S_Puk_1893

174

^ s-n sN

—

Lille E d v a r d dog og Bro’eren Synger højt i »dette land«: Noch ist Polen nicht verloren Og den polske Ægtestand, Som til Omkvæd de 9n slet Leder gi’er om »Hjertets Ret«.

H ov ed s trøm n ing e r paa Asfalten.

Danefæ. Under Restavrationen af Raadhusets Forsal stødte Arbejderne paa eh mærkelig formet Kolos, dækket af Aar- hundreders Støv. Man gættede straks paa den fra Rhodos, men ved den foretagne sagkyndige Undersøgelse kom til al­ mindelig Overraskelse en ældre sjællandsk Bisp for Dagen. Hans Højærværdighed blev strax inviteret paa en Omgang i Kalkeballen.

W fij~ LS tJ\

Folk har moret sig i Thule I det gode Sommervejr, Skjønt det ikke la’er sig skjule, Tørken har huseret her; Derfor, kan man vel forstaa, Faar vi Russen ovenpaa. Kejseren igjen er landet Og vor Toldbod har passert, Hvor han fik en hel Del andet End en Toldkrig proklamert, Skjønt han ligegodt fornam, At vi særlig skatter ham. Stolt paa hele Strøget vajer Danmarks »gamle Munkeklud«; Ikkun » Politiken « ejer Selv paa Ama’er store Planer Blev der ruget ud til Jagt Paa vor Kongelunds Fasaner, Som saa mange Æg har lagt, At man den Udrugnings-Sport Gav Kalkuner paa Akkord. Saadant H ø r u p inte nænner, Skjønt kalkunsk er ellers nok Hans Organ, hvor bare »Ænder« Daglig ruges ud i Flok, Og de Gæs, man her begik, Aldrig Gaaseøjne fik. Bladet har, Skam, Grund at gyse Blandt die dummen Ddnen , hvor Man endogsaa til Gemyse Russiske Grønærter faar, Og hvor knap den hvide Czar Er for Mængden Kaviar. Ingen Ting at hænge ud, Lov den vilde hare ha’e Til at klippe Hjørner a’.

Magistraten som Farvedigter. Kjøbenhavns Lygtepæle bliver i denne Tid malet graa for at kunne harmonere med Gade­ belysningen.

W T h e a te rk a tten sp inde r s a a sma a t .

Kammerherren og jeg er

kommet tilbage. Yi føler os helt forfriskede i Halerøddeme baade af Wiesbaden og af Paris. Og nu fanger vi an igjen. Yi sidder oppe paa Kontoret hver Dag og spinder begge to af Yelbehag over at være kommet i de gamle Folder igjen. Forleden Aften sad vi saadan Yi havde haft Em i l o g L e h ma n n

og fik os en lille Passiar.

til The for at passiare lidt med dem om Planerne for Sæsonen, saasom Repertoireliste, Personlister og Upasseligbeds-Lister, og nu sad vi altsaa fortrolig sammen. Kammerherren snoede sine Knurhaar, og jeg havde travlt med min Halespids. »Naa, Kammerherre,« siger jeg, »Holberg og Oehlenchlager —hvad? Bedst at faa de gamle Sager til en Side med det samme.« — »Yæringerne«, siger han, »Don Ranudo« tror jeg næsten ogsaa. Emil har for Resten skrevet det op. Men sig mig, mon dier, hvordan staar det til ude paa disse—disse Second- Theatre? Behøver man at befrygte nogen coneurrence i denne saison?« »Det skal jeg sige Kammerherren«, sagdø jeg. »Jeg har her nedskrevet en egenpotig Oversigt over disse saakaldte Theatres Planer, som jeg herved har den Ære at overrække Kammerherren.« Og jeg overrakte ham derpaa følgende

\9

Oversigt. Stor Direktør, stor Primadonna. Lidt af det

Y i sel v.