S_Puk_1893

166

------------ Dagmartheatrets Soufflør har givet sin Kone en paa Kassen. Følgen er naturligvis, at han er kommen i Hullet, hvilket dog ikke har anfægtet ham videre, eftersom han er vant til at gjøre gode Miner til slet Spil. Det norske Folk er det frieste i Verden. Om det saa er Storthingsmand TJl l mann, saa faar han fri Rejse til og fra Amerika om Bord paa danske Skibe, naar han ansøger derom. Det kan man kalde at tone rent Flag! D e t er en bekjendt Sag, at H u n d e tuder for Lig. Er der Nogen, der tvivler, skal han bare lægge Mærke til, hvor­ ledes de rene Venstremænd tuder, naar der er Forlig i Vente. K a t t e varsler Ulykker til Søs: » Politiken « har en Huskat, der hyler ynkelig, hver Gang en af Bladets Medarbejdere gaar i Vandet, og jamrer sig, hver Gang en af Organets Folkethingsmænd gaar til Rotterne. Rø d e K ø e r kan se Spøgelser, endog grovkornede: Paa et bekjendt Stutteri for Stemmekvæg lød der for nogle Aar siden hvert Øjeblik en angstfuld Brølen fra Cohen. Kom Røgteren imidlertid som Ansvarhavende med den højeste Op­ lysning i Norden, blev det stakkels Dyr strax beroliget. Men samme Aar nedkom E d v a r d B r a n d e s med to dødfødte Skuespil. H e s t e kan forudse, naar Vogne skal vælte: Derfor slog H ø r u p svært til Skaglerne, da salig B e r g s Vogn i sin Tid begyndte at hælde. Derimod kunde hverken han, H e r m a n B i n g eller H e n n i n g J e n s e n forudse, at de selv skulde vælte. Vi har kjendt en af de største og længste Digtere i Norden. Hver Gang et Menneske døde af Kolera i Hamborg, gik han hen og tudede i Integade. Inden han blev betragtet som uigjenkaldelig afdød herhjemme, gik han selv en Nat ind i »Ligkisten«. Han har altsaa vidst, hvad der forestod ham. Æ n d e r kan forudsige Oversvømmelse: derfor veed man. at hver Gang der udkommer et Nummer a f » Politiken «, følger en større Vandgang lige i Kjølvandet. Endelig kan ogsaa Bladets Reportere baade se og frem­ mane Spøgelser: Saaledes havde en af disse for et Par Aar siden en længere Samtale med. en afdød brasiliansk General­ konsul, som han selv havde faaet manet op af de Dødes Rige. Derimod er det, mærkeligt nok, ikke lykkedes Organet at fremmane den »skarpe Protestpolitik« samme Steds fra.

% c)

Tyske Hædersdage til Søs. (Yelbetjendt Motiv.)

D e n rL37-e V a r s e l s t u e (Efter »Politiken«.)

H

r. J a c hma n n stod ved » Nymphes< I Røg og Damp, Han gav med » Sjælland« sig i Kast, Hen led saa stor en Overlast, At med »Arkona« han i Hast Fik nok af Kamp. »Fly,« skreg de, »alt hvad vi formaar, Thi af van Do c h um ellers faar, Yi Tamp!« Ved H e l g o l and der stod en Dag En livlig Strid; Her hejsed’ »Adler« preussisk Flag Med »Blitz* og » Basilisk « i Lag, Men holdt sig klogt fra Kampens Brag Den hele Tid. »Fly« skreg de saa, »til nærmest Skjul, Nu kommer » HeimdaU og »Niels JueU Herhid!« Yed Cowe s et » Meteor « nys flød Med Brask og Bram. Om Bord en Rejsekejser bød, For hvis Skyld man med Anstand snød, Saa her onn Kapsejladsen lød Pr. Telegram: Han vinder Sejr for Røverkjøb! Hvo kan bestaa i Hurtigløb Med ham? Du Tyskens Yej til Roes og Magt, Sortladne Løgn, Modtag vor Pris, thi uforsagt Yed Tyskens Fiasko holdt du Yagt Og laante den din bedste Dragt, Naar den var nøgen!

Mast

G - n o m e n - T a n z

V9

Du staar den tyske Flaade bi Med mindst to »Hædersdage« i Hvert Døgn.

— Hør, jeg troede, Roberi Henriques egentlig spillede Violoncel. — Ja, det var den Gang! Nu spiller han første Violin i » Dannebrog «.