S_Puk_1893

14

Et Universalmiddel

Slaar »Kvindesagen« i dig sine Klør, Hold P u k! Og varer det lidt, før din Svigermo’er døer, Hold P uk! Hvis Bygmester Solness dig falder for Brystet, Og hvis Du vil ha’e dine Lunger rystet, Selv naar en glad Alder­ dom over dig falder, Hold P uk!

'P Ved Ka f f en.

M in Ven, hvis Du vil i Livet frem, Hold P uk! Og synes dig Verdens Gang for slem, Hold Puk! Og hvis Du er kjed af Politiken, Og Dannebrogs Sølvtøj dig lader i Stikken, Mens alskens Aviser For ferskt dig bespiser. Hold Puk! Gi’er Magistraten dig Flor om din Hat, Hold Puk! Og vil den dig blokke for Huslejeskat, Hold P u k! Og dersom paa Grund af Beværterfaget Den har dig med Borgerskabssorger plaget, Og Du maa dens gale Kalkuler betale, Hold Puk! Hvis Rigsdagen pudser dig for et Forlig, Hold Puk! Og »Fredssageu« paa Passiar er for rig, Hold P uk! Vil strax dit Sæt nye Foraarstøj falme, Og faar paa den frie Ordstilling Du Kvalme, Naar Kvægtorvet spærres. Og Flæsket bedærves, Hold Puk! Og dersom din Flamme dig nægter sit Ja, Hold Puk! Saafremt Du vil slippe for Kolera, Hold Puk! Hvis oven i Kuglen Du har dig en Maane, Som nødig sit Lys dog fra Solen vil laane, Og ingen dig trøsted’ Med Stierner — paa Brystet, Hold Puk!

F ru Juliane Petersen: God Dag, søde Fru Schrøder, ja, jeg har rigtignok slet ikke Tid til at komme herop i Dag; men Deres nye Lejlighed m a a t te jeg jo have at se, og den er jo ogsaa rigtig god og passende til Dem, sødo Fru Schrøder, naa, men stor er den jo ikke, og saa bliver her vist ogsaa koldt til Vinter, og naar jeg maa sige min Mening, saa ser den Kakkelovn i Spisestuen ud akkurat som en, vi havde, og som røg saa nederdrægtig; men det gjør vel for Resten ikke noget videre, da De jo altid plejer at spise i Sovekammeret om Vinteren, naar det er koldt, og Trappegangen k u n d e jo natur­ ligvis ogsaa være sjangtilere, men Gud, man kan jo ikke for­ lange al Ting for den Pris, og De kunde jo ogsaa nok have faaet Lejligheden lidt nettere, hvis De havde taget mig med paa Raad og ikke gaaet saa stille om med det, for jeg har jo nu faaet en- betydelig Rudtine ved at se paa Lejlighed til os selv, som vi alligevel ikke fik, fordi Petersen alligevel blev gode Venner med Husværten, og vel var vi jo bestemt paa ikke at blive boende der for aldrig det; men da han var saa sjenerøs at slaa 50 lir. af i Lejen halvaarlig, saa maatte vi jo ogsaa vise ham en lille Opmærksomhed, og Gud, naar vi alligevel ligger1 os ud ved Skovshode i Sommer, saa kan det jo ogsaa være os lige meget, om den ene eller den anden Lejlighed staar med kridtede Vinduer, og nu veed Folk en Gang, at vi bor de r , saa de strax kan se nede fra Gaden, at vi ligger paa Landet, og hvad angaar Petrine og Mørk, saa bliver de ikke færdige til Flyttedagen; men for Resten kan jeg betro Dem, at de er enige; men det maa De ikke for nogen Pris lade komme ud, for de er jo begge to ude over den Alder, da det ser godt ud at være ringforlovet, og derfor vil de foreløbig være hemmelige og først sende Kort ud med det samme, de holder Bryllup, hvad Mørk ikke har Tid til for Øjeblikket, for De veed jo, at han gjør i Sorg og sender Lig til Provinserne, og nu i Foraarstiden siger han, at der er saa livlig med Lig; men hen paa Sommeren kommer der en død Tid, da der ikke er saa mange, og saa er det Meningen, at