden stadig skiftet, fra Kobbermøntfod er man gaaet ovor til Blikmøntfod og har nu ogsaa opgivet denne, saa at vi nu lever paa en meget daarlig Fod, og desuagtet vedbliver Bestyrelsen stadig åt træde os paa Tintæerne. Bliver det saaledes ved, maa vi alle gaa fra »Gaarden«. Jeg er Ågrar i Haab om, at det muligvis vil flaske sig lidt bedre for os i Fremtiden.

Den hø jeste Op lysn ing1.

— Det kan nok være, at » Politiken« slider voldsomt i det. Den mødte jo saagar med et Kaart over Ulykken i Sundet. — Ja, Tak skal du ha’e! Efter det at dømme, maatte Ulykken da være sket i det sorte Hav. i

For Tiden er alle større evropæiske Sømagter stærkt op­ tagne af at skaffe sig Flaadestationer i Middelhavet. Endogsaa Fregatkaptain T h o r J e n s e n paatænker efter Forlydende at oprette en Svømme-Flaadestation dernede. Derimod har Normændene opgivet deres Forsøg paa at skaffe sig den omtalte Gjenstand, da Storthingets Finansudvalg er kommet til det Resultat, at den dertil hørende Flaadeudrustning ikke kan faaes under 5 Kr.

Indiceret Hastighed. Istedgades Sporvogn er foreløbig naaet fra Højbroplads til .Gammeltorv, hvor alle Spor fører ind, men ingen ud. Bliver den ved at skyde samme Fart. kan den nok naa ud til Sorte Hest, inden Aaret er ude.

Y i n d m a g e r i . V- -

Ak, men Aftenbladets R e x Ved Fortræd sig godter, Læser i sit Blad pérplex, At sig H ø r u p flotter; Da Ideen ej af ham Er, saa finder han den stram. Og, da H ø r u p s før har ham Ondskabsfuldt korrexet, Bliver nu det stakkels Lam Selv forsvarlig exet,

Hr. J o h a n s e n , kjæk og sejg Vil i Luften stige, Det er ingen Bø r n e-Leg, Kan Enhver sig sige, Naar man hører, han for Spænd Ej vil komme ned igjen. Flux da falder H ø r u p paa Denne store Tanke: Den Johansen være maa Vores Redningsplanke. Skidt med, hvad det koster, thi Det betaler Ti vol i ! Her er vi jo vant til Blæst: Vind paa Vind vi lægger, Bliver derfor ved vor Læst, Naar vi sligt udklækker. Og Johansen, blød i Sind Gaar paa, denne Vildmand ind.

Og for hans Vindmageri Skænkes Æren Tivoli.

S b u \ Ulædens Roser sjældent gror Mer i Integade, Der kun hersker Mismod, hvor Før der var Ballade, Selv en svagelig Kanon Vækker der nu Sensation.

VS>

Ak, saadanne kan vi tidt Bygge Luftkasteller, Men det Grundlag viser skidt Sig, naar Huset helder. I n t e g a d e græmmer sig Nu formedelst R e x ’s Svig.